20 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Journalistforbund anklager minister for løftebrud

58 offentlige selskaber lukkes for aktindsigt

Journalistforbund anklager minister for løftebrud

Den nye offentlighedslov sikrer ikke aktindsigt i vigtige statslige selskaber som Dong og Finansiel Stabilitet. Forud for lovens vedtagelse lovede justitsministeren ellers mere åbenhed i statens selskaber.

Dong Energy A/S er blandt de 58 helt eller delvist offentligt ejede selskaber, som justitsminister Morten Bødskov har undtaget fra de nye regler om aktindsigt i offentlighedsloven.
FOTO: DONG Energy A/S
1 af 1

Løftebrud…

Sådan lyder reaktionen fra Dansk Journalistforbund efter at seks ministerier - heriblandt Transportministeriet, Finansministeriet, Økonomi- og Indenrigsministeriet - har fået 58 helt eller delvist offentligt ejede virksomheder undtaget fra aktindsigt under den nye offentlighedslov, der træder i kraft den 1. januar 2014.

Offentligheden er altså holdt for nar, og det har været tomme skåltaler, når politikerne har tillagt netop offentligheden i helt eller delvist ejede offentlige selskaber som et af de mange fremskridt i den nye lov.
Mogens Blicher Bjerregaard, formand for Dansk Journalistforbund

Stik imod intentionen

Det betyder, at offentlige virksomheder som blandt andre Dong Energy A/S, Finansiel Stabilitet, DSB Øresund, TV2, en række ejendomsselskaber, Danske Spil og Brobizz ifølge Jyllands-Posten ikke vil være omfattet af loven, fordi de har fået dispensation fra justitsministeren.

- Jeg er forbløffet over, at regeringen i den grad ønsker massive undtagelser. Hele intentionen bag den nye lov var netop, at i takt med, at mere og mere offentligt arbejde lægges over i selskaber, så skulle der være mere åbenhed i disse selskaber, siger Mogens Blicher Bjerregård, formand for Dansk Journalistforbund.

Da Justitsminister Morten Bødskov fremlagde loven, gjorde han det ellers klart, at den vil "udbygge den gældende lovs grundlæggende princip om åbenhed og demokratisk kontrol med den offentlige forvaltning".

Holdt for nar

Dansk Journalistforbund mener, at offentligheden har været "holdt for nar".

- Det har været tomme skåltaler, når politikerne har tillagt netop offentligheden i helt eller delvist ejede offentlige selskaber som et af de mange fremskridt i den nye lov, mener Mogens Blicher Bjerregaard.

Den nye offentlighedslov træder i kraft den 1. januar 2014 og giver som noget nyt ret til aktindsigt i selskaber, hvor det offentlige har mere end 75 procent af ejerskabet. Ifølge loven kan justitsministeren undtage offentligt ejede selskaber fra loven, hvis de i altovervejende grad konkurrerer med private virksomheder. 

- En af de allervæsentligste grunde til, at vi skulle have en ny offentlighedslov, var, at udviklingen havde overhalet den gamle lov, fordi en stadig større del af den offentlige virksomhed bliver lagt ud i selskaber eller udliciteret. Dermed var offentlige aktiviteter pludselig ikke længere omfattet af lov om aktindsigt. Derfor var det også en klar præmis for kommissionens arbejde med offentlighedsloven, at der skulle være aktindsigt i offentligt ejede selskaber som DSB Øresund A/S, og en lang række Dong-selskaber for blot at nævne nogle af de selskaber, der foreløbig lægges op til at søge undtaget fra aktindsigt, forklarer Mogens Blicher Berregaard.

Misbrug af paragraf

Også mediejurist hos Danmarks Journalisthøjskole, Oluf Jørgensen, der sad med i offentlighedskommissionen, kalder det problemetisk, at offentligheden ikke kan søge aktindsigt i for eksempel Dong Energy A/S, selv om der ellers var lagt op til mere åbenhed i den nye lov.

- Offentligheden skal kunne få aktindsigt i, kunne debattere og tage stilling til vigtige spørgsmål som eksempelvis: Skal vores energiforsyning baseres på kul fra en mine i Colombia, hvor der er alvorlige problemer med arbejdsforholdene? Det er da vigtigt at sikre åbenhed om, hvordan vores energiforsyning skal skrues sammen - både etisk og miljømæssigt, siger Oluf Jørgensen til Arbejderen.

Han mener, at ministerierne misbruger en paragraf, som giver mulighed for at undtage en virksomhed, hvis de er særligt udsat for konkurrence.

- Muligheden for at undtage offentlige virksomheder, der konkurrerer med private selskaber bliver brugt så flittigt, at vi reelt ikke får den udvidelse af offentlighedens indsigt, som vi ellers var blevet stillet i udsigt, beklager Oluf Jørgensen.

Åbenhed hos Klasselotteriet er interessant

Hos Socialdemokraternes retsordfører vil man ikke kommenterer på, at der ikke bliver åbnet op for enkelte offentlige selskaber - som eksempelvis Dong Energy A/S.

- Jeg hæfter mig ved, at der bliver åbnet op for en lang række firmaer - blandt andet Klasselotteriet. Det synes jeg er meget mere interessant. Og så er der nogle firmaer, som er lukkede i dag - og som fortsat vil være lukkede, siger Socialdemokraternes retsordfører Trine Bramsen til Arbejderen.

Men er det ikke vigtigt, at sikre åbenhed omkring et firma som eksempelvis Danmarks største energiselskab Dong Energy A/S, så vi kan få reel debat om, hvordan vi vil indrette vores energiforsyning?

- Jeg vil ikke kommentere på enkelte offentlige selskaber. Jeg synes, der er fundet en god balancegang for, hvad der skal være åbent og hvad der skal være lukket, slutter Trine Bramsen.

Justitsminister Morten Bødskov havde i går ikke tid til et interview med Arbejderen, men skriver i en mail til avisen at:

"Staten har udsat nogle statslige selskaber for privat konkurrence. De skal beskyttes mod at udlevere deres fortrolige oplysninger ved offentlig aktindsigt. Det er vigtigt, at de får lov at fastholde deres position på markedet”.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


04. dec. 2013 - 10:00   04. dec. 2013 - 10:00

Offentlighedslov

ml@arbejderen.dk
Ny offentlighedslov
  • Den nye offentlighedslov træder i kraft den 1. januar 2014 og giver som noget nyt ret til aktindsigt i selskaber, hvor det offentlige har mere end 75 procent af ejerskabet.

  • Forslaget til en ny offentlighedslov blev fremsat i februar sidste år efter flere års forarbejde og har mødt voldsom kritik, da loven på afgørende områder afskærer offentligheden fra at kigge magthaverne i kortene.

  • Specielt har der været kritik af, at der ikke længere er aktindsigt i topembedsmændenes kalendere.

  • 85.000 personer havde op til lovens vedtagelse den 4. juni skrevet under på "nej tak til den nye offentlighedslov.

 

Offentlighedslov
  • Forslaget til en ny offentlighedslov blev fremsat i februar og har mødt voldsom kritik, da loven på afgørende områder afskærer offentligheden fra at kigge magthaverne i kortene.
     
  • Ifølge lovforslaget bliver der ikke længere aktindsigt i topembedsmændenes kalendere.
    Den nuværende skattesag, og den kommission, der udreder den, er især sat i værk, fordi der har været adgang til topembedsmænds kalendere, så journalister gennem den enkeltes mødevirksomhed kunne se og følge det mønster, der i dag har ført til den omfattende afdækning af, hvad der egentlig skete. Med en nye offentlighedslov var sagen muligvis aldrig kommet frem, advarer Dansk Journalistforbund.
     
  • Du kan læse mere om konsekvenserne af den nye offentlighedslov på www.ministerbetjening.dk Folkene bag siden – journalisterne Jesper Tynell, Erik Valeur & Lars Rugaard – har vundet flere Cavling-priser for deres undersøgende journalistik.