Pensionsselskabet ATP er det eneste danske selskab, der gør en ekstra indsats for at forbyde investeringer i firmaer, der producerer klyngebomber.

Det er helt naturligt at vi også forbyder investeringer i klyngebomber, så vi ikke assisterer klyngevåbenproducenter i andre lande.
Richard MacCormac.

Det afslører en rapport, som de internationale organisationer mod klyngebomber IKV Pax Christi og Cluster Munition Coalition offentliggør i dag.

Rapporten indeholder blandt andet en "Hall of Fame" med eksempler på stater og finansielle institutioner, som går særligt langt for at undgå investeringer i klyngebomber. Kun ét enkelt dansk investeringsselskab er opført på listen: ATP.

Behov for forbud

- Det understreger behovet for, at der bliver vedtaget et forbud mod investeringer i klyngebomber. Danmark bør følge de ni lande, der allerede har vedtaget et investeringsforbud, siger chef for Folkekirkens Nødhjælps minerydningsprogram Richard MacCormac til Arbejderen.

Folkekirkens Nødhjælp er en del af Cluster Munition Coalition, der står bag rapporten.

- Danmark har sagt klart nej til at producere våben, som volder uacceptabel skade på civile, og har forpligtet sig til at arbejde for at andre nationer heller ikke producerer dem. Så det er helt naturligt at vi selvfølgelig også forbyder investeringer i klyngebomber, så vi ikke assisterer klyngevåbenproducenter i andre lande. I en globaliseret verden er det muligt at investere over grænserne. Vi skal gøre alt, hvad vi kan for at få udryddet de ulovlige klyngebomber - herunder at forbyde finansieringen af deres produktion, lyder det fra Richard MacCormac.

Pensionskassen Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) er glad for at ligge i top, når det gælder om at bekæmpe de ulovlige klyngevåben:

- ATP’s bestyrelse har besluttet at vi skal respektere de internationale konventioner, som Danmark tiltræder. Derfor har vi besluttet ikke at investere i selskaber, der producerer klyngebomber, da Danmark har tiltrådt en konvention mod klyngebomber, siger Ole Buhl, chef for ATP's team for ansvarlige investeringer, til Arbejderen.

En klyngebombe består en masse små bomber. Når den bliver kastet, er der cirka 20 procent af de små bomber, som ikke eksploderer.

USA's klyngebomber indeholder cirka 200 mindre bomber, som typisk ligger over et område svarende til en fodboldbane. De er på størelse med en cola-dåse og ligger oftest i jord, så de kan være svære at få øje på. 90 procent af ofrene for klyngebomber er civile.

Danmark har underskrevet en konvention, der gør brug og produktion af klyngebomber ulovlige i henhold til dansk lov. Og forpligter Danmark til at arbejde for at arbejde for at andre lande ikke producerer de ulovlige våben. Samtidig har det dansk militær afskaffet sit arsenal af klyngebomber - pånær nogle få, som de beholder for at kunne træne mineryddere.

Råd i tænkeboks

Selvom Danmark har underskrevet konventionen, kan danske investeringsselskaber dog frit investere i firmaer, der producerer de forbudte klyngebomber.

I maj sagde daværende vækst- og erhvervsminister Annette Vilhelmsen, at hun ville arbejde for at forbyde investeringer.

Ministeren bad Rådet for Samdfundsansvar om at undersøge, hvordan et forbud mod investeringer i klyngebomber bedst kan udformes. Rådet ventes at komme med sine anbefalinger til foråret. Indtil da har den nye erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen ingen kommentarer, oplyser ministeriets presseenhed.

Blandt de firmaer som producerer klyngebomber og dele til bomberne er:Alliant Techsystems (USA), Textron (USA), Hanwha (South Korea), Poongsan (South Korea), .