Regeringen forventer, at 14.500 syge fremover hvert år vil miste retten til at få sygedagpenge. I stedet vil de blive sendt i et jobafklaringsforløb og få udbetalt et beløb, der svarer til kontanthjælpen.

For en enlig betyder det et tab på 7000 kroner om måneden.

Onsdag aften lavede regeringen en aftale med de borgerlige partier om en reform af sygedagpengene. Den betyder, at syge skal have vurderet deres ret til fortsat at modtage sygedagpenge allerede efter fem måneders sygdom.

Det bliver aldrig vores holdning, at en lavere ydelse er med til at gøre en person rask.

Marie-Louise Knuppert, LO-sekretær

Oprindelig havde regeringen foreslået en grænse på seks måneder. Men det har været vigtigt for de borgerlige at få grænsen yderligere ned. 

Efter de fem måneder vil omkring tre fjerdedele af de syge kunne få forlænget perioden med sygedagpenge, for eksempel hvis de venter på lægebehandling eller er i gang med en sag om førtidspension. Men resten, omkring 14.700 ifølge Beskæftigelsesministeriets beregninger, vil ryge ned på kontanthjælpssatsen.

I dag har alle ret til at få sygedagpenge i et år, den såkaldte varighedsbegrænsning. Den grænse har indtil nu betydet, at 8000 mennesker hvert år mister retten til sygedagpenge, og at 1400 af dem kommer til at stå helt uden indtægt.

- Med et meget bredt flertal er det lykkedes at sikre, at ingen borgere efter den 1. juli 2014 risikerer at falde i det såkaldt "sorte hul", hvor de står helt uden indkomst, siger beskæftigelsesminister Mette Frederiksen.

Kritik fra Enhedslisten

Det eneste parti, der står udenfor reformen, er Enhedslisten. Socialordfører Finn Sørensen mener, at aftalen er et brud med regeringens løfte om at afskaffe varighedsbegrænsningen på sygedagpenge.

- Regeringen gik til valg på at afskaffe varighedsbegrænsningen. Men nu forkorter de i stedet den periode, hvor man kan modtage sygedagpenge, så man falder ud på en langt lavere ydelse allerede efter fem måneder, siger Finn Sørensen. 

Også en række fagforbund og patientforeninger er kritiske overfor denne del af reformen. 

- Det bliver aldrig vores holdning, at en lavere ydelse er med til at gøre en person rask, siger LO-sekretær Marie-Louise Knuppert.

FTF og Dansk Socialrådgiverforening er også imod, at syge skal gå så voldsomt ned i indtægt. Gigtforeningen har samme bekymring.

- Mange syge vil desværre fortsat opleve en indtægtsnedgang, også med den nye reform. Det er rigtig ærgerligt, siger Lene Witte, direktør i Gigtforeningen.

Alle organisationerne glæder sig til gengæld over, at ingen syge fremover risikerer at komme til at stå helt uden indtægt.

Der skal spares penge

Også præciseringen i reformen, af at mennesker med en alvorlig livstruende sygdom skal kunne modtage sygedagpenge i en ubegrænset periode, glæder både fagbevægelsen og patientforeningerne.

Selvom det også står i de nuværende regler, at mennesker med livstruende sygdom skal kunne modtage sygedagpenge i ubegrænset tid, har der været mange eksempler på for eksempel kræftsyge, som har mistet sygedagpengene og stået helt uden indtægt. 

- Det er en rigtig stor sejr for livstruende syge mennesker, at der bliver lukket et stort hul i loven, siger Laila Walther fra Kræftens Bekæmpelse.

Hun understreger, at grænsen på fem måneder kræver, at sundhedsvæsenet kan leve op til at undersøge syge og stille en diagnose indenfor den periode. 

Reformen sætter også en stopper for, at kommunerne kan kræve, at den syge deltager i en bestemt behandling, som for eksempel at få lykkepiller, for at bevare retten til sygedagpenge.

Samlet set vil forligspartierne spare penge på sygedagpengene. Besparelsen skal være på  385 millioner kroner i 2020. Partierne vil nøje følge, om planen holder, ellers vil der blive taget initiativer til yderligere nedskæringer på sygedagpengeområdet, præciseres det i aftaleteksten.

Forhandlingerne om reformen har strakt sig over mere end 10 måneder. Den 1. juli næste år indføres fristen på fem måneder samt reglerne omkring alvorlig, livstruende sygdom. Resten af reformen træder i kraft 1. januar 2015.