Med den nye kontanthjælpsreform, som er trådt i kraft ved indgangen til 2014, indfører regeringen det nye begreb - “nytteindsats”.

Reformen betyder, at tusinder af kontanthjælpsmodtagere skal arbejde for pengene i såkaldte nyttejob, som det er op til kommunerne at finde.

Det er udnyttelse af billig arbejdskraft. På den måde får vi jo en arbejdende underklasse.

Helle Nielsen, formand Lediges Vilkår 

En rundringning til kommunerne, foretaget af Morgenavisen Jyllands-Posten, viser, at de nyttige job spænder fra at renholde grønne områder til at afspritte dørhåndtag, tælle biler på vejene og vaske legetøj i daginstitutionerne. Eller som i Stevns Kommune at samle hundelorte op.

Enhedslistens arbejdsmarkedsordfører Christian Juhl kalder de nye nyttejob "ydmygende".

- Regeringen ydmyger de arbejdsløse ved at skabe en virkelighed, hvor kontanthjælpsmodtagere skal ud og tage denne slags meningsløse job. Det er ikke nyttejob, men skræmmejob, som alene har til formål at få folk væk fra kontanthjælpen. Problemet er, at regeringen ikke sørger for, at der er rigtige job til de arbejdsløse, siger Christian Juhl til Jyllands-Posten.

Kommer alle til gode

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) forstår ikke Enhedslistens kritik.  

- Det er skræmmende, for det er først og fremmest udtryk for et jobsnobberi, som ikke hører hjemme i et samfund som vores, siger Mette Frederiksen til Jyllands-Posten.

Selv mener hun, at der er tale om arbejdsopgaver, der har værdi for samfundet, og som kommer alle til gode.

Formålet med nyttejobbene er ifølge regeringen at gøre det attraktivt for kontanthjælpsmodtagerne at få et job frem for at modtage penge fra det offentlige.

Forskere sætter imidlertid spørgsmålstegn ved om nyttejobbene er midlet til at få flere i arbejde.

- Det er vanskeligt at sige, om ordningen kan få flere i arbejde, for vi har ikke tidligere haft indsatser, som minder om nyttejob, siger Thomas Bredgaard, der er arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet.

Han mener, at virkningen af nyttejob kan være to ting.

- De kan enten have en skræmmeeffekt, hvis man vil undgå, at folk opbevares i kontanthjælpssystemet, eller de kan være med til at give den ledige kompetencer og kvalifikationer, så de kan få et job efterfølgende.

Lortekompetencer

Men hvis de arbejdsløse mangler kompetencer, får de dem ikke af at samle hundelorte op, lyder vurderingen fra Henrik Lindegaard Andersen, som forsker i arbejdsløshed ved Kora, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning.

Spørger man de arbejdsløse selv, er der stor modstand mod, at arbejdsløse tvinges i nyttejob.

- Det er udnyttelse af billig arbejdskraft, og det er meget uværdigt, mener Helle Nielsen, formand for foreningen Lediges Vilkår.

Modstanden bunder ikke mindst i ,at de arbejdsløse skal udføres samfundsnyttigt arbejde på kontanthjælpen - uden overenskomst og uden overenskomstmæssige rettigheder.

Lønnen på omkring 65 kroner i timen ligger langt fra den overenskomstmæssige løn, og de arbejdsløse optjener hverken feriepenge eller dagpenge, påpeger Helle Nielsen.

Hun afviser ikke, at det er nyttigt for arbejdsløse at få noget at stå op til om morgenen, men fastholder, at det er urimeligt, at arbejdsløse skal stå model til kravet om at passe et nyttejob for at få hjælp fra det offentlige.

Underklasse

- Det er simpelthen ikke i orden. Det legaliserer jo ikke, at de ikke får overenskomstmæssig løn. På den måde får vi jo en arbejdende underklasse, udtaler Helle Nielsen på foreningens hjemmeside.

Foreningen Lediges Vilkår mener ikke, det giver mening at snakke om jobbets indhold, om jobsnobberi og om arbejdet er sjovt eller lugter, med mindre nyttejob aflønnes på lige og ordinære vilkår.

Beskæftigelsesministeriet har tidligere vurderet, at der skal bruges 5.000 nyttejob, de 4.000 til kontanthjælpsmodtagere og 1.000 til langtidsledige på arbejdsmarkedsydelse.