Motorveje er vejen frem, hvis produktiviteten i Danmark skal øges. Det mener Produktivitetskommissionen, der tirsdag fremlagde sin rapport om infrastruktur.
Derimod dømmes flere projekter i den kollektive trafik som spild af penge.
Hvis man skulle lave en samfundsøkonomisk analyse af Bornholm, så skulle alle bornholmere flyttes til København på nær nogle få, der skulle blive tilbage på øen for at betjene turisterne.
Per Homann Jespersen, trafikforsker
Kollektive infrastrukturprojekter giver et dårligere samfundsøkonomisk afkast end privatbilismen, mener kommissionen. Desuden er det en samfundsøkonomisk gevinst, at bilkørsel er beskattet via benzinafgifter og afgifter.
"Det betyder, at vejprojekter, der får flere til at køre i bil, medfører flere afgiftsindtægter for staten. Omvendt giver kollektive projekter et indtægtstab for staten på bilafgifter, hvis de medfører, at bilister flytter over i kollektiv transport", konkluderer kommissionen.
Skaber lighed
Derimod er størstedelen af de kollektive letbaneprojekter og alle metroprojekterne "urentable", mener kommissionen.
Men ifølge trafikforsker på Roskilde Universitet Per Homann Jespersen, tager kommissionen ikke højde for de mange gevinster, som kollektiv transport fører med sig:
- Den kollektive transport har en stor social funktion. Derfor er pengene ikke spildt. Hver gang samfundet investerer i kollektiv transport har det en lighedsskabende funktion i vores samfund. Det er jo med til at sikre, at mennesker uden så mange penge også kan komme rundt i Danmark. Og den kollektive transport er også med til at sikre, at nogle grupper som ellers ikke har råd til en bil er i stand til at passe et arbejde, siger Per Homann Jespersen til Arbejderen.
21 milliarder er spildt
Ifølge kommissionen er kun 55 procent af de kollektive infrastrukturprojekter rentable. Mens 86 procent af vejprojekterne er samfundsøkonomisk rentable i form af mindre trængsel og sparet tid.
Men trafikforskeren mener, at man skal passe på med den slags samfundsøkonomiske analyser:
- Hvis man skulle lave en samfundsøkonomisk analyse af Bornholm, så skulle alle bornholmere flyttes til København på nær nogle få, der skulle blive tilbage på øen for at betjene turisterne, siger Per Homann Jespersen til Arbejderen.
Ifølge kommissionen har staten siden 2002 spildt 21 milliarder kroner på projekter, hvor udgiften ikke har stået mål med indtægten. Det drejer sig især om investeringer i kollektiv transport som letbanerne i Odense og København, jernbanen til Aalborg Lufthavn, metro-strækningen til Nordhavnen og motorvejen til Holstebro, som skal stå færdig i 2018.
Oppustede vækstrater
Per Homann Jespersen har sammenlignet effektiven af en lang række danske bro- og motorvejsprojekter de sidste årtier. Han mener, at kommissionens sætter motorvejene i et alt for positivt lys.
- Fra år 2000 til i dag har vækstraterne på mortorvejene været pustet kunstigt op. Da man lavede eller udbyggede motorvejene, regnede man med, at det ville komme mange flere biler end det rent faktisk var tilfældet. På den måde ser det på papiret ud som om motorvejene fører til, at mange flere sparer tid, og at motorvejene derfor er gode for samfundsøkonomien, siger Per Homann Jespersen, og uddyber:
- De motorvejsprojekter, jeg har kigget på i Danmarks Statistik, viste, at bilvæksten kun blev cirka halv så stor end man havde regnet med, da man byggede motorvejen. De vækstrater for motorveje, som kommissionen bygger sine tal på, er overvurderede. Derfor ser den samfundsøkonomiske gevinst for motorvejene altså mere positiv ud, end den er i virkeligheden.
Dyrere tog- og busbilletter
Blandt kommissionens forslag er blandt andet at gøre det dyrere at tage tog og bus på tidspunkter og strækninger, hvor trængslen er størst.
- Hvis vi indretter betalingen for brug af vore tog og veje bedre, kan vi vinde tid, penge og produktivitet. I stedet for faste billetpriser og bilafgifter kunne vi sætte priserne højere på de tidspunkter og strækninger, hvor trængslen er størst, mener kommissionens formand, Peter Birch Sørensen.
Trafikforsker Per Homann Jespersen er enig i, at billetpriserne er en måde at mindske trængslen på:
- Men hvorfor skal det ske ved at hæve priserne? Det kan lige så godt ske ved at sænke billetpriserne. Hvis vi gør det billigere at rejse uden for myldretiden, giver vi flere mulighed for at komme rundt. Det kender vi jo eksempelvis fra flybranchen, hvor flyene bliver fyldt op i sidste øjeblik med afbudsrejser og meget billige afgange på skæve tidspunkter, siger Per Homann Jespersen.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278