De sidste år er der blevet 20.000 færre kommunalt ansatte. Kommunerne har siden 2007 effektiviseret for mere end 12 milliarder kroner, og effektiviseringerne vil i år nå rekordhøjder med over tre sparede milliarder.

Effektiviseringerne handler ikke kun om brug af ny teknologi eller mere smarte arbejdsgange. Det handler først og fremmest om benhårde nedskæringer. Antallet af ordinært ansatte er mange steder barberet ned til en lille kerne, som skal tage sig af alle de basale opgaver. 

På plejehjemmene hænger den lille gruppe fastansatte på alle de tungeste arbejdsopgaver omkring beboernes pleje. Andre opgaver som at arrangere aktiviteter for beboerne, læse højt eller gå en tur er for længst barberet bort.

Det kendetegner Kommunernes Landsforening og stort set hele det politiske landskab, at der ikke sættes det mindste spørgsmålstegn ved, om det er en rigtig udvikling. Det ses som en naturlov, at nedskæringsregimet i kommunerne skal fortsætte i al fremtid. 

Der bliver skabt en underbetalt B-arbejdsstyrke, som ikke er sikret de mest basale rettigheder. 

For at løse de mange arbejdsopgaver, som der ikke er fastansatte til, sætter kommunerne brugen af frivillige i system. Oveni kommer anden gratis eller billig arbejdskraft i virksomhedspraktik eller løntilskud og nu også de såkaldte nyttejobbere - kontanthjælpsmodtagere som skal arbejde for deres kontanthjælp. 

Arbejderen skrev tidligere på ugen om Kolding Kommune, hvor en jobcenterchef i ramme alvor foreslår, at nyttejobberne kan lege med børnene i børnehaver og vuggestuer, så de ansatte kan få tid til alt papirarbejdet. Men de fastansatte er jo netop uddannede til at tage vare på børnene - det er nyttejobberen ikke.

Der tales meget om faglighed i den offentlige sektor, men betingelserne for at sikre den undergraves.

Uanset hvor mange fine ord der bruges, ændrer det ikke på, at nyttejob i lighed med mange af de andre beskæftigelsesordninger er misbrug af gratis arbejdskraft. For øjnene af os bliver der også på det offentlige arbejdsmarked skabt en underbetalt B-arbejdsstyrke, som ikke er sikret de mest basale rettigheder.