19 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Minister afviser skred omkring frivillige

Brug af frivillige til debat

Minister afviser skred omkring frivillige

Annette Vilhelmsen mener ikke, at der er grund til bekymring over den store stigning i brug af frivillige i kommunerne. Hun deltog på konference i København i dag.

FOTO: www.ft.dk
1 af 1

Socialminister Annette Vilhelmsem understreger, at den stærkt voksende brug af frivillige i landets kommuner ikke må betyde, at de grundlæggende kerneydelser i velfærdssamfundet overlades til frivillige.

- Det må aldrig blive sådan, at gamle Lise skal være afhængog af en frivillig besøgsven for at komme i bad, sagde socialministeren, da hun tidligere i dag deltog på en konference om frivillighed i København.

Bag konferencen stod en række fagforbund og frivillige organisationer, som ønsker at skabe klare rammer for brugen af frivillige ude i kommunerne.

Kommunernes Landsforening ønsker at undgå bindinger på brug af frivillige.

Dennis Kristensen, FOA 

Konferencen var tænkt en opfølgning på det frivillighedscharter, som regeringen offentliggjorde i juli sidste år. Charteret er lavet i samarbejde med Kommunernes Landsorganisation, Danske Regioner, LO, FTF og en række frivillige organisationer. 

I forhold til det tidligere charter er der slettet en sætning om, at den frivillige indsats ikke skal erstatte den offentlige indsats.

Arbejderen fangede Annette Vilhelmsen efter hendes oplæg på konferencen.

Hvorfor er den sætning taget ud af det nye charter?

- Det kan jeg ikke svare på. Jeg er heller ikke optaget af, hvad der er taget ud, men af hvad der står i charteret, sagde socialministeren. 

Dennis Kristensen, formand for FOA, var også en af oplægsholderne på dagens konference. Han glæder sig over, at socialministeren understreger, at frivillige ikke skal ind og overtage kerneopgaver i velfærden. 

- Vi ved, at det var Kommunernes Landsforening, som pressede voldsomt på for at få den sætning ud af charteret. De ønsker at undgå bindinger på brug af frivillige, siger Dennis Kristensen til Arbejderen. 

Konferencen bød på en række konkrete eksempler på, at frivillige kommer ind og overtager arbejde, ansatte tidligere har taget sig af. En deltager fra Danske Seniorer  kunne fortælle om en frivillig, som havde været alene på nattevagt på et plejehjem. 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


17. jan. 2014 - 15:40   15. feb. 2014 - 12:47

Frivillige

ur@arbejderen.dk
Frivillighedscharter
  • Den 1. juli 2013 offentliggjorde regeringen et nyt frivillighedscharter for samspillet mellem de frivillige og det offentlige. Bag charteret står regeringen, en række frivillige organisationer, FTF, LO, KL og Danske Regioner. Det gamle charter blev lavet i 2001.

  • Charteret fra 2001 indeholder følgende sætning: "Der er brug for en omfattende og alsidig frivillig indsats; men den skal ikke erstatte den offentlige indsats". Den sætning er udeladt i det nye charter. 

  • Det gamle charter fremhæver de frivillige organisationers selvstændighed og ret til selv at vælge og prioritere deres opgaver. De formuleringer er udeladt i det nye charter. Her fremhæves til gengæld, at det i samarbejdet mellem de frivillige og det offentlige er vigtigt med en forståelse af, at frivillig indsats er frivillig.

Se de to chartre på frivilligcharter.dk