USA kan kræve NemID-oplysninger udleveret
Selv om det er forbudt herhjemme at udlevere de fortrolige oplysninger, der er gemt om danskerne via NemID, kan myndighederne i USA kræve oplysningerne udleveret, hvis det er et amerikansk firma, der køber Nets.
- Der er en potentiel konflikt mellem amerikansk og dansk ret, hvis de amerikanske myndigheder kræver, at en amerikansk virksomhed skal udlevere data.
Henrik Udsen, juraprofessor
Det siger juraprofessor Henrik Udsen fra Københavns Universitet til Berlingske Business.
- Der er en potentiel konflikt mellem amerikansk og dansk ret, hvis de amerikanske myndigheder kræver, at en amerikansk virksomhed skal udlevere data, der ellers er beskyttet af dansk lov, forklarer juraprofessoren.
Årsagen er den såkaldte Patriot Act, der blev vedtaget efter terrorangrebene i 2001, og som giver amerikanske myndigheder meget vidtgående beføjelser til at overvåge og indsamle oplysninger.
Et flertal i Folketinget vil derfor have et uvildigt ekspertudvalg til at undersøge konsekvenserne af, at Nets bliver solgt til en amerikansk virksomhed.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
Abonnér
eller giv et bidrag via
87278
17. feb. 2014 - 10:21
18. feb. 2014 - 09:21
Nets
Nets ejes af omkring 200 skandinaviske banker, med Danske Bank, svenske Nordea og norske DNB som hovedaktionærer. Nationalbanken har desuden en ejerandel på godt ti procent, mens staten ejer en mindre aktieandel via statens skraldespandsselskab for krakkede banker, Finansiel Stabilitet, samt Jyske Bank, hvor staten er hovedaktionær.
Nets står herhjemme for Dankortet, NemID, Betalingsservice og e-Boks. Nets har vundet licitationen på NemID, der også bruges som login-kode til en lang række offentlige myndigheder i Danmark. Et køb af Nets giver derfor køberen adgang til meget personfølsomme oplysninger.
Nets blev sat til salg i sommeren 2013. Der er nu indgået saftale med to USA-baserede kapitalfonde, Bain Capital og Advent International, der køber Nets for 17 milliarder kroner. Pensionsfonden ATP køber desuden en mindre andel af aktierne til en værdi af 300 milioner kroner. Selve handelen, der er programsat til 2. kvartal 2014, kan dog kun gennemføres hvis myndighederne godkender salget . Desuden har eksisterende aktionærer - herunder staten og Nationalbankenn - forkøbsret, som regeringen og Natinalbanken dog har afslået at bruge.