SF fortryder ikke noget, slog partiets nye formand Pia Olsen Dyhr fast, da hun i formiddags åbnede SF's ekstraordinære kongres i Kolding.
- Medierne har skrevet, at SF har fortrudt det ene, det andet og det tredje fra tiden i regering. Men bare så der ikke er nogen tvivl. Vi har ikke taget en kollektiv fortrydelsespille, sagde Pia Olsen Dyhr.
Med regeringens nuværende ryk mod højre, føler vi os næsten helt alene på venstrefløjen.
Pia Olsen Dyhr
Hun fremhævede de mange positive ting, regeringen har gennemført som for eksempel afskaffelse af fattigdomsydelserne, jobskabelse, et løft af psykiatrien og forbedringer af den kollektive trafik.
- Men selvfølgelig er der ting, vi som SF'ere mener, at regeringen kunne have gjort anderledes. Det sagde vi, mens vi sad i regering, og ja det mener vi stadigvæk, understregede Pia Olsen Dyhr og henviste til blandt andet kontanthjælpsreformen, dagpengeforringelserne og lærerkonflikten.
>>LÆS OGSÅ: SF i svær balancegang
Formanden rettede i sin tale en klar kritik af de medlemmer i SF's folketingsgruppe, som ikke ville stemme for salget af DONG-aktier til den amerikanske investeringsbanlk Goldmann Sachs.
Placering af skyld
Skylden for at SF trak sig ud af regeringen blev uden at nævne navne lagt på den kritiske gruppe bestående af Lisbeth Bech Poulsen, Trine Pertou Mach, Özlem Cekic og Karsten Hønge.
- Det er simpelthen ikke holdbart, at formanden for vores parti ikke kunne få sikkerhed for, at hele gruppen ville stemme, som landsledelsen har besluttet, sagde Pia Olsen Dyhr.
Hun understregede, at det nu gælder om at komme videre og få revitaliseret det svækkede SF, så det med tidewn igen kan blive stærkt nok til at komme i regering.
- Til dem, der stadig er i tvivl, om der er plads til SF på den danske venstrefløj vil jeg sige, at med regeringens nuværende ryk mod højre, ja så føler vi os næsten helt alene, sagde partiformanden.
Opgaver nu
Hun pegede på de vigtigste politiske opgaver for SF i den nærmeste fremtid: Der skal forbedringer i beskæftigelsesindsatsen uden at spare på de arbejdsløse og der skal skabes nye arbejdspladser.
- Når vi skal diskutere nye væksttiltag, vil SF insistere på, at vækst og produktivitet handler om andet og mere end lavere løn, lavere skat og mindre offentlig sektor, sagde Pia Olsen Dyhr.
SF fortsætter landsmødet i morgen. Her skal landsmødet formelt stadfæste valget af Pia Olsen Dyhr som formand og vælge to nye næstformand samt 18 medlemmer af landsledelsen.
Ingen af de fire kritiske medlemmer af folketingsgruppen stiller op til landsledelsen. Trine Pertou Mach er som den eneste af de fire medlem i dag.
Det er også i morgen af landsmødet skal diskutere valg til EU-parlamentet og beslutte om to SF'ere, der stiller op for Folkebevægelsen mod EU, skal ekskluderes.
>>LÆS OGSÅ
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278