18 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Kvindekamp og feminisme i 2014

Livechat på fredag:

Kvindekamp og feminisme i 2014

Ligeløn, amning og hår på kussen - hvad er kvindekamp i dag og hvor foregår den? Varm op til 8. marts når debattør og forfatter Charlotte Lund fra redaktionskollektivet bag den nye Kvinde Kend Din Krop stiller op til livechat med Arbejderens læsere nu på fredag.

Kampen for retten til selv at bestemme over sin egen krop er stadig central i dagens kvindekamp. Her fra demo'en Slutwalk forrige år, som slog kvinders ret til at gå klædt hvordan pokker de vil fast - uden at skulle frygte voldtægt eller andre overgreb.
FOTO: Mette Kramer Kristensen
1 af 1

Herhjemme tjener kvinder gennemsnitligt 18 procent mindre i løn en mænd med samme type job. På verdensplan oplever 70 procent af alle kvinder fysiske eller seksuel vold i deres livstid.

Helt ind i den private sfære bliver vi bombarderet med urealistiske og seksualiserede kvindeidealer som aldrig før, samtidig med at vi ikke må amme vores spædbørn på caféerne og spørgsmålet om fri abort igen er til debat.

Handler det om at sætte dagsorden på de sociale medier, organisere sig i fagforeningen eller insistere på sin ret til ikke at ligne en barbiedukke?

Der er nok at slås for, når vi på lørdag den 8. marts fejrer Kvindernes Internationale Kampdag.

Men hvad er kvindekamp i 2014? Hvor foregår den og hvad er målet?

Handler det om at sætte dagsorden på de sociale medier, organisere sig i fagforeningen eller insistere på sin ret til ikke at ligne en barbiedukke?

Det er emnet for en livechat her på Arbejderen.dk på fredag, hvor vi varmer op til kampdagen med debattør og forfatter Charlotte Lund, redaktør på sidste års succesfulde nyudgivelse af klassikeren "Kvinde Kend Din Krop" og koordinator på Nordisk Forum, den største ligestillingspolitiske begivenhed i 20 år, som finder sted i Malmø til sommer.

Dagen efter kan du møde Charlotte Lund in real life til Feministisk Heldagsevent på Vesterbro i København.

>> FACEBOOK: LÆS MERE OM 8. MARTS HER

Kvindernes Internationale Kampdag blev indstiftet efter opfordring fra den tyske kommunist Clara Zetkin på den internationale kvindekongres arrangeret af socialistisk internationale i København den 26. og 27. august 1910. Kongressen blev i øvrigt afholdt i Folkets Hus på Jagtvej 69, den bygning som siden blev til Ungdomshuset.

Datoen 8. marts blev nogle år senere valgt for at mindes den demonstration for kvinders rettigheder som socialistiske kvinder afholdt i New York 8. marts 1908.

Dagen blev anerkendt af FN som den internationale kvindedag i anledning af det internationale kvindeår i 1975.


Livechat

Kvindekamp i 2014

Ligeløn, sexkøb og retten til at bestemme over egen krop - hvad er kvindekamp i dag og hvor foregår den? Chat med Charlotte Lund, redaktør på sidste års nyudgivelse af "Kvinde Kend Din Krop" og koordinator på det ligestillingspolitiske Nordisk Forum i Malmø.

Fredag 7. marts klokken 17-19 på arbejderen.dk

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


04. mar. 2014 - 12:39   07. mar. 2014 - 13:04

Kvindekamp

fe@arbejderen.dk
Chat med Charlotte Lund
  • Charlotte Lund er 31 år, journalist og feminist.
  • Hun er medredaktør på femte udgave af klassikeren "Kvinde Kend Din Krop", som strøg ind på sidste års bestsellerlister.
  • Arbejder i Kvinderådet som koordinator på Nordisk Forum, et fællesskandinavisk ligestillingspolitisk fællesmøde i Malmø til juni.
  • Sidder derudover i Københavns Borgerrepræsentation for Enhedslisten og er med i blogredaktionen på netportalen Modkraft.
  • Fredag den 7. marts klokken 17-19 varmer Charlotte Lund op til Kvindernes Internationale Kampdag med en livechat med Arbejderens læsere om kvindekamp i 2014.