Ifølge erhvervslivets topchefer er krisen nu ovre. I hvert fald for de 664 virksomhedsledere, som Greens Analyseinstitut har spurgt for Børsen. De vurderer, at 2014 lander med en vækst i dansk økonomi  på 2,8 procent.

Der er mange eksempler på, at optimismen har vist sig at være grundløs. Det store problem er, at der er alt for mange penge i de forkerte lommer.
Carl-Aage Jensen

- Vi tror, at økonomien er ved at være tilbage på vækstsporet. Udviklingen overrasker os positivt, og siden vi lagde budget sidste efterår, kan vi se en langt højere omsætning end forventet, siger Kim Hedegaard Sørensen til Børsen. Han er administrerende direktør i Blue Water Shipping med over 1000 ansatte.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), vurderer, at krisen synger på sidste vers. AE mener ganske vist, at væksten kun vil lande på 1,4 procent. Men at det alligevel vil være nok til at få 15.000 flere i arbejde, vurderer AE-rådets chefanalytiker Frederik I. Pedersen.

Han mener, at stemningsskiftet i dansk økonomi slog igennem allerede sidste sommer, og siden har holdt ved.

- Samtidig har vi et gigantisk privat opsparingsoverskud afspejlet i nye rekorder på betalingsbalancen. Forudsætningerne for at få godt gang i dansk økonomi er derfor til stede. Hvis den hjemlige efterspørgsel kommer i omdrejninger, kan det komme til at gå betydeligt stærkere med vækstrater, som man normalt vil forbinde med opgangstider. Hvis det sker, kan vi faktisk forvente en beskæftigelsesfremgang på mere end 50.000 til og med 2015, forklarer Frederik I. Pedersen.

Holder det?

Carl-Aage Jensen, civiløkonom og medlem af Kommunistisk Parti, opfordrer dog til at slå koldt vandt i blodet.

Der er blevet talt om opsving siden 2011, men ingen har endnu set noget til det, påpeger han.

- Der er mange eksempler på, at optimismen har vist sig at være grundløs. Det store problem er, at der er alt for mange penge i de forkerte lommer. De store virksomheders overskud og udbytter til aktionærerne har nået nye højder, mens investeringerne falder. Samtidig er situationen usikker for almindelige mennesker, både hvad angår bolig og beskæftigelse. Så dem, der har behovet, har ingen penge, og dem der har pengene, føler intet behov for at investere dem i arbejdspladser, siger Carl-Aage Jensen til Arbejderen.

Opsvinget i midten af 00'erne var baseret på lånte penge. Den rigelige pengeforsyning pustede boligpriserne op, indtil finanskrisen prikkede hul på boblen, forklarer den marxistiske civiløkonom.

- Folk har lært lektien, og kræver en langt større sikkerhedsmargen, før de kaster sig ud i større investeringer. Men folk er ikke bare folk. Der er en første klasse, hvor det nu igen går godt, mens den brede befolkning er blevet påført reformer, som har øget udbuddet af arbejdskraft og dermed øget det pres på arbejdsmarkedet, som arbejdsløsheden skaber. Det pres giver sig udtryk i løntrykkeri og øget arbejdstempo, forklarer Carl-Aage Jensen

-Virksomhederne øger overskuddet ved at skære i antallet af ansatte, ikke ved at investere. Det skaber ikke vækst, men lægger en dæmper på væksten, fordi det dæmper forbrugsmulighederne og dermed efterspørgslen hos den almindelige befolkning, opsummerer Carl-Aage Jensen.

De seneste tal skuffer

Foreløbig har der ikke været megen optimisme at hente i de seneste økonomi-tal. Ifølge Danmarks Statistik faldt den samlede produktion af varer og tjenesteydelser med 0,5 procent i fjerde kvartal af 2013.  Nu viser nye tal, at den samlede indenlandske omsætning i dansk erhvervsliv i januar er faldet med cirka fire milliarder kroner, svarende til et fald på to procent, i forhold til januar 2013. 

I industrisektoren er omsætningen på hjemmemarkedet faldet med seks procent indenfor det seneste år. Og faldet har især taget fart indenfor det seneste halvår.

Beskæftigelsesmæssigt er heller ikke noget at råbe hurra for, hvis man ser på  de seneste tal fra Danmarks Statistik. Beskæftigelsen i de private virksomheder voksede ganske vist med omkring 309 fuldtidspersoner i 4. kvartal 2013. I industrisektoren fortsætter tilbagegangen dog med uformindsket styrke, med over 1000 tabte arbejdspladser i 4. kvartal. Det samlede tal for hele Danmark landede dermed på 200 flere arbejdspladser i løbet af fjerde kvartal 2013.