10 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Nyttejob jager unge væk

Dropper kontanthjælpen

Nyttejob jager unge væk

Ingen ved, hvad der sker med de unge, som dropper ud af kontanthjælpssystemet, fordi de siger nej til et nyttejob.

Mange unge kontanthjælpsmodtagere forlader jobcentret igen, når de får at vide, at de skal arbejde fuld tid for deres nedsatte ydelse. Ingen ved, hvad der siden sker med dem.
FOTO: pj
1 af 1

Kravet om at arbejde på fuld tid i et såkaldt nyttejob for at få udbetalt den lave uddannelseshjælp får mange unge til helt at droppe ud af kontanthjælpssystemet, viser en rundspørge, som Ritzau har lavet til en række af landets store og mellemstore kommuner.

Kravet om nyttejob er en del af kontanthjælpsreformen, som trådte i kraft 1. januar i år.

Spørgsmålet er, om de ledige kan blive ved med at klare sig selv.
Majbrit Berlau, socialrådgiverformand

Mellem 40 og 70 procent siger nej til nyttejob og vælger i stedet at klare sig på egen hånd.

Ingen ved præcist, hvad der sker med de unge, som ryger ud af systemet.

- Spørgsmålet er, om de ledige kan blive ved med at klare sig selv, eller om det blot betyder, at de kommer tilbage til systemet et par måneder senere, når de er blevet helt tappet for ressourcer, siger Majbrit Berlau, formand for Dansk Socialrådgiverforening til Ritzau.

- Nyttejob giver hverken et løft i faglige kompetencer, et netværk eller en åbning til arbejdsmarkedet, som, vi ellers ved, er afgørende for at hjælpe de arbejdsløse i retning af et job, tilføjer hun.

I Aarhus Kommune er der oprettet 240 nyttejob, primært på kommunens ældrecentre, hvor kontanthjælpsmodtagerne skal hygge om de ældre eller hjælpe med praktiske opgaver.

Ifølge jobcenterchef Christian Schacht-Magnussen falder omkring 40 procent fra, inden de er begyndt.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


19. mar. 2014 - 14:54   19. mar. 2014 - 14:59

Kontanthjælp

ur@arbejderen.dk
Nyttejob
  • Med kontanthjælpsreformen, som trådte i kraft ved årsskiftet, skal jobparate kontanthjælpsmodtagere arbejde for deres kontanthjælp.

  • Unge under 30 år, som er uddannelsesparate, skal finde et job indtil deres uddannelse begynder. Kan de ikke det, skal de tilbydes et nyttejob. 

  • Kontanthjælpsmodtagere over 30 år, som er jobparate, skal finde et arbejde inden tre måneder. Kan de ikke det, skal de tilbydes et nyttejob.

  • Arbejdet behøver ikke at opkvalificere eller bringe kontanthjælpsmodtageren tættere på arbejdsmarkedet. Formålet er, at den enkelte skal arbejde for sin kontanthjælp.

  • Nyttejob foregår på en offentlig arbejdsplads og kan vare i op til 13 uger. Arbejdstiden kan være op til 37 timer om ugen.

  • Arbejdsløse på den midlertidige arbejdsmarkedsydelse på kontanthjælpsniveau har efter højst en måned også pligt til at arbejde for deres ydelse for eksempel i et nyttejob. Her er arbejdstiden 20 timer om ugen

  • Kontanthjælpen stopper, hvis kontanthjælpsmodtageren udebliver uden grund.

Kilde: Beskæftigelsesministeriet og LO