"Topchefer varsler forår i dansk økonomi," kunne man fredag i sidste uge læse i dagbladet Børsen.

Ud fra svarene fra 664 topledere i dansk erhvervsliv er avisen kommet frem til, at den danske produktion af varer og tjenesteydelser vil vokse med 2,8 procent i år.

Krise er kapitalismens normale tilstand - opsving vil altid være midlertidige.

Håbet er som bekendt lysegrønt. De senere års krisepolitik har tydeligt vist, at der ikke findes nogen kapitalistisk mirakelkur til at komme ud af krisen. 

Forsøgene med sukkergodt til kapitalejerne i form af skatte- og afgiftslettelser har godt nok forsødet aktionærernes udbyttebetalinger, men ikke ført til investeringer i nye arbejdspladser.

Forringelser af overførselsindkomsterne skulle få folk til at acceptere løntilbageholdenhed - hvad der ifølge neoliberale teorier skulle føre til øget beskæftigelse. Det har som bekendt ikke virket.

Arbejdsløsheden er da også væsentligt højere i de europæiske  lande, hvor en almindelig arbejderløn ligger langt under den danske.

Den periode af kapitalismen, hvor kapitalister var fabriksejere med det ene mål for øje at få virksomheden til at vokse, er forlængst forbi.

Markedet er med den såkaldte  globalisering og de frie kapitalbevægelser reelt blevet uoverskueligt. Produktionen bliver taberen i denne "kasino-økonomi", hvor det mere er spekulation i vareproduktionen end vareproduktionen selv, der driver værket.

Kapitalismens krise har styrket de store virksomheder på de små virksomheders bekostning. De store globale virksomheder øger deres overskud, men de indskrænker i mange tilfælde samtidig arbejdsstyrken.

Carlsberg øger godt nok sit overskud, men investerer ikke i arbejdspladser i Danmark. 

Derfor er det ikke sikkert, at et midlertidigt opsving i den kapitalistiske økonomi overhovedet vil føre til højere beskæftigelse. 

Det er til gengæld sikkert, at krise er kapitalismens normale tilstand - opsving vil altid være midlertidige.