Kommunernes frygt for at blive ramt af økonomisk straf på grund af budgetloven bremser væksten. I 2013 blev der brugt 9,5 milliarder kroner mindre end afsat på budgetterne på faktiske offentlige forbrugsudgifter. Hvis sanktionerne bliver suspenderet de næste to år, vil det skabe 5000 flere job i den offentlige sektor og yderligere 2000 i den private sektor, skriver LO i et indspark til regeringens kommende vækstplan.

Der skal være et fornuftigt forhold mellem forseelse og straf.
Jan Kæraa Rasmussen, LO

- Budgetlovens sanktioner bevirker en utilsigtet bremse på det offentlige forbrug, fordi kommunerne sparer for meget af frygt for sanktionerne. Og det er ærgerligt i en situation, hvor der er mange arbejdsløse, og hvor den offentlige sektor kæmper for at opretholde en ordentlig service, siger LO's cheføkonom Jan Kæraa Rasmussen til Arbejderen.

Han sammenligner straffen for at overskride budgetloftet med, at man bliver fradømt kørekortet, hvis man har kørt fem kilometer for hurtigt på en øde landevej.

- Der skal være et fornuftigt forhold mellem forseelse og straf, mener LO's cheføkonom.

Frygter ikke EU

EU-kommissionen kan indklage Danmark for EU-domstolen, hvis den finder, at den EU-dikterede danske budgetlov med de automatiske straffemekanismer ikke er streng nok. Men Jan Kæraa Rasmussen tror ikke, at EU-kommissionen vil komme efter Danmark, hvis der bliver lempet på sanktionerne.

- EU-kommissionen har sagt til os, at det er i orden, at vi har et strukturelt underskud på de samlede offentlige finanser på trekvart procent. Vi har selv valgt en strammere spændetrøje på kun en halv procent. Så jeg tror ikke, EU giver os problemer - i hvert fald ikke i første omgang, siger han til Arbejderen.

Budgetloven er et af kravene i EU's finanspagt. Hvis Danmark bliver dømt ved EU-domstolen for ikke at overholde finanspagtens budgetregler, kan Danmark blive idømt en bod på op til 0,1 procent af Danmarks bruttonationalprodukt - det kan koste statskassen knap to milliarder kroner.

Tre hurtige forslag

Ud over suspenderingen af budgetlovens sanktioner har LO to andre forslag, der hurtigt kan omsættes til virkelighed. Det gælder en forlængelse af det såkaldte investeringsvindue - et forhøjet fradrag for virksomhedernes nyinvesteringer i maskiner og inventar, som ellers udløb ved årsskiftet. Samt en forhøjelse af det såkaldte håndværkerfradrag.

- Forslagene vil kunne sætte gang i beskæftigelsen her og nu. Og det er det, der er brug for, understreger Jan Kæraa Rasmussen.

Håndværkerfradraget er et fradrag for lønudgifter til nærmest alt arbejde, der bliver udført på boligen - lige fra støvsugning af gulve til udskiftning af taget på boligen. Frem til årets udgang omfatter det også arbejde på sommer- og fritidshuse. LO foreslår fradraget forhøjet fra 15.000 til 25.000 kroner. 

- Det vil kunne skabe omkring 1000 ekstra job allerede i år, vurderer LO's cheføkonom.

LO anbefaler også, at det forhøjede fradrag for virksomhedernes driftsinvesteringer - investeringsvinduet - forlænges i 2014 og 2015. En sådan forlængelse vil kunne skabe knap 3.800 job i 2014 og 5.400 job i 2015, ifølge LO's beregninger.

22 forslag

I alt indeholder LO's udspil 22 konkrete forslag, som vil kunne skabe omkring 20.000 job over de næste to år, vurderer LO- økonomen.

Blandt andet skal daginstutioner med over 20 børn have mulighed for at tilbyde mad til børnene, hvis forældrebestyrelsen beslutter det. Det vil kræve en opgradering af en tredjedel af institutionerne. Og kun 6000 ud af 45.000 plejeboliger er indrettede som egentlige demensboliger. Derfor skal der afsættes en milliard kroner yderligere til anlægsinvesteringer på disse områder - og det vil øge beskæftigelsen med 1000 personer, vurderer LO.

For også at få sat gang i yderområderne foreslår LO, at også landzoneloven bliver lavet om, så det bliver muligt at etablere andet end landbrug i udkantsområderne.

- Det er nok et af de mere kontroversielle forslag. Vi foreslår også at suspendere tinglysningsafgiften ved boligkøb i yderområderne. Det er ikke noget, der vil koste særligt meget, men det kan bringe nyt liv til områder, der er i fare for at blive affolket, forklarer Jan Kæraa Rasmussen.

Endelig foreslår LO også en "genetablering" af SKAT, der til stadighed er blevet drænet for ansatte og ressourcer. En udvikling der efter planen skal bringe antallet af årsværk ned på 5.900 i 2017.  LO ønsker at opnormere SKAT med 300 årsværk i 2014 og 900 årsværk i 2015. Det vil bringe normeringen op på 7.300 årsværk, som var niveauet i 2011 - og ikke mindst indebære en offentlig nettogevinst på omkring én milliard kroner årligt.

Et forslag, der vækker begejstring hos Venstre og industrivirksomhederne, er forslaget om at lade en del af NOx-afgiften på de giftige kvælstofilter føre tilbage til de mest energieffektive virksomheder. Det vil koste statskassen 450 millioner kroner, men kan måske få virksomheder til at opgive tanken om at flytte energislugende produktion til udlandet, vurderer LO.