Der er ikke umiddelbart nogen logisk sammenhæng mellem regeringens målsætning om, at den nye mediestøtte skal være "demokratistøtte" og den endelige fordeling af støtten, som lå fast først på måneden.

Trods årlige trecifrede millionoverskud får de store bladhuse Berlingske Media og JP/Politikens Hus suverænt mest støtte; henholdsvis 68,5 og 58,5 millioner. 28,5 og 19,2 millioner til Kristeligt Dagblad og Børsen bringer vægten af den samlede støtte til borgerlige og kristne dagblade op på 174,7 millioner kroner, mens Information får 25,5 millioner kroner. I den anden ende af vægtstangen har Arbejderen, som landets eneste socialistiske dagblad, ikke meget at veje imod med. 1,6 millioner kroner er det blevet til – væsentligt mindre end hvad vi har fået tidligere.

Selvfølgelig er der nuancer mellem de store dagblade. Men ser man på deres egne udgivererklæringer – der spænder fra borgerlige til socialliberale, kristne og uafhængige – har ingen af dem til formål at stille spørgsmål ved det bestående, kapitalistiske samfund. Blandt dagbladene adskiller kun Arbejderen sig som det eneste revolutionære medie.

Mediestøtten medvirker til at cementere den massive borgelige konsensus, der præger mediebilledet i dag, i stedet for at sikre mangfoldighed og demokratisk debat.

Dermed medvirker mediestøtten til at cementere den massive borgelige konsensus, der præger mediebilledet i dag, i stedet for at sikre mangfoldighed og demokratisk debat, som var hensigten.

Det behøver ikke at være sådan. I Norge fordeles nogenlunde det samme beløb som i Danmark – men kun til medier, der har mindre end to millioner norske kroner i årligt overskud. Derfor får de små, norske dagblade meget mere i støtte end de danske. Det sikrer blandt andet den norske venstrefløjsavis Klassekampen omkring 30 millioner norske kroner i årlig støtte og mulighed for at udvikle en avis med stor betydning for samfundsdebatten i Norge.

At man så diskuterer en omlægning af støtten i Norge netop nu er en anden sag. Det centrale spørgsmål står tilbage, om det tjener målsætningen om "demokratistøtte" at bidrage til de store mediekoncerners millionoverskud? Vi synes det ikke.