Ole Nors Nielsen er erfaren i kampen mod EU. I årevis har han kæmpet imod EU's havnedirektiver og nye traktater som giver EU endnu større indflydelse over dansk politik.
Ved valget til EU-parlamentet stiller han op som nummer tre på Folkebevægelsen mod EU's Liste N.
- Der er brug for, at almindelige mennesker blander sig i politik og siger fra overfor EU's angreb på løn og arbejdsforhold og på den velfærd, som vi har bygget op i de sidste 100 år. Det vil jeg gøre, siger Ole Nors Nielsen.
Der er brug for, at almindelige mennesker blander sig i politik og siger fra overfor EU's angreb på løn og arbejdsforhold.
Igennem 17 år fra 1980 til 1997 arbejdede han som havnearbejder. I dag er han næstformand i Transportgruppen i 3F Aalborg og medlem af 3F's hovedbestyrelse valgt af Landsklubben for Havne og Terminalarbejdere i Danmark.
Ole Nors Nielsen er også aktiv i det internationale Transportarbejderforbund. Han ser det faglige samarbejde på tværs af grænserne som helt centralt i forhold til at bekæmpe EU's angreb på løn og arbejdsforhold.
Ole Nors Nielsen turnerer i disse uger rundt til valgmøder i mange lokale fagforeninger.
- Den grundlæggende skepsis mod EU, som findes i halvdelen af den danske befolkning, skal vi have omsat i et godt valg til Liste N. Hvis det skal lykkes, skal vi vise forskellen på Folkebevægelsen og Dansk Folkeparti. Jeg har aldrig set Dansk Folkeparti forsvare den danske model mod EU, siger den faglige spidskandidat.
På sigt arbejder han for dansk udmeldelse af EU.
- Men indtil det sker, vil jeg være en kritisk røst og bekæmpe EU's nyliberalistiske politik, som angriber almindelige mennesker løn og arbejdsforhold. Jeg vil kæmpe for, at enhver dansker ved, at EU bestemmer det meste herhjemme til skade for demokrati, solidaritet og velfærd, siger Ole Nors Nielsen.
Han bor i Aalborg og er medlem af Enhedslisten.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278