Hvad er et patent?

Patent er en eneret til erhvervsmæssig udnyttelse af en opfindelse.

For at få et patent skal en opfindelse være ny, den skal adskille sig væsentligt fra anden kendt teknik og kunne udnyttes industrielt. Opnås der en patentbeskyttelse, kan patenthaverne forbyde andre at udnytte opfindelsen i indtil 20 år.

Når viden patenteres, betyder det, at viden privatiseres. Man gør den viden, som patentet dækker, til et privat produktionsmiddel som der kan skabes profit på.

Selvom der er opnået et patent, kan dets gyldighed fortsat prøves i retten og ved en såkaldt administrativ omprøvning.

Hvem har fordel af patenter?

Når viden patenteres, så betyder det, at viden privatiseres. Man gør den viden, som patentet dækker, til et privat produktionsmiddel som der kan skabes profit på.

Generelt er det store firmaer, som har flest patenter. De ti danske virksomheder, som har fået flest patenter fra den europæiske patentmyndighed i 2012, er Vestas Wind Systems, Novozymes, Coloplast, Novo Nordisk, VKR Holding, Oticon, FLSmidth, H. Lundbeck, Linak, LM Glasfiber.

Patenter kritiseres for ikke at blive brugt som et incitament for opfindelser og innovation og være med til at begrænse den frie konkurrence, da ejere af et patent kan opretholde en høj pris.

Farmaceutiske patenter kan betyde, at dem, der har størst behov for livsvigtige lægemidler, er ude af stand til at betale de høje priser, som vi for eksempel har set på aidsmedicin.

Patenter på natur og liv er ikke tilladt ifølge det lovmæssige grundlag i Europas patentsystem. Alligevel ser man i stigende grad patentudstedelser på natur, hvilket skyldes alvorlige huller i patentsystemet, manglende uafhængig retslig kontrol samt kreativ fortolkning af lovgrundlaget.

Hvordan foregår patentsystemet i dag?

Patenter udstedes af nationale og internationale patentmyndigheder. Der findes ikke et egentligt verdenspatent – patent skal opnås i hvert enkelt land.

Nogle lande tillader dog regionale ansøgninger, såsom medlemsstaterne i Den Europæiske Patentkonvention (EPC), herunder Danmark.

En fælles europæisk ansøgning kan indleveres ved Den Europæiske Patentorganisation (EPO). Ansøgningen behandles centralt i EPO, og når der udstedes patent, skal dette valideres (bringes til gyldighed) i de enkelte medlemslande. Det er de nationale domstole, der afgør om patentet er i overensstemmelse med lovgivningen.

Det europæiske patentsamarbejde er større end EU og fortsætter uafhængigt af, om vi stemmer ja eller nej til EU’s patentdomstol.

Hvad er EU’s patentdomstol?

Patentdomstolen er en del af EU’s patentreform, som består af et EU-enhedspatent samt en mellemstatslig aftale om en fælles patentdomstol.

Danmark har sagt, at vi gerne vil være med i enhedspatentet, men det kan vi kun, hvis vi også er med i aftalen om den fælles patentdomstol, som skal dømme i sager om EU-enhedspatentet.

Reglerne for EU-enhedspatentet blev vedtaget af EU-parlamentet og af 25 EU-lande (Italien og Spanien står udenfor) på EU-topmødet den 17. december 2012.

Den mellemstatslige aftale om en fælles patentdomstol blev underskrevet 19. februar 2013 af 26 EU-lande (Italien, der står udenfor EU-enhedspatentet, har valgt at underlægge sig Patentdomstolen).

Hvordan fungerer Patentdomstolen?

EU-patentdomstolen er en særdomstol, hvor dommerne skal have ekspertise i patentsager. Dommerne vælges for en periode på seks år. Det er med andre ord ikke en livstidsstilling, men noget man gør i en periode, hvorefter man skal finde sig et andet arbejde.

Patentdomstolen skal anvende EU-retten og respektere dennes forrang. Patentdomstolen finansieres ved hjælp af de gebyrer, det koster at få godkendt et patent. Der er så at sige et økonomisk incitament i at udstede flere patenter.

Hvis Danmark tilslutter sig EU-patentdomstolen, så vil domme kun kunne appelleres til Patentdomstolens appelkammer. Domme vil ikke kunne appelleres til en uafhængig domstol så som Højesteret eller den normale EU-domstol.

Hvad sker der hvis Danmark stemmer ja til Patentdomstolen?

Hvis Danmark tilslutter sig EU's patentdomstol, afgiver vi suverænitet til EU, som fremover bliver øverste myndighed i patentsager. Dermed vil det ikke længere være Højesteret, der er den øverste myndighed i patentsager, men derimod EU's patentdomstol.

Samtidig vil vi få langt flere patenter i Danmark, idet alle EU-enhedspatenter vil gælde umiddelbart i alle de tilsluttede lande. Det vurderes, at det vil betyde 60.000 flere patenter om året.

Hvad sker der hvis Danmark stemmer nej til Patentdomstolen?

Enhedspatentet og EU’s patentdomstol vil stadig blive oprettet, det vil bare ikke gælde i Danmark. Det vil sige, at danske virksomheder stadig kan tage et enhedspatent, der er gyldigt i alle de deltagende EU-lande.

I Danmark forbliver Højesteret den øverste myndighed i patentsager.

Hvis vi fortryder vores nej kan vi altid senere tilslutte os enhedspatentet og Patentdomstolen.

Hvem har fordel af EU’s patentdomstol?

Ifølge it-bloggeren Ole Tange vil Patentdomstolen være en fordel for 0,2 procent af de danske virksomheder, nemlig de, der tager europæiske patenter.

Resten, de 99,8 procent af alle Danmarks 300.000 virksomheder, får kun ulemperne af EU-patentdomstolen.