Minearbejdere deltager i væbnet forsvar
Minearbejderne i Østukraine deltager i stigende grad i protesterne mod regeringen i Kiev.
Minearbejdere i byen Krasny Luch i Lugansk-regionen i det østlige Ukraine, har besluttet at deltage i bemandingen af checkpoints i Lugansk-området, rapporterer det russiske nyhedsbureau Interfax. Oplysningen er bekræftet af flere lokale medier.
I dag er minearbejdere fra syv miner i Krasny Luch ankommet til checkpoints.
Vladimir Serdyukov
– I dag er minearbejdere fra syv miner i Krasny Luch ankommet til checkpoints i stedet for at gå på arbejde, siger Vladimir Serdyukov fra "selvforsvarsstyrkernes" hovedkvarter.
Formålet skulle være at forhindre regeringens Nationalgarde i at komme forbi.
I sidste uge var 2000 minearbejdere i Lugansk-området i strejke mod Kiev-regeringens krav om, at de skal betale 10 procent af deres løn til at genopbygge Maidan-pladsen i Kiev, som blev ødelagt af kampe mellem demonstranter og politi.
Pladsen blev i november besat af demonstranter, der var utilfredse med præsident Viktor Janukovitj, der blev afsat af parlamentet den 22. februar, efter at parlamentet var blevet stormet af medlemmer af det fascistiske Rights Sector.
Ifølge tv-stationen Russia Today deltager mange arbejderegrupper i Østukraine i protesterne mod den nye regering i KIev.
– Bare vent til minearbejderne her i Donbass begynder at deltage massivt i protesterne, så bliver det voldsomt, siger en ung mand til tv-stationen Russia Today.
Store grupper af arbejdere er tilsyneladende set i byerne Lugansk, Kharkov, Odessa, Maripol i demonstrationer under parolen, "Fascisterne kommer ikke igennem"..
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
Abonnér
eller giv et bidrag via
87278
05. maj. 2014 - 17:14
05. maj. 2014 - 17:17
Sket i Ukraine
- 21. november 2013: Ukraines præsident Viktor Janukovitj opgiver en EU-associeringsaftale.
- 22. februar 2014: Parlament og præsidentbolig stormes af fascistgruppen Højre Sektor. Parlamentet afsætter præsidenten.
- 25. februar: Kup-regeringen udsender dekret om, at russisk ikke længere er et officielt sprog i Ukraine.
- 28. februar: Politiske ledere i den russisktalende østlige del af landet det klart, at de ikke mener, at parlamentet i Kijev repræsenterer dem.
- 16. marts 2014: Folkeafstemning på Krim medfører løsrivelse fra Ukraine.
- 11. maj: Folkeafstemninger i de østukrainske regioner Lugansk og Donetsk betyder at over 90 procent stemmer for løsrivelse fra Ukraine.
Kilde: UKP, FN, RIA Novosti.
Tidslinie: Ukraine
- 21. november 2013: Ukraines præsident Viktor Janukovitj opgiver en EU-associeringsaftale.
- December: Pro-EU-demonstranter besætter Kievs rådhus og Maidan-pladsen.
- 20-21. februar 2014: Mindst 88 mennesker dræbt i Kiev-sammenstød.
- 21. februar: EU-lande mægler aftale mellem Janukovitj og oppositionen om at fremskynde nyvalg.
- 22. februar 2014: Parlament og præsidentbolig stormes af fascistgruppen Right Sector. Parlamentet afsætter præsidenten og udskriver præsidentvalg til den 25. maj.
- Den 22. februar tiltrådte Ukraines nye regering, der er anerkendt af EU og USA.
- Premierminister blev den "moderate" og konservative Arseny Yatsenyuk fra det EU-positive Fædrelands-parti.
- De to andre regeringspartier var det liberale UDAR-parti – med forbindelser til det kristeligt konservative tyske regeringsparti, CDU.
- 27. februar: Det tredje regeringsparti bliver er det fascistiske Svoboda-parti med forbindelser til blandt andet det franske Front Nationale.
- Seks fascister fra partiet Svoboda og fascistgruppen UNA-UNSO intræder i Arseniy Yatsenyuks nye regering.
- 28. februar: Politiske ledere i den østlige del af landet det klart, at de ikke mener, at parlamentet i Kijev repræsenterer dem.
- 3. marts: USA melder, at man vil støtte Ukraine økonomisk.
- 16. marts: Folkeafstemning på Krim medfører løsrivelse fra Ukraine.
- 17. marts: Krim-parlamentet erklærer Krims uafhængighed og søger optagelse i Den Russiske Føderation.
- 6. april: Regeringsbygninger og politistationer i det østlige Ukraine bliver besat af russisktalende demonstranter.
- 2. maj: Fascister og fodboldhooligans sætter ild til Fagforeningernes Hus i Odessa og dræber derved 42 russisktalende i bygningen.
- 11. maj: Folkeafstemninger i de østukrainske regioner Lugansk og Donetsk betyder at over 90 procent stemmer for løsrivelse fra Ukraine.
- 25. maj: Rigmanden Petro Poroshenko valgt til præsident i Ukraine.
- 17. juli: Malaysia Airlines flight MH17 skudt ned over Østukraine.
- 5. september: Forslag om våbenhvile i Østukraine.
- Blandt andet den fascistiske milits, Højre Sector, nægter at anerkende våbenhvilen og fortsætter angreb i Østukraine.
- 15. september foreslår Ukraines præsident øget selvstyre i Østukraine i en føderation.
- 6. september: Konflikten har kostet 20 000 menneskeliv, oplyser Ukraines Kommunistiske Parti.
- 12 september: EU's udvidede sanktioner mod Rusland træder i kraft.
- 16. september. EU-parlamentet godkender associeringsaftale med Ukraine.
- 22. september. Endelig våbenhvile aftales, men den afbrydes gentagne gange.
- 26. oktober: Parlamenstvalg i Ukraine. Valgdeltagelse: 52 procent.
- 2. november: Præsident- og parlamentsvalg i de to regioner Donetsk og Lugansk i det sydøstlige Ukraine. Valget ikke anerkendt af Kijev.
- Januar 2015. Ny ukrainsk regering af populistisk, liberal-konservativ observans udpeges – uden deltagelse af fascisterne fra Svoboda og UNA-UNSO.
- I stedet deltager det fascistiske, Det Radikale Parti i fem-partis-regeringen.
- 9. januar: FN-rapport anslår, at en million er flygtet fra deres hjem på grund af krigen – halvdelen til udlandet.
- 9. januar: 5000 er blevet dræbt og 10.300 såret.
- 10. februar 2015: Endelig våbenhvileaftale underskrives i Minsk i Hviderusland.
- Våbenhvilen brydes dog kort efter.
- 15. april: Mindst 6116 mennesker er blevet dræbt og 15.474 såret på ét år.
Kilde: UKP, FN, RIA Novosti
på Twitter
