Der bliver klikket løs på musen og banket i tastaturet hjemme hos 41-årige Ole Tange.

Debatten om patentdomstolen har lært mig, at DI ikke fortæller hele sandheden.

Han fører valgkamp bag skærmen mod patentdomstolen. Frem til afstemningen den 25. maj har han taget fri fra sit it-firma, så han kan koncentrere sig 100 procent om at gå i kødet på ja-sigerne og forsøge at overbevise så mange som muligt om, at de skal sætte deres kryds ud for nej ved afstemningen om patentdomstolen.

>> Du kan læse Ole Tanges blog om patentdomstolen her

Han beskriver sig selv som it-mand med stort I og stort T.

- Jeg er bekymret for, at patentdomstolen - som fremover vil få det sidste ord i patentsager - vil fortolke loven på samme måde som Det Europæiske Patentkontor (EPO), der i tusindvis af tilfælde har tilladt patent på software, fortæller han til Arbejderen.

- Dommerne i patentdomstolen er ansat på seks-årskontrakter og kommer fra patentsystemet. Når deres kontrakt udløber skal de jo have job andetsteds, og de vil derfor næppe afsige en dom, der vil ødelægge deres videre karriere, forudser Ole Tange.

Hertil kommer, at der ikke findes en højere instans end patentdomstolen.

- Det er et problem. Selv i USA har højesteret flere gange sat patentdomstolen på plads og afvist patenter for at tage samfundshensyn. Den mulighed har vi ikke, hvis vi siger ja til patentdomstolen.

"Kommer aldrig til Europa"

Første gang Ole Tange blev opmærksom på, at der var noget, der hed softwarepatenter var i 1999. 

- Jeg fandt ud af, at USA havde uddelt flere patenter på software. Jeg tænkte: "Godt jeg bor i Europa. Her kunne vi aldrig finde på åbne op for den slags". Men kort efter opdagede jeg, at Det Europæiske Patentkontor faktisk havde tildelt flere patenter på software.

Ole Tange holdt møde med Erhvervsministeriet og Patent- og Varemærkestyrelsen, der forsikrede ham om, at det var forbudt at tage patent på software i EU og Danmark. Trods myndighedernes forsikringer, fortsatte Det Europæiske Patentkontor med at give patenter til software.

Kampen mod softwarepatenter er ikke ny for Ole Tange. Han er aktiv i IT-Politisk Forening. Så da det blev besluttet, at vi skulle stemme om patentdomstolen, var han ikke i tvivl: Han ville stemme nej, og han ville kæmpe for at overbevise så mange vælgere som muligt om at gøre det samme.

Ole Tange har oprettet en blog på nettet, hvor han forsøge at gå i kødet på tilhængernes argumenter. Og folk kan stille spørgsmål om patentdomstolen, som Ole svarer på.

Det er ikke første gang, at Ole Tange forsøger at gøre en forskel. Da han lærte en flok fattige burmesiske flygtninge at kende, ville han fluks give en hånd med.

- De manglede penge til at opbygge en hønsefarm, så de kunne tjene penge og komme videre med deres liv. Jeg havde en lejlighed, som jeg kunne stille i pant, så burmeserne kunne få et billigere lån. Og sådan blev jeg ejer af en hønsefarm i Burma, griner Ole Tange.

Er blevet mere kritisk

Han lægger ikke skjul på, at han er for EU - men det ser han som en styrke i valgkampen om patentdomstolen.

- Det er vigtigt at vise, at man godt kan være for EU og imod patentdomstolen samtidig. 

Valgkampen har gjort ham mere kritisk overfor de officielle tal og fakta, der hvirvler rundt i den offentlige debat.

- Jeg har altid betragtet Dansk Industri som troværdige. Jeg har aldrig sat spørgsmålstegn ved om DI's tal var rigtige eller forkerte. Men debatten om patentdomstolen har lært mig, at DI ikke fortæller hele sandheden, fortæller Ole Tange, og uddyber:

- DI fortæller vælgerne, at danske patentvirksomheder står får 15 procent af BNP og ti procent af arbejdspladserne herhjemme. Mellem linjerne siger DI, at uden patentdomstolen risikerer vi at miste en masse arbejdspladser og indtægter. Men blandt patenthaverne er eksempelvis Mærsk og Rigshospitalet. Men der vil da stadig være behov for at sejle med containere og behandle syge, selvom vi siger nej til patentdomstolen.