17 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

289 registre uden for myndighedernes kontrol

Kan blive tvunget til at udlevere data til USA

289 registre uden for myndighedernes kontrol

De to amerikanske it-firmaer CSC og IBM, der håndterer massive mængder personfølsomme data for danske myndigheder kan reelt ikke leve op til dansk lov, der påbyder dem at beskytte myndighedernes data.

De to amerikanske it-giganter IBM og CSC har adgang til 289 danske registre med personfølsomme oplysninger. De to selskaber kan i USA blive tvunget til at udlevere oplysningerne til de amerikanske myndigheder, advarer eksperter.
FOTO: Gabriel Bouys/Scanpix
1 af 1

289 registre med personfølsomme oplysninger bliver administreret af to amerikanske it-giganter: CSC og IBM. 

Du kan få alle de garantier, du vil have. Du skal bare være opmærksom på, at det til syvende og sidst er muligt, at den pågældende virksomhed vil overtræde dem.
Søren Sandfeld Jakobsen

Databehandleraftaler forpligter virksomhederne til at overholde dansk lov, men i realiteten er disse data uden for myndighedernes kontrol, påpeger både uafhængige eksperter og de selvsamme myndigheder, der har engageret selskaberne, skriver Version2.

En amerikansk dom har nemlig for nylig overtrumfet irsk lovgivning og tvunget Microsoft i USA til at udlevere personfølsomme data fra et irsk datterselskab - og det samme kan ske i Danmark, lyder bekymringen.

- Du kan få alle de garantier, du vil have. Du skal bare være opmærksom på, at det til syvende og sidst er muligt, at den pågældende virksomhed vil overtræde dem. Man kan ikke tjene to herrer i sådan en situation, siger Søren Sandfeld Jakobsen, professor på Aalborg Universitet og ekspert i it- og teleret til Version2.

Samme vurdering har Rigspolitiet, der har CSC som databehandler.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


13. maj. 2014 - 18:05   13. maj. 2014 - 18:13

Overvågning

ml@arbejderen.dk