25 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Vi skal konfrontere Dansk Folkeparti mere

Efter velgennemført valgkamp for Liste N

Vi skal konfrontere Dansk Folkeparti mere

Folkebevægelsen mod EU glæder sig over det bedste valg i 20 år - men gør sig samtidig tanker om man kan få danskernes EU-skepsis omsat i endnu flere stemmer til liste N.

Folkebevægelsen mod EU's kampagnebus har kørt Danmark tyndt op til valget. Trods et meget lille kampagnebudget på cirka én million kroner fik Liste N det bedste valg i tyve år.
FOTO: Folkebevægelsen mod EU
1 af 1

Folkebevægelsen mod EU fik det bedste valg i 20 år og sikrede sit mandat i EU-parlamentet ved søndagens valg.

 Vi skal afsløre, at Dansk Folkeparti ikke kan levere svarene på de spørgsmål, de selv stiller.
Jakob Lindblom

Efter valgkampen bliver der både reflekteret over, hvordan valgkampen er gået og om noget kunne være gjort anderledes, så Folkebevægelsen kunne have fået en større andel af de 605.766 EU-kritiske stemmer, som Dansk Folkeparti endte med at få.

EU's indre marked

- Vi kunne have gjort mere ud af at konfrontere Dansk Folkeparti med, at de ikke er imod selve EU-konstruktionen. Mange vælgere tror, at Dansk Folkeparti er modstandere af EU. Men det er de ikke. Mange danskere ser partiet som fortalere for sundhed, miljø og dyrevelfærd i EU. Men de værdier kan jo ikke blive styrket indenfor EU. Det skal vi blive bedre til at forklare, siger Lave Knud Broch til Arbejderen.

Han er kampagnekoordinator for Folkebevægelsen mod EU, og stillede op som nummer to på liste N. 

I Aarhus var Jakob Lindblom en central del af Folkebevægelsens kampagne. Han ærgrer sig også over at Dansk Folkeparti hamstrede så mange EU-kritiske vælgere.

- Dansk Folkeparti blev båret frem af medierne. Og så nød de godt af medvinden fra den generelle højredrejning, som finder sted overalt i Europa. Og så skyldes Dansk Folkepartis gode valg især Morten Messerschmidt. Hans kendisfaktor har betydet, at partiet slugte mange stemmer, som ellers kunne være gået til Folkebevægelsen.

- Vi skal blive bedre til at tale Morten Messerschmidt og Dansk Folkeparti imod. Vi skal afsløre, at Dansk Folkeparti ikke kan levere svarene på de spørgsmål, de selv stiller. Partiet forsøger at gøre sig til fortaler mod social dumping, truslerne mod velfærdssamfundet og for miljø og dyrevelfærd. Men det kolliderer med EU's Indre Marked, som partiet går ind for. Vi har gang på gang set, at truslen mod vores velfærd og løn- og arbejdsforhold kommer fra EU-domstolen - som har EU's Indre Marked som retsgrundlag og rettesnor, forklarer Jakob Lindblom, og uddyber:

- Vi skal få frem, at Dansk Folkeparti ikke er i stand til at levere løsninger på de mange problemer, de selv rejser. Det er umuligt både at gå ind for EU's Indre Marked og samtidig kæmpe for velfærd. Det skal vi fortælle vælgerne.

Tværpolitisk modstand

Lave Knud Broch er medlem af Radikale Venstre. Han er et levende eksempel på, at den tværpolitiske EU-modstand nytter:

- Jeg har fået støtte fra både byrådsmedlemmer og hovedbestyrelsesmedlemmer fra Radikale Venstre. De har både stemt på mig og delt mine personlige valgfoldere ud. Den tværpolitiske EU-modstand er vigtig. Vi får aldrig forandringer igennem eller får Danmark ud af EU, hvis ikke vi står sammen på tværs af partiskel. Vi havde aldrig vundet afstemningen om euroen eller Mastricht-traktaten uden en tværpolitisk EU-modstand. Folkebevægelsen udgør rammen og organisationen for denne tværpolitiske modstand, fortæller Lave Knud Broch til Arbejderen.

Også i Aarhus dannede den tværpolitiske Folkebevægelse rammen om flere forskellige partier og om partiløse. Her oplevede man et boom af unge medlemmer, der undervejs i valgkampen blev aktive i Folkebevægelsen for at sikre liste N et godt valg.

- Der er kommet 25 nye unge fra SUF, SFU, Kommunistisk Parti, Enhedslisten og udenfor partierne. De har gode personlige netværk og har trukket endnu flere aktive med i kampagnen, fortæller Jakob Lindblom.

På landsplan har Folkebevægelsens aktivister delt titusindvis af personlige pjecer for kandidaterne er delt ud. Næsten én million valgaviser er delt udt. Tusindvis af plakater hængt op. Liste N's kandidater har været ude til debatmøder. En kampagnebil har kørt igennem landet.

- Trods et meget lille kampagnebudget på cirka én million kroner har vi synliggjort Folkebevælgen og fået det bedste valg i tyve år. Vi fik så mange stemmer, at hvis vi havde været et folketingsparti, havde vi fået cirka 16 mandater, lyder det fra Lave Knud Broch.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


31. maj. 2014 - 10:57   31. maj. 2014 - 11:00

EU-valg 2014

ml@arbejderen.dk
Liste N - stemmetal
  • 183.493 danskere stemte på Folkebevægelsen mod EU's liste N ved EU-parlamentsvalget den 25. maj. Det svarer til 8,1 procent af de afgivne stemmer.

  • Stemmerne på liste N fordeler sig således blandt de tyve kandidater:

Rina Ronja Kari 63.673
Lave K. Broch 5519
Ole Nors Nielsen 3655
Christian Juhl 4419
Karina Rohr Sørensen 1860
Jørgen Grøn 1.115
Mette Langdal 1.262
Brian Olsen 595
Erik Bach 354
Helge Rørtoft-Madsen 702
Thorkil Sohn 1459
Hans-Henrik Larsen 871
Jean Thierry 743
Inger-Marie Tryde Martensen 580
Malte Bang 1106
Mehmet Aksoy 501
Victoria Ninosca Risbjerg Velasque 1267
Troels Juel 942
Tobias Clausen 806
Preben Kristensen 692