25 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Lærlinge skal på SU

Vismænd på sparejagt

Lærlinge skal på SU

De økonomiske vismænd roser regeringens reform af uddannelserne - og foreslår den udvidet til at lærlinge også skal på SU.

- Har firmaerne noget at lave, så er de mere villige til at oprette praktikpladser, mener Morten Ryom, der selv gennemfører en del af sin uddannelse som smed i skolepraktik, fordi han ikke har fået en praktikplads i et firma.
FOTO: Kista Bianco Kjær
1 af 1

Lærlinge skal på SU i stedet for lærlingeløn, og de sparede penge kan passende gå til de virksomheder, som opretter praktikpladser. Det foreslår vismændene i deres forårsrapport, der udkom i tirsdags.

Vismændende anerkender, at manglen på praktikpladser sandsynligvis er en del af baggrunden for det store frafald på erhvervsskolerne. De foreslår det afhjulpet ved at indføre et tilskud til virksomheder, der opretter praktikpladser.

- Et tilskud kan eksempelvis finansieres ved at se på elevernes løn under skoleophold i hovedforløbet. En løn på SU-niveau er måske ikke helt urimelig – og de sparede penge kunne gå til flere praktikpladser, siger overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.

Det vil få endnu flere unge til at overveje, om det er værd at tage en erhvervsuddannelse.
Morten Ryom, EEO

Det er LO, der ellers generelt roser vismændenes rapport, dog langfra enig i.

- Har formandskabet helt glemt, at en lærlings løn er aftalt i en overenskomst mellem lønmodtagere og arbejdsgivere? Det er jo slet ikke noget, regeringen skal blande sig i, siger LO-formand Harald Børsting.

Han mener ikke, at vismændenes argumenter om at ligestille lærlinge med andre studerende holder en meter.

- Lærlinge har jo netop ikke de samme muligheder som andre studerende for at supplere deres indkomst med studenterjob, da de allerede arbejder på fuld tid. Alt tyder på, at vi i løbet af nogle år kommer til at mangle faglært arbejdskraft. Derfor er det både forkert og uheldigt at gøre erhvervsuddannelserne mindre attraktive for de unge, siger Harald Børsting.

Morten Ryom, formand for Erhvervsskolernes ElevOrganisation, EEO, mener som Harald Børsting, at det vil være et indgreb i overenskomsterne, og han er overbevist om, at det vil gå hårdt ud over tusindvis af lærlinges personlige økonomi, hvis forslaget bliver gennemført.

- Alle lærlinge vil blive tvunget ned i indtægt i de fire gange ti uger, hvor de skal på skoleophold i løbet af deres fireårige uddannelse. Jeg vil tro, at indtægtstabet ligger på mellem 5.000 og 7.000 kroner om måneden, siger EEO-formanden til Arbejderen og tilføjer, at det i forvejen er et problem for mange lærlinge, der mister tillæg og bonus, når de er på skole i stedet for på arbejde i virksomheden.

Ryom frygter, at det - stik mod regeringens egne planer - vil få endnu flere unge til at overveje, om det er værd at tage en erhvervsuddannelse.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


01. jun. 2014 - 18:05   01. jun. 2014 - 18:12

Vismandsrapport

he@arbejderen.dk
Vismandsrapporten
  • Den såkaldte vismandsrapport med vurderinger af den aktuelle økonomiske situation og analyser af forskellige samfundsøkonomiske problemstillinger udgives to gange om året af De Økonomiske Råds formandskab - fire økonomer, der ofte betegnes "vismændenene".

  • De Økonomiske Råd omfatter Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd. Rådene består ud over de fire formænd af repræsentanter for arbejdsmarkedets parter, Danmarks Nationalbank, regering og interesseorganisationer.

  • Formandskabet udarbejder også en gang årligt en rapport til Det Miljøøkonomiske Råd om miljøøkonomiske problemstillinger.