17 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Elever bliver skolereformens tabere

Lærere advarer:

Elever bliver skolereformens tabere

Når folkeskolereformen træder i kraft til august, er formålet, at landets elever skal blive bedre. Men spørger man lærerne, vil det stik modsatte ske, viser ny rundspørge.

Mere end halvdelen af folkeskolelærerne svarer i en ny rundspørge, at de er helt uenige eller delvist uenige i, at børnene vil lære mere med den nye reform.
FOTO: Niels Sigaard
1 af 1

I en rundspørge, som Politiken Research har lavet blandt 4000 lærere, svarer 56 procent af de 930 lærere, der har svaret, at de er helt uenige eller delvist uenige i, at børnene vil lære mere med den nye reform. Kun ti procent er helt eller delvist enige i, at den vil have en positiv effekt.

Der er i høj grad grund til at være bekymret over lærernes holdninger.
Per Fibæk Laursen

- Alt det, politikerne vedtager, virker ikke direkte. Det påvirker rammebetingelserne i skolen, men hvis ikke det bliver omsat af engagerede og entusiastiske lærere, kan man ikke forvente, at det vil have en positiv virkning. Derfor er der i høj grad grund til at være bekymret over lærernes holdninger, siger Per Fibæk Laursen, professor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet til Politiken.

Rundspørgen viser også, at to af tre lærere vurderer, at kvaliteten af deres undervisning vil blive lidt dårligere eller meget dårligere. Under fire procent mener, at den vil blive lidt eller meget bedre.

 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


10. jun. 2014 - 14:03   10. jun. 2014 - 14:12

Folkeskole

ml@arbejderen.dk