17 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Byråd siger ja til prøveboring

Total kan lede efter skifergas

Byråd siger ja til prøveboring

Frederikshavn Byråd banede onsdag vejen for skifergas i Nordjylland: 27 ud af byrådets 31 medlemmer stemte for, at Total kan gå igang med at prøvebore efter skifergas.

Lokalpolitikerne blev mødt af 200 demonstranter foran rådhuset, da de skulle tage stilling til, om Total skulle have lov til at lave en prøveboring.
FOTO: Henning Bagger/Scanpix
1 af 1

Frederikshavns Byråd godkendte onsdag aften Danmarks første efterforskningsboring efter skifergas.

Vi er skuffede over byrådets beslutning. Men vi fortsætter vores modstand mod skifergas.
Aage Olsen, Skifergas Nej Tak.

27 ud af 31 byrådsmedlemmer stemte for og fire imod. Dermed er vejen banet for, at det franske energiselskab Total kan gå i gang med at bore efter skifergas.

De fire, der stemte imod, kom fra fire forskellige partier: Ida Skov, Enhedslisten, Christina Lykke, SF, Jørgen Tousgaard, Socialdemokraterne, og Helle Madsen, Venstre.

Lokalpolitikerne blev mødt af 200 demonstranter foran rådhuset, hvor blandt andre Skifergas Nej Tak og Greenpeace var mødt op for at advare om de konsekvenser, som de mener, at skifergas kan få for miljøet og mennesker.

>> Læs også: Fogh: Skifergas-ngo'er i lommen på Rusland

- Vi er skuffede over byrådets beslutning. Men det var, hvad vi havde forventet. Men vi fortsætter vores modstand mod skifergas. Slaget er ikke tabt, understreger Aage Olsen fra Skifergas Nej Tak til Arbejderen.

Han uddyber:

- Hvis Total finder skifergas, vil de forsøge at lave en såkaldt prøve-fracking, hvor de borer ned og pumper tusindvis af liter vand og kemikalier i undergrunden for at skabe sprækker i skifferen, så gasen kan komme op til overfladen. Det vil kræve en redegørelse af de miljømæssige konsekvenser for undergrunden.

>> Læs også: Danmarks undergrund fyldt med skifergas

Også Greenpeace's klima- og energiekspert Tarjei Haaland er skuffet over byrådets grønne lys til prøveboringen:

- Den beslutning kan få vidtrækkende konsekvenser for miljøet og klimaet. Skifergasindvinding kan forurene vores grundvand med skadelige kemikalier og vil belaste klimaet med et fossilt brændsel, som er unødvendigt i dansk energiforsyning, siger Tarjei Haaland.

Han håber på, at regeringen tager ansvar og siger nej til fracking af skifergas i Danmark.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


25. jun. 2014 - 20:40   26. jun. 2014 - 14:30

Skifergas

ml@arbejderen.dk
Skifergas i Danmark
  • Skifergas er en type naturgas, som ligger i gaslommer inde i skifersten dybt nede i undergrunden.

  • Det franske olieselskab Total E&P fik i 2010 i samarbejde med Nordsøfonden tildelt to licenser til efterforskning af skifergas i Danmark.

  • Skifergas udvindes ved at bore lodret gennem grundvandslaget til skiferlaget, hvorefter der bores vandret. Herefter sprøjtes en blanding af vand, sand og kemikalier ned i borehullet under højt tryk. Det høje tryk får klippen til at sprække og gør det muligt at udvinde naturgassen.

  • Der bruges 8-30 millioner liter vand til processen. Ved hvert hul kan processen gentages op til 18 gange - hver gang med det samme vandforbrug.

  • Kemikalieblandingen indeholder ifølge netværket "Skifergas nej tak" flere kemikalier, som er giftige, allergi- og kræftfremkaldende.

  • Den 25. juni 2014 gav et flertal i Frederikshavn Byråd Total tilladelse til at lave prøveboringer efter skifergas i Dybvad i Nordjylland.

  • Den 30. juli 2014 åbnede miljøaktivister en protestlejr mod boringerne få hundrede meter fra det sted, hvor prøveboringerne skal gennemføres. Lejren blev lukket den 30. september 2015, da Total havde stoppet deres boring.

>> Læs mere om danmarkshistoriens første boring og protesterne mod skifergas på Arbejderens temaside.