I dag træder den nye sygedagpengereform i kraft.

Det betyder, at sygemeldte fremover kun er sikret sygedagpenge i fem måneder mod tidligere 12 måneder. 

Efter de fem måneder er der mulighed for at få forlænget sygepengene i ubegrænset tid for dem, der lider at en uhelbredelig, livstruende sygdom. Andre syge vil kunne få forlænget perioden med sygedagpenge, hvis de for eksempel har søgt om førtidspension eller venter på afklaring omkring fleksjob.

Der er tale om en markant lavere ydelse på ubestemt tid. Det er meget problematisk.
Lone Nørager Kristensen, Epilepsiforeningen

Men tilbage vil være en gruppe syge, som ikke kan fortsætte med at få sygedagpenge. De vil i stedet blive sendt på et såkaldt jobafklaringsforløb, hvor indtægten er på niveau med kontanthjælpen. 

Hvis man er fyldt 25 år og ikke har børn svarer det til en månedlig lønnedgang på omkring 6000 kroner før skat.

>> ARBEJDEREN MENER: Uanstændigt, Mette Frederiksen!

Den langt lavere ydelse bekymrer en række patientorganisationer.

- Reformen vil få store konsekvenser for mennesker med epilepsi. Vi ved, at en del af vores medlemmer tidligere har mistet retten til sygedagpenge efter 12 måneder. Nu kan de miste sygedagpengene allerede efter fem måneder, hvis ikke de opfylder betingelserne for forlængelse. De kan så overgå til en ydelse på kontanthjælpsniveau. Der er tale om en markant lavere ydelse på ubestemt tid. Det synes jeg er meget problematisk, siger Lone Nørager Kristensen, formand for Epilepsiforeningen.

Kæmpede for ændringsforslag

Også mange andre vil blive ramt af de nye regler.

- Patienter med alvorlige sygdomme, for eksempel kræft eller gigtsygdomme, vil midt i deres sygdomsforløb miste deres sygedagpenge og overgå til en lavere forsørgelse, hvis ikke lægen kan skrive under på, at de er i livsfare, siger Gigtforeningens direktør Lene Witte.

- Det kan ske, mens de ligger i hospitalssengen, eller i perioder med så svær sygdomsaktivitet, at den sygemeldte ikke magter andet end at være syg. Mange alvorlige sygdomme er nemlig ikke "livstruende" med de behandlingsmuligheder, der findes i dag, tilføjer hun.

Gigtforeningen kæmpede til det sidste for at få loven ændret, så der kom mulighed for at forlænge sygedagpengeperioden for alle med alvorlig sygdom, som gør dem ude af stand til at deltage i arbejdsmarkedsrettede tilbud.

Men til patientorganisationernes skuffelse lykkedes det ikke at få ændringen igennem. 

Både Gigtforeningen og Epilepsiforeningen er til gengæld godt tilfredse med, at den nye lov sikrer, at ingen, som mister sygedagpengene, kommer til at stå helt uden indtægt. 

Sidste år var der over 2100 sygemeldte, som mistede retten til sygedagpenge efter 12 måneders sygdom, men som ikke var berettigede til at få kontanthjælp for eksempel på grund af ægtefællens indtægt. Disse syge mennesker endte i en situation, hvor deres indtægt pludselig var nul kroner. 

Det var en erklæret intention med sygedagpengereformen at lukke dette hul.

- Vi fjerner nu den usikkerhed, det er, at ens forsørgelsesgrundlag kan bortfalde, mens man fortsat er syg. Omvendt skal vi hverken have et system eller et samfund, hvor man bare uden videre kan blive ved med at modtage sygedagpenge, for det er heller ikke lykken, siger beskæftigelsesminister Mette Frederiksen.

Reformer hastes igennem

LAFS, Landsforeningen for Fleks- og Skånejobbere, efterlyser en plan for, hvordan regeringen vil sikre, at sygemeldte borgere bliver afklaret indenfor fem måneder, når der er "utallige eksempler på, at mange indtil nu ikke er blevet afklaret i løbet af 12 måneder". 

Foreningen kritiserer, at der i reformen ikke er afsat ekstra penge til, at kommunerne kan forbedre praksis på det område. 

Loven om de nye sygedagpengeregler blev vedtaget i Folketinget den 11. juni, og langt hovedparten af de nye regler træder i kraft i dag den 1. juli. 

- Det giver ikke den fornødne tid til jobcentermedarbejderne til at sætte sig ind i de nye regler, siger Mewrete Hornecker, næstformand i LASF.

Det er den tredje store reform, som de ansatte i jobcentrene skal implementere i løbet af kun halvandet år. 

Den 1. januar trådte reformen af førtidspension og fleksjob i kraft og den 1. januar i år var det kontanthjælpsreformen. Begge de to reformer blev også vedtaget kort tid inden, de trådte i kraft.

Dansk Socialrådgiverforening har netop gennemført en undersøgelse af, hvordan foreningens medlemmer på jobcentrene har oplevet arbejdet med de to store reformer. 

Undersøgelsen konkluderer, at det har været en meget stor belastning for de ansatte på jobcentrene, at refomerne er hastet igennem med uafklarede detaljer, manglende retningslinjer og alt for kort tid til forberedelse.

På den baggrund har socialrådgiverne opfordret regeringen til at sikre bedre tid til at gennemføre store reformer. Men det har ikke afskrækket et stort flertal i Folketinget til kun at give jobcentrene et par uger til at indstille sig på endnu en reform, som træder i kraft midt i ferietiden.

Sygedagpengereformen er vedtaget af alle Folketingets partier på nær Enhedslisten.

En mindre del af reformen træder først i kraft 1. januar. Den omfatter blandt andet en ny visitationsmodel for sygemeldte, som kommunerne skal bruge.