EU skal fortsat bevæge sig hen imod "en stadig snævrere union". Men det kan ske ad forskellige veje, så "de, der ønsker at uddybe integrationen, kan fortsætte fremad, samtidig med at ønsket hos dem, der ikke ønsker en yderligere uddybning, respekteres," hedder det i erklæringen fra det netop afsluttede EU-topmøde.

Med denne indrømmelse til Storbritanniens premierminister David Cameron forsøgte EU-landenes stats- og regeringschefer at sikre sig britisk opbakning til den fortsatte unionsproces i EU og til valget af den tidligere formand for Eurogruppen, Jean-Claude Juncker, som ny formand for EU-kommissionen.

Hvis vægten fortsat bliver lagt på offentlige nedskæringer og deregulering, så vil Europas 26 millioner arbejdsløse fortsat stå uden job.
Bernadette Ségol, EFS

Cameron sagde dog, at den britiske modstand mod yderligere EU-integration vil fortsætte, ligesom han også efter topmødet kritiserede valget af Juncker, som han betegner som "ærkeføderalist".

Cameron frygter, at Juncker vil drive EU nærmere en egentlig forbundsstat - og dermed sandsynligvis Storbritannien ud af EU. 

På topmødet anerkendte EU-landenes stats- og regeringschefer, at "opsvinget stadig er skrøbeligt og uensartet", og at arbejdsløshed, fattigdom og social udstødelse fortsat er et stort problem i mange EU-lande. 

Stærkere økonomisk styring

Indrømmelsen glæder formanden for den europæiske LO-sammenslutning EFS, Bernadette Ségol, der dog også udtrykker skepsis.

- De er enedes om, at arbejdsløsheden er på et uacceptabelt niveau, og at fattigdom udgør et stort problem. Jeg ser frem til at se, hvad de vil gøre ved det. Hvis vægten fortsat bliver lagt på offentlige nedskæringer og deregulering, så vil Europas 26 millioner arbejdsløse fortsat stå uden job, og intet vil ændre sig, siger EFS-formanden.

Ifølge topmøde-konklusionerne er stats- og regeringscheferne enige om, at fortsatte reformer af arbejdsmarkeds- og socialsystemerne samt de offentlige forvaltninger er nødvendigt for både vækst og for at forbedre, hvad der bliver beskrevet som "den finanspolitiske bæredygtighed".

Derfor skal EU-landene sikre, at EU's krav til de offentlige budgetter, strukturreformer samt beskæftigelses-, social- og arbejdsmarkedspolitikker bliver gennemført. Rådskonklusionerne understreger også, at EU-kommissionen står parat til at gribe ind, hvis det ikke sker. Dertil skal der ske en "stærkere styring i euroområdet og bedre samordning af de økonomiske politikker". 

Samtidig åbnes der op for, at EU-kommissionen kan give EU-lande med ondt i de offentlige finanser lidt længere snor - mod at EU-kommissionen til gengæld kan gøre snoren ganske kort, hvis sådanne EU-lande ikke overholder indgåede aftaler.

Deregulering

Virksomhederne skal også have reduceret deres administrative byrder og omkostningerne ved at skulle efterleve regler og regulativer. Det skal ske ved, at alle EU-institutioner samt medlemsstaterne prioriterer det såkaldte REFIT-program, som sætter kroner og øre - eller rettere euro - på, hvor mange regel-byrder virksomhederne skal lettes for.

REFIT er under stærk kritik fra netop EFS for at føre til deregulering af arbejdsmiljøet. Blandt andet er EU-kommissonen på vej med forslag om at afskaffe de lovpligtige vurderinger af arbejdsmiljet for virksomheder med helt op til 250 ansatte.

EU-topmødet besluttede at intensivere programmet og forpligte medlemsstaterne til at "gøre fuld brug" af mulighederne i den nationale lovgivning "til gavn for små og mellemstore virksomheder".

Front mod trusler udefra

EU-topmødet besluttede også, at der skal ske en mere koordineret overvågning af terrortrusler og skrappere kontrol ved EU's ydre grænser for at forhindre ulovlig indvandring - herunder skal det undersøges, om der skal etableres egentlige EU-grænsevagter ved EU's ydre grænser.

I forhold til EU's indre grænser skal man dog fortsat fjerne hindringer for arbejdskraftens frie bevægelighed.

Et andet vigtigt punkt på EU-topmødet var forsyningssikkerheden med energi, hvor topmødet besluttede at arbejde hen imod en "energiunion", som skal mindske truslen mod energiforsyningssikkerheden i Unionen.

Stats- og regeringscheferne underskrev også associeringsaftaler med Georgien og Moldova, en frihandelsaftale med Ukraine og godkendte Albanien som kandidat til optagelse i EU.