Regeringen foreslog for et år siden at nedsætte en dagpengekommission. Allerede sidste år var det den mindst ambitiøse vej at gå.

Det har så taget et år at realisere den med et kommissorium og en kommissionsformand. Et år hvor tusindvis af mennesker er røget ud af dagpengesystemet. Sidste år faldt 34.000 mennesker ud af systemet.

Kommissionens arbejde skal afsluttes ved årskiftet 2015/16 – altså længe efter et valg. Det er en syltekrukke af rang. Det er at holde de mange, der er røget ud af dagpengesystemet og vil gøre det fremover, for nar at nedsætte en kommission, der først er færdig med sit arbejde om lang tid.

Hvornår sætter S foden ned – i stedet for at proppe diskussionen ned i en syltekrukke?

Hvad skal de mange mennesker stille op i mellemtiden, når de for eksempel står over for at skulle gå fra hus og hjem? Det er jo ikke fordi vi ikke kender både problemets omfang og de forskellige modeller. Derfor er der ikke et andet ord for kommissionen end en syltekrukke. 

Sidste år, da en kommission var på tale første gang, var det uambitiøst, men det var så langt, SF kunne presse den daværende regering. Desværre ser det ud som om, Socialdemokraterne og Radikale fortsætter en fodslæbende kurs.

I SF har vi præsenteret en enkel model, hvor genoptjeningsperioden halveres og dagpengeperioden sættes op til tre år. Den har fået opbakning fra store dele af regeringspartiernes baglande og fagbevægelsen. Det burde beskæftigelsesministeren og regeringen lytte til. Vi mener også, der skal gøres op med den gensidige forsørgerpligt.    

Det er som om Socialdemokraterne har glemt, at de var modstandere af dagpengeforringelserne før sidste valg. At de kritiserede forringelserne sammen med os i SF. Da vi sad i regering var der lange og hårde diskussioner om behovet for at rette op på VKO’s dagpengereform, som blev lavet sammen med Radikale. Men der var ikke opbakning i regeringen til at lave den om.

Det var en af de reformer, som gjorde det næsten umuligt at sidde i regering med Radikale. Til gengæld har de hele tiden haft deres holdning, hvorimod det i hvert fald ikke er Socialdemokraternes holdning. Hvornår sætter Socialdemokraterne foden ned – i stedet for at proppe diskussionen ned i en syltekrukke til efter næste valg?