I 2010 anede de folkevalgte ikke, at den daværende energiminister Lykke Friis var i gang med at give et privat selskab ret til at lede efter skifergas i Danmark. Hun orienterede ganske vist Folketingets energipolitiske udvalg, men brugte konsekvent ordet "naturgas" i stedet for skifergas.

Det viser en aktindsigt, som Skifergas Nej Tak har fået i de dokumenter, som Energiministeriet og Energistyrelsen udarbejdede, før den daværende energiminister gav den franske energigigant Total ret til at bore efter skifergas.

Det fremgik slet ikke af miljøministerens materiale, at der var tale om eferforskning og indvinding skifergas på land.
Janus Hillgaard 

I maj 2010 skrev daværende energiminister Lykke Friis (V) til Folketingets energipolitiske udvalg, at hun havde tænkt sig at give to tilladelser til "efterforskning og indvinding af kulbrinter", så snart sagen havde været forelagt udvalget.

Ministeren nævnte i sin skrivelse ikke ét ord om, at hun i virkeligheden var i gang med at give et privat selskab grønt lys til – for første gang i dansk historie og uden debat i Folketinget – at lede efter skifergas på dansk grund.

Lignede business as usual

I stedet skriver Energistyrelsen, i den redegørelse der blev forelagt sammen med Lykke Friis orientering, at man har modtaget en ansøgning om en "eneretstilladelse til efterforskning og indvinding af olie og gas", og at Energistyrelsen mener, at ansøgningen skal imødekommes. Der er ifølge styrelsen tale om "efterforskning og indvinding af olie og naturgas i meget store dele af Danmark".

Derefter konkluderes det, at der "vil blive givet to nye tilladelser i Åben Dør-proceduren", og at dette selvfølgelig også indbefatter en statslig andel på 20 procent, der gives til Nordsøfonden, ligesom det er tilfældet "i alle tilladelser til efterforskning og indvinding af olie og naturgas, der gives i Danmark".

Skrivelsen giver altså klart indtryk af, at der er tale om business as usual, og omtaler konsekvent skifergassen under samlebetegnelsen "olie og naturgas".

- Det fremgik slet ikke af miljøministerens materiale, at der var tale om eferforskning og indvinding skifergas på land. Vi troede bare, at der var tale om endnu en boring efter olie og gas på Nordsøe. Det lignede business as usual. Sagen så ud til at være endnu en af de ekspeditionssager, som udvaglet får fremlagt rigtig mange af, siger Janus Hillgaard til Arbejderen.

Han er energi- og miljøpolitisk rådgiver for SF og fulgte tæt med i sagen for at rådgive det daværende folketingsmedlem Anne Grete Holmsgaard.

Han mener, at miljøministeren burde have orienteret folketingspolitikerne om, at der var tale om skifergas.

- Det ville jo have været en helt ny situation. Vi kendte jo allerede dengang til erfaringerne med skifergas i andre lande. Og vi vidste, at boremetoden for at udvinde skifergas er dybt problematisk, og at skifergas også medfører et problem med radioaktivt affald, siger Janus Hillgaard og fortsætter:

- Hvis vi havde vist, at der var tale om skifergas, havde vi stillet spørgsmål til miljøministerens tilladelse. Så havde vi gjort meget mere for at få afklaret konsekvenserne af at bore efter skifergas i Danmark.

Uacceptabelt forløb

Per Clausen fra Enhedslisten, der også sad i udvalget, blev først klar over, at der var tale om skifergas, da en miljøorganisation gjorde ham opmærksom på det i efteråret 2011. Siden har han stillet over 20 udvalgsspørgsmål til energiministeren for at få belyst, hvilke konsekvenser de to tilladelser kan få for Danmark:

Han kalder hele forløbet for "uacceptabelt":

- Man må gå ud fra, at ministeren godt vidste, at der var tale om skifergas. Og så er der jo reelt tale om vildledning af Folketinget, når hun blot bruger ordet "naturgas". Det er rigtigt, at skifergas er en type naturgas. Men den såkaldte fracking-metode, som man bruger til at udvinde netop skifergas, er jo dybt kontroversiel, fordi den har ført til forurening af grundvandet flere steder, siger Per Clausen til Arbejderen.

Derfor burde ministeren have orienteret udvalget om, at der var tale om netop skifergas, mener Per Clausen.

- Så havde nogle i udvalget måske protesteret eller sat spørgsmålstegn ved ministerens planer om at give Total sin tilladelse til at bore efter skifergas. Måske kunne vi endda have mobiliseret et flertal imod skifergas i Danmark, og så havde det været vanskeligt for ministeren at give tilladelsen, tilføjer han.

I Danmark er det Energiministeren, der giver selskaber tilladelse til at lede efter kul og gas i den danske undergrund. Forinden skal Energistyrelsen have behandlet ansøgningen, mens Folketinget og Det Energipolitiske Udvalg har fået fremlagt en redegørelse og har haft mulighed for at lave bemærkninger og kalde ministeren i samråd.