15 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Syge børn mister støtte

Sygehus skal spare

Syge børn mister støtte

Forældreforening advarer mod at spare socialrådgivere væk.

FOTO: Niels Ahlmann Olesen / Scanpix
1 af 1

Syge børn og familier mister den støtte fra socialrådgivere, de tidligere har kunne få på Aarhus Universitetshospital. 

Nedskæringen vil gå hårdt ud over trivslen i pressede familier.
Kim Nibe, far til gigtbarn

Hospitalet skal spare 43 millioner kroner. Det kommer blandt andet til at ramme fire deltidsansatte socialrådgivere, der skal spares væk. Socialrådgiverne tilknytning til afdeling A, der er en højt specialiseret børneafdeling, som blandt andet behandler børn med gigt.

- Nedskæringen vil gå hårdt ud over trivslen i familier, der i forvejen er hårdt presset, siger Kim Nibe, formand for Gigtramte Børns Forældreforening.

Han understreger, at hospitalets socialrådgivere har en særlig viden om alvorlig sygdom hos børn, og derfor kan vejlede familierne, så de hurtigt får den rette hjælp. 

- At spare på dette område er dårlig kassetænkning. Det, som regionen sparer, vil blive dyrere andre steder, for eksempel i kommunerne, hvor sagsbehandlingstiden vil vare længere og derfor vil kræve ekstra ressourcer. Dertil kommer belastningen for den enkelte familie og de konsekvenser, det kan få, i forhold til sygemeldinger og stress. Endelig ved vi, at socialrådgivere i høj grad aflaster lægerne på børneafdelingen og sikrer en helhedsorienteret indsats – hvis denne indsats fjernes, så skyder regionen sig selv i foden, for så må lægerne i højere grad påtage sig denne opgave, siger Gigtforeningens direktør Lene Witte.

 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


18. aug. 2014 - 18:22   18. aug. 2014 - 18:25

Velfærd

ur@arbejderen.dk