Når forsvarsministeren, udenrigsministeren og statsministeren i dag tager til Wales for at deltage i NATO's topmøde, vil de blive præsenteret for et ønske om, at Danmark bruger flere penge på militært isenkram og mandskab i NATO's tjeneste.
USA lægger via NATO pres på, at Danmark og de andre medlemslande skal bruge flere penge på forsvarsbudgetterne.
Henrik Ø. Breitenbauch, militærforsker
Samme budskab gik igen, da NATO's generalsekretær Anders Fogh Rasmussen tidligere på måneden var i Danmark for at kræve, at Danmark øger sine udgifter til militæret.
- Det at være medlem af NATO er en forsikring. En forsikring, der garanterer Danmark beskyttelse, hvis nogen angriber. For den forsikring betaler man en præmie. Den forsikringspræmie er nu gået op. Vi står i en ny sikkerhedspolitisk situation, sagde NATO's generalsekretær Anders Fogh Rasmussen, da han i august mødtes med forsvarsminister Nicolai Wammen og statsminister Helle Thorning-Schmidt.
I forslaget til finanslov for 2015 er der afsat 20,6 milliarder kroner til det danske militær. Heraf udgør "særlige udgifter til NATO" 317 millioner kroner - en stigning på 85 millioner kroner siden 2012.
Oprusning stadfæstet
Det er ikke kun på topmøder og ved officielle NATO-besøg, der bliver lagt pres på Danmark for at opruste mere. Hvert år uddeler NATO karakterer i disciplinen oprustning.
NATO har nemlig vedtaget, at medlemslandene hvért år skal bruge to procent af deres bruttonationalprodukt på militæret.
Arbejderen er i besidelse af NATO's seneste såkaldte Input/Output-vurderingsskema af Danmark. Det er en slags opgørelse, som NATO laver for hvert medlemsland, som skal give et overblik over, hvordan medlemslandene bruger deres penge på militæret.
Pres på Danmark
Landene bliver bedømt ud fra 11 parametre. De to første parametre er: Hvor stort er militærbudgettets andel af bruttonationalproduktet og hvor meget militært isenkram bliver der købt ind på militærbudgettet? Herudover bliver landene blandt andet bedømt på, hvor mange kapaciteter og styrker, der kan være udsendt i en længere periode.
NATO giver Danmark bundkarakter, når det gælder "Anskaffelse af stort materiel og forskning og udvikling". Dansk militær bruger "kun" 2,5 milliarder kroner - cirka ti procent af sine samlede forsvarsudgifter på at indkøbe nyt, stort skyts ind. NATO anbefaler, at medlemslandene bruger mindst tyve procent – altså det dobbelte.
- USA lægger via NATO pres på at Danmark og de andre medlemmer af alliancen skal bruge flere penge på forsvarsbudgetterne, siger Henrik Ø. Breitenbauch til Arbejderen. Han er seniorforsker hos Center for Militære Studier på Københavns Universitet.
- Hensynet til NATO bliver naturligvis brugt af de politikere, der gerne ser at vi bruger flere penge på militæret - ligesom OECD's Pisa-tests bliver brugt i debatten om folkeskolen. NATO har en løbende proces for alliancens forsvarsplanlægning. Her vedtages en plan for, hvordan man ønsker at NATO's forsvar skal udvikle sig i fremtiden, hvilket militært isenkram, ressourcer og mandskab, der er brug for, forklarer Henrik Ø. Breitenbauch.
Efter at NATO har fordelt opgaverne og udgifterne mellem landene, bliver der lagt en plan for, hvordan de enkelte lande skal bidrage til NATO.
- Hvert andet år kommer medlemslandene så op til en slags "eksamen", hvor de skal stå til ansvar for, hvordan det går med at leve op til NATO's målsætninger. Forsvarsplanlægningsprocessen er ikke offentlig. Men igennem den og andre henvendelser har Danmark bestemt fået opfordringer til at bidrage til eksempelvis NATO's AGS-droneprojekt, missilforsvaret samt levere danske soldater til NATO's hurtige reaktionsstyrker, vurderer Henrik Ø. Breitenbauch.
Forsvarsministeriet bekræfter overfor Arbejderen, at NATO har "tildelt" Danmark et styrkemål på en fregat, der skal deltage i missilskjoldet.
"NATO har, som en del af den kollektive forsvarsplanlægning Alliancen gennemfører, tildelt Danmark et såkaldt styrkemål på en fregat med missilforsvarsradarkapacitet. Det vil sige, at NATO opfordrer Danmark til at stille denne kapacitet til rådighed for at sikre, at Alliancen råder over de relevante værktøjer, og at der samtidig sker en solidarisk og rimelig byrdedeling med de øvrige allierede", skriver ministeriet i en mail til Arbejderen.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278