Codex Alimentarius er et magtfuldt organ i FN-regi, som udarbejder globale standarder og retningslinjer for fødevarer og fødevareproduktion. Det har kunnet leve i 50 år nærmest udenfor offentlighedens søgelys. Hvordan har det kunnet det, og hvem er de reelle beslutningstagere?

Er det i virkeligheden sådan, at politikere og forbrugere er sat helt uden for indflydelse i noget så væsentligt som vores daglige ernæring?

Styres fødevarepolitikken af ikke-demokratisk udpegede embedsfolk, mandsopdækket af lobbyister fra den multinationale industri - kemi, landbrug mv. – eller er det at tage munden for fuld?

Er det i virkeligheden sådan, at politikere og forbrugere er sat helt uden for indflydelse i noget så væsentligt som vores daglige ernæring?

Nogle af spørgsmålene er der svar på i Fødevarestyrelsens nye kontorer. På anden sal i de forholdsvis nye rødstensbygninger ligger Fødevarestyrelsens kontor for international koordination. Her møder vi Codex Alimentarius’ to danske regeringsdelegater, Knud Østergaard og Jytte Kjærsgaard.

- Vi har prøvet at gøre opmærksom på, hvad Codex Alimentarius laver, men det interesser ikke ret mange, forklarer Knud Østergaard, der er chef for Fødevarestyrelsens kontor for jura og international koordination.

Han var i tre år næstformand for Codex Alimentarius højeste myndighed, Kommisionen. Det er han ikke længere, for de to højeste poster, formanden og næstformanden, er valgt for tre år ad gangen, så bliver der skiftet ud. I det hele taget mener Knud Østergaard, at Codex A. er ganske transparent, hvis man ønsker at sætte sig ind i det.

- Vore møder, også underudvalgenes, er åbne for enhver, også journalister, og vi ser for eksempel meget gerne, at forbrugerne er repræsenteret, men det har de valgt ikke at prioritere, fortæller han med henvisning til Forbrugerrådet. Til gengæld deltager Consumers International på sidelinjen i møderne, og både Forbrugerrådet og Aktive Forbrugere er tilknyttet den internationale forbrugerorganisation.

Underudvalgene, eller komitéerne, små 30 i alt, rådgiver og laver indstillinger til kommissionen, der så siger ja eller nej til disse indstillinger. Hver komité har sit ansvarsområde, for eksempel fødevaremærkning, pesticider, sukker, kødhygiejne, fisk og fiskeprodukter osv. Danmark deltager i de komitéer, man finder relevante.

Embedsfolk i spidsen 

Det er embedsfolk udpeget af de 182 deltagende lande, der befolker Codex Alementarius’ tre lag, som består af den højeste myndighed, Codex Alimentarius-kommissionen, mellemlaget Executive Comittee, samt de cirka 30 underudvalg eller ekspertkomitéer.

Medlemmerne er ikke på valg, og der er ikke en lovbunden udskiftning. Danmarks to delegater udpeges af Fødevarestyrelsen. 

I komitéerne kan repræsentanter for alverdens interesse- og lobbyorganisationer opnå observatørstatus, og det er selvsagt de store af slagsen, der finder tid og penge til at deltage. Fra Danmark deltager for eksempel Dansk Landbrug og Mejeriforeningen. Observatørerne har ikke taleret, men bruger deres tilstedeværelse til at prikke de delegerede på skuldrene, når de har ting at fremføre.

- Og vi bruger dem til at indhente ekspertråd, når vi føler behov for det, fortæller Knud Østergaard.

Danske forbrugere er ikke med

Således er det ikke uden betydning at være tilknyttet som observatør.

Alligevel har både Forbrugerrådet og Økologisk Landsforening, der repræsenterer både landmænd og forbrugere, valgt ikke at være med, og derfor har danske forbrugere kun ringe mulighed for at præge arbejdet.

- Vi modtager høringerne, men vi deltager ikke i Codex-møderne i Fødevarestyrelsen, oplyser pressemedarbejder Joachim Kjeldsen, Økologisk Landsforening.

- Det gør vi ikke, fordi Danmark ikke kan svare i modstrid med EU-regler. Vi deltog dengang, der ikke var EU-økologiregler for husdyr og animalske produkter, men ikke mere efter de kom. Foreningen vurderer, at det er bedre for økologien, at vi prioriterer vores ressourcer i EU-arbejdet, forklarer han.

Men det er også svært for den kritiske forbruger at gøre sig gældende i Codex-arbejdet, mener den amerikanske økologiske forbrugerorganisation The Natural Solutions Foundation, der hævdes at repræsentere 300.000 forbrugere på verdensplan. Organisationen fortæller, at deres repræsentanter på Codex’ kommissionsmøder i 2007 og 2009 blev mødt med væbnede vagter, der hindrede dem i at tale og udveksle synspunkter med Codex-delegerede.

- Vi må konstatere, at Codex i øjeblikket optræder alene for at tjene handelsrelaterede mål, ikke sundhedsmæssige, siger NSF’s Medical Director Rima E. Laibow.

Knud Østergaard kender ikke organisationen og er aldrig stødt på ovennævnte problemstilling.

- Codex Alimentarius er en FN-organisation, og alle kan opnå møderet, men først skal sendes en ansøgning. Bliver kriterierne opfyldt, kan de ikke hindres adgang, fastslår han.

Danske handelsinteresser

Danmark er forholdsmæssigt verdens største landbrugseksportør, og af den årsag var Danmark en meget interesseret part i oprettelsen af Codex Alementarius i 1963. Et af fundamenterne, den nye organisation skulle bygges på, var netop at opstille globale spilleregler, fjerne tekniske handelshindringer og derved lette den internationale samhandel af fødevarer.

Det andet væsentlige formål var at gøre fødevarer sikre for forbrugeren.

Oprindelig var 40 lande bag stiftelsen af Codex A, men i dag er størsteparten af verdens lande tilsluttet, 182 i alt.

I Danmark er der oprettet et lokalt Codex A-udvalg, der typisk mødes en gang årligt og drøfter de sager, der senere skal til afgørelse i Codex-kommisionen. I den danske gruppe kan i princippet alle blive meldt ind, hvis de vel og mærke er en organisation, der varetager interesser på fødevareområdet.

Der er også en fast høringskreds, der får tilsendt dokumenter vedrørende arbejdet i Codex Alimentarius og dens udvalg, såsom landbruget, Dansk Industri, Forbrugerrådet, købmændene, NNF med flere.

Kritikken

En søgning på internettet viser, at kritikken over Codex Alimentarius rækker ud over The Natural Solutions Foundation.

Et af de hyppigste kritikpunkter, udover at Codex primært varetager landbrugets og de multinationale selskabers handelsmæssige interesser, er den tillukkede og udemokratiske udpegning af medlemmer til Codex’ besluttende organer. En udvælgelse som blandt andet sammenlignes med den, som er så dybt kritiseret i visse dele af idrættens verden. Her har det i fodboldens verdensorganisation, FIFA, og den internationale olympiske komité, IOC, vist sig, at nepotisme og bestikkelse har god grobund når store erhvervsinteresser er på spil, sammenholdt med at beslutningerne er centreret på få ikke-demokratisk valgte medlemmer, der sidder på ubestemt tid.

- Sammenligningen er ikke rimelig, mener Knud Østergaard, og forsikrer, at der gøres meget for at sikre sig imod, at delegater ikke falder i fælden.

- Selvfølgelig er kulturerne forskellige, men jeg er aldrig stødt på noget, der minder om korruption i Codex. Man er meget opmærksom på, at spillereglerne bliver fulgt, og der bliver reageret med det samme fra den tilknyttede juridiske tjeneste, hvis der er mistanke om noget, siger han.

Helsekostbranchen føler sig klemt

Codex Alimentarius’ arbejde har en stor og afgørende påvirkning af borgernes liv og livskvalitet, ligesom der er store økonomiske interesser på spil for fødevareproducenter, grossister, kemivirksomheder m.v.

Vi fortsatte derfor turen fra Codex’ danske hovedkvarter i Glostrup ind til København til en snak med en af dem, der føler sig trængt af den stadig mere globalt ensrettede fødevarepolitik. Vi endte i Københavns latinerkvarter og Naturpoteket i Teglgårdsstræde, en af byens større helsekostbutikker.

Her møder vi biopat og indehaver Agathe Dorado, der bekræfter, at helsekostbranchen ikke føler sig i trygge hænder med den førte fødevarepolitik.

- Vi ser helt klart, at myndighederne – og det går i lige linje fra Codex Alimentarius over EU til Fødevarestyrelsen - vælger at have langt mindre fokus på giftstoffers og pesticiders indvirkning på fødevarerne, samtidig med at de lægger en anden og langt hårdere linje overfor for eksempel tænkte farer ved kosttilskud.

- Det er fint nok, at bevidste forbrugere bare kan købe økologiske fødevarer, men økologien lider jo også under al den kemi, pesticider og medicin, som der tillades i den konventionelle produktion. Giften derfra ender i grundvandet og i dyrene og indgår dermed i kredsløbet, forklarer Agathe Dorado og tilføjer, at kemispørgsmålet derfor rækker længere end til bare til at sætte grænseværdier for den enkelte fødevare.

Biopaten fortæller endvidere, at hun i sin behandling møder mange mennesker, der lider under kemiske forgiftningssymptomer.

- Jeg forstår ikke de efterhånden mange forbud, der er besluttet overfor kosttilskud, og er direkte harm over den indskrænkning af ytringsfrihed, som myndighederne har dikteret vedrørende oplysning om naturbehandlinger, kosttilskud og sunde fødevarers medicinske virkninger.

- Hvis Codex står for sunde og sikre fødevarer, så skal de tænke helt anderledes, end de gør i øjeblikket, fastslå hun.

I Danmark har vi traditionelt set haft strammere statslige krav til den økologiske sektor end i de andre EU-lande. Det var ikke længere muligt, efter harmoniseringen af EU-regler.

For at bevare den særlige danske økologi og forbrugernes tillid, har de økologiske virksomheder og landmænd, i samarbejde med Økologisk Landsforening, Mejeriforeningen og Dansk Landbrugs Økologiudvalg, indgået aftaler i privat regi. Det er såkaldte brancheaftaler på blandt andet kød- og mælkeområdet, der sikrer, at de vigtigste af de danske særregler for økologi er videreført i praksis .

- Men for den danske forbruger er økologien udvandet, når det gælder indkøb af udenlandsk økologi, med en stadig større mængde tilladte kemiske hjælpestoffer. Og problemet er at ingen kender den samlede ophobede mængde gift i det enkelte menneske, heller ikke forskerne, siger Agathe Dorado.

Uenigheder om grænseværdier

Vi vender for en stund tilbage til Fødevarestyrelsen for at få svar på nogle af ovennævnte problemstillinger.

Her mener Knud Østergaard, at der i høj grad fokuseres på giftstofferne også.

- Der strammes op på alt, der vedtages også skrappere regler vedrørende for eksempel pesticider og kemi, og jeg er sikker på, at nogen i den anden lejr synes, vi også er alt for skrappe, svarer han.

- Kosttilskud, det ligger i EU-regi, det er ikke noget Codex beslutter noget om, fortæller Knud Østergaard og fastslår, at Danmark ikke går med til en yderligere svækkelse af økologien, men at økologistandarderne i øvrigt ikke er reguleret af Codex Alimentarius.

- Codex er ikke en trussel mod vores generelle høje sikkerhedsniveau på fødevarer, og på mødet i juni i år er der ikke en sag om grænseværdier, vi ikke kan tilslutte os. Og hvis Danmark/EU for eksempel vil have en pesticid-grænseværdi, der er lavere på et bestemt produkt, så gør vi det, siger han, og påpeger, at der rådgives på grundlag af resultater fra forskere i for eksempel DTU i Danmark, EU’s fødevareforskningscenter EFSA i Parma, ligesom Codex A., WHO og FAO har deres egne rådgivende videnskabelige organer som JEFCA, JMPR, JEMRA at støtte sig til.

Knud Nørgaard medgiver, at blandt forskerne er der tit uenighed om for eksempel grænseværdier for giftstoffer og pesticidrester i fødevarer.

- Videnskabelige eksperter er ikke altid enige. Men der vælger vi fra EU’s side altid at følge vores forskere fra EFSA, og derfor kan for eksempel pesticidgrænseværdierne ofte være lavere i EU end i USA, fortæller han.

Codex kritiseres som nævnt for at være en udvandende faktor for økologien, men økologistandarderne vedtages i EU, og herfra sker der en harmonisering på visse områder med Nordamerika især inden for planteavl, hvorimod der er store forskelle på kvægområdet.

- Og vi er på vej mod en positiv udvikling, for de gamle aftaler fra 2009 er ikke tidssvarende. Det var de faktisk heller ikke, dengang de blev lavet, men de var båret af kompromisser, fortæller Joachim Kjeldsen, pressemedarbejder i Økologisk Landsforening. Og han kan berolige dem, der er bange for endnu mere udvanding af økologistandarder, for et kig i hans krystalkugle viser forbedringer for økologien også i den kortere horisont.

- Både forbrugere og landmænd forventer højere standarder, ligesom mere klimavenlig dyrkning er på vej ind i de nye aftaler, siger han.

Økologi kan brødføde verden

At der ikke kan dyrkes fødevarer nok til at mætte verdens befolkning uden brug af pesiticider, kemi og GMO er en ofte hørt begrundelse for, hvorfor der overhovedet tillades gift og kemi i fødevarer. Den tankegang går også igen i Codex Alimentarius-regi.

I Økologisk Landsforening er man ikke enig i, at økologiske fødevarer ikke kan brødføde verdens voksende befolkning.

Således udtalte FN’s særlige rapportør om "Right to Food", Olivier De Schutter, i juni 2010: "Økologisk landbrug er bedre end store industrilandbrug til at sikre mad nok til alle mennesker på jordkloden".

Udtalelsen faldt efter et møde med 25 af verdens mest anerkendte økologiforskere. Den særlige rapportør konkluderede, at udvikling af økologisk landbrug er den bedste mulighed for at skaffe mad nok til alle mennesker.

Der bliver i dag på verdensbasis produceret nok mad til, at alle jordens indbyggere kan få mere end 2700 kilokalorier (kcal) pr dag. Der burde altså være nok til at mætte alle.

Niels Halberg, som er leder af Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer, understreger, at man skal skelne mellem den globale fødevareforsyning på kort og langt sigt.

- På kort sigt er der ingen tvivl om, at økologiske metoder her og nu kan øge produktionen og forbedre sikkerheden for mad til alle i mange ulande. Flere undersøgelser viser, at økologiske metoder kan mere end fordoble de lave udbytter, som den fattigste del af bønderne i den tredje verden har i dag.

- På langt sigt, frem til 2050, er man nødt til at forbedre produktiviteten indenfor økologisk landbrug, både i den rige og den fattige del af verden, for at skaffe mad nok til en voksende befolkning på kloden.

- Heldigvis er sådan en udvikling også realistisk, konkluderer Niels Halberg selvom FAO’s eksperter vurderer, at den globale produktion af fødevarer skal stige med hele 70 procent frem til 2050, hvis vi både skal afskaffe sult og underernæring på jordkloden og samtidig leve op til den stigende efterspørgsel på kød og andre animalske produkter.

Jordens frugtbarhed

De største barrierer for mad nok til alle er i dag dårlig fordeling af klodens ressourcer, manglende infrastruktur og ekstrem fattigdom samt et gigantisk kødforbrug på den nordlige halvkugle.

- 70 procent af verdens landbrugsarealer bliver brugt til at producere dyrefoder. Det er voldsomt ineffektivt rent energimæssigt, da der går ni gange så mange kalorier ind i en ko, som der kommer ud i form af oksekød. Dertil kan vi lægge madspild og så videre, siger Økologisk Landsforenings pressemedarbejder Joachim Kjeldsen, der uddyber, hvordan det ifølge foreningen kan lade sig gøre at forene en mæt verdensbefolkning med en udfasning af kemi, GMO, kunstgødning m.v. i verdenslandbruget:

- Hvis vi skal brødføde verdens befolkning i dag og om 100 år, så skal vi for det første indrette os mere energieffektivt – hvilket blandt andet betyder mindre kød – og så skal vi dyrke jorden på en måde, så den ikke udpines og dermed berøver kommende generationers muligheder for at dyrke fødevarer.

- Det er her økologiens dyrkningsprincipper kommer ind i billedet, fordi de i modsætning til kemi-understøttet monokulturdyrkning bevarer og opbygger jordens frugtbarhed og indhold af vitale mikroorganismer.

- Det samme gælder for bestøvere og anden vigtig biodiversitet over jorden. Du kan lave flere tons hvede per hektar år efter år, hvis du går på kemiske krykker med pesticider og kunstgødning. Men jorden mister humus, kulstof og liv og begynder på et tidspunkt at erodere – det ser vi allerede tydeligt nogle steder i Danmark i dag. I længden er de økologiske dyrkningsmetoder de mest udbytterige, fordi de fokuserer på som minimum at bevare jordens frugtbarhed.

Vi spurgte Knud Østergaard om disse synspunkter, altså sikkerhed for at kunne dyrke fødevarer på den lange bane, et tema i Codex’ arbejde?

- Nej, vi diskuterer ikke i Codex, om der kun skal dyrkes økologisk eller ikke. Det er ikke Codex’ opgave – det er politikernes. 

Frihandelsaftale som ubekendt faktor

Men med en ny frihandelsaftale mellem EU og Nordamerika kan lure nye farer, for de der vil have så rene fødevarer som muligt.

Knud Østergaard forklarer:

- Hormonkød er forbudt i EU, og med Danmark som pionérland er der indført mærkningsordninger for GMO-fødevarer, hvilket reelt har betydet, at disse ikke sælges i Europa. EU’s borgere ønsker nemlig ikke hormonkød samt genmodificerede afgrøder på markerne og i indkøbsvognene.
Danmark var først med forbud mod vækstfremmere, og det er nu implementeret i EU, der til gengæld slås med resten af verden om faren herved.

EU’s holdning til ikke at ville hormonkødet er nu modstræbende accepteret af USA, men spørgsmålene om vækstfremmerne og GMO kan blive en kampplads, når den store frihandelsaftale mellem EU og Nordamerika skal forhandles på plads, medmindre fødevareområdet undtages.

Alligevel kan nogle af spørgsmålene, ifølge den såkaldte SPS-aftale, ende i det retssystem, der afgør tvister, når Codex-landene er uenige, og sagen i øvrigt er stor nok til, at en part hiver den anden for retten. Når det kommer til handelstvister, så er Codex-reglerne retningsgivende.

- Vi vil kæmpe for at, det bliver vores europæiske standarder, der kommer til at gælde. Men det bliver retten, der afgør det, og her bliver det op til os videnskabeligt at bevise, at de pågældende fødevarer ikke er skadelige, fortæller Knud Nørgaard.