Den næsten fire uger lange lærerlockout sidste år var hård for landets næsten 60.000 folkeskolelærere, men nok allermest hård for deres formand Anders Bondo Christensen.

Det var en barsk tid, erkender han her knap halvandet år efter, at konflikten blev afsluttet med et regeringsindgreb.

Jeg har været alt for lidt hjemme hos familien og børnene i deres opvækst. 
Anders Bondo, lærerformand

- Sådant et forløb hiver ressourcer ud. Det har nogle fysiske konsekvenser. Der var en periode bagefter, hvor jeg ikke skulle køre bil og havde problemer med balancen på cyklen. Det sætter sine spor, når man i flere måneder kun sover omkring fire timer i døgnet. Jeg mærkede konsekvenserne af det langt ind i efteråret, fortæller Anders Bondo. 

Umiddelbart efter konflikten overvejede han, om han havde kræfter til at fortsætte som formand. I dag er han ikke i tvivl om, at det er tilfældet. Det afgørende for at nå til den erkendelse har været opbakningen fra medlemmer og tillidsvalgte. 

Når Anders Bondo i dag åbner lærernes kongres i Tivoli Congress Center i København, sker det med fokus på de nye slag, som lærerne står overfor. Først og fremmest med implementeringen af folkeskolereformen. 

Kongres i reformens tegn

- Den nye folkeskolereform kommer til at præge alle punkter på kongressen. Både lærere, børnehaveklasseledere og skoleledere står i en svær situation med at sikre eleverne den gode undervisning, som er vores kerneopgave, siger Anders Bondo Christensen.

- Der er nogle skoler, hvor det er lykkedes for ledere og lærere at få tingene til at hænge sammen, selv om de er pressede. Men jeg hører om rigtig mange arbejdspladser, hvor der er kaotiske tilstand og hvor lærerne går ind til time efter time uden at være ordentligt forberedt, tilføjer han.

Regeringens indgreb i lærerkonflikten sidste år betød, at lærernes arbejdstidsaftale blev afskaffet. Dermed forsvandt også loftet over, hvor mange timer den enkelte lærer må sættes til at undervise. Med folkeskolereformen skal eleverne have flere timer. Finansieringen af reformen er hængt op på, at lærerne skal have flere undervisningstimer. Det betyder mindre tid til forberedelse.

- Det vælter ind med grelle eksempler på konsekvenserne af reformen. Der er skoler, hvor flertallet af lærerne har omkring 29 undervisningslektioner om ugen og kun tre til fire timer til forberedelse. Det er helt umuligt, hvis man skal lave individuel undervisning, konstaterer lærerformanden. 

Han oplever stor bekymring i medlemsskaren.

- Men vi har ikke givet op. Der blev skabt et stort sammenhold mellem lærerne under konflikten, som det på mange måder er lykkedes at bevare efterfølgende. For eksempel har vi i dag flere medlemmer end før lockouten, selv om man kunne forvente, det var omvendt. Antallet af medlemmer er steget med omkring en procent. Vi har en meget høj organisationsprocent på omkring 97, forklarer Anders Bondo. 

Er der noget, du fortryder i forhold til konflikten?

- Vi burde i endnu højere grad være gået ud til befolkningen og fortalt om de dramatiske konsekvenser ved at afgøre overenskomstspørgsmål på den her måde. Og så skulle vi langt tidligere have diskuteret i fagbevægelsen, hvordan vi i fællesskab forholdt os til en situation, hvor en organisation slet ikke kom i realitetsforhandlinger om sin overenskomst. 

Nu står de offentligt ansatte igen overfor overenskomstforhandlinger. Anders Bondo er ikke bekymret på lærernes vegne i den forbindelse.

- Der er ingen risiko for, at vi bliver kørt over en gang til. Det ville alligevel være for tykt. Men vi er jo en del af et fællesskab, og det er vigtigt, at bruge de dyrekøbte erfaringer fra sidst til at sikre, at andre organisationer ikke bliver udsat for noget lignende. Derfor er vi nu rykket tættere sammen og er i gang med at danne en ny fælles forhandlingsorganisation, hvor KTO og Sundhedskartellet går sammen, forklarer han. 

Personlige omkostninger

Anders Bondo har været formand for Danmarks Lærerforening i 12 år. I al den tid har han i hverdagene boet i sin lejlighed i København, mens Gitte, som han er gift med, har boet i hjemmet i Sønderjylland sammen med de hjemmeboende af parrets i alt fire børn. Det er kun i weekender og ferier, at familien har været samlet. 

Det har været hårdt, erkender lærerformanden.

- Jeg har været alt for lidt hjemme hos familien og børnene i deres opvækst. Indimellem har jeg da haft problemer med at falde i søvn i lejligheden i København og tænkt: "Hvad laver jeg egentlig her". Men det er betingelserne, når jeg er formand. Det er afgørende, at familien har bakket op. Ikke en eneste gang har jeg hørt et knubbet ord fra min kone på grund af mit faglige arbejde. Men hun ved jo også, at jeg kæmper for den skole, som hun selv brænder for, konstaterer Anders Bondo Christensen. 

Gitte er også lærer.

Når han har fri, stresser Anders Bondo af med løbe eller lave havearbejde enten i den økologiske have i Sønderjylland eller den ene tønde land ved sommerhuset på Ærø.