Socialdemokraterne brugte førstebehandlingen af finansloven tirsdag til at angribe Venstre for at spille hasard med velfærden ved at kræve nulvækst.

- Lars Løkke har valgt nulvækst, vi har valgt fællesskabet vej, hvor alle bidrager, men hvor alle også får del i goderne. Efter at have fået styr på Danmarks økonomi har vi igen råd til at investere lidt mere i fælleskabet, sagde Jesper Petersen, socialdemokratisk finansordfører. Han henviste blandt andet til regeringens sundhedsudspil på fem milliarder kroner over de næste fem år.

Modsat erklærede Venstres finansordfører Peter Christensen, at Venstres finanslovsforslag indeholder en kræftpakke, som er mere ambitiøs end regeringens sundhedsudspil. Mens regeringen vil bruge en halv milliard på sin sundhedspakke i 2015 vil Venstre bruge en halv milliard på sin kræftplan.

Hvis de ekstra penge ikke kan findes ved effektiviseringer i sundhedsvæsenet, så skal der skæres ned andre steder.
Peter Christensen, Venstre

- Men Venstre skyldes os stadig en plan for, hvordan partiet med nulvækst år efter år vil sikre pengene til sin kræftplan, understregede Jesper Petersen. 

Han slog fast, at mens Venstre vil kræve konstant nulvækst i det offentlige, vil Socialdemokraterne efter en række barske kriseår sikre flere penge til udvalgte velfærdsområder.

Det blev i løbet af debatten præciseret, at Venstres nulvækst betyder, at når der bruges en milliard på bedre kræftbehandling skal pengene tages fra andre dele af den offentlige sektor, så kravet om nulvækst kan overholdes.

- Hvis de ekstra penge ikke kan findes ved effektiviseringer i sundhedsvæsenet, så skal der skæres ned andre steder, sagde Peter Christensen i et svar til Jens Joel fra Socialdemokraterne.

Kommuner har haft nulvækst i tre år

I Venstres nulvækstmodel vil det offentlige forbrug blive reguleret i forhold til pris- og lønudviklingen, men nye tiltag på det ene eller andet område skal modsvares af nedskæringer på andre områder.

Peter Christensen ønsker i øvrigt ikke at bruge ordet nulvækst.

- Venstre er jo ikke imod vækst. Vi vil godt have vækst i den private sektor, bare ikke i det offentlige. Derfor taler vi om et udgiftsstop, sagde Venstres finansordfører.

Peter Christensen skosede Socialdemokraterne for at gøre et stort nummer ud af Venstres krav om udgiftsstop. Han henviste til, at der under den nuværende regering er blevet voldsomt effektiviseret i sundhedsvæsenet, og at der rent faktisk har været nulvækst i kommunerne de sidste tre år. 

- Jesper Petersen siger, at hvis ikke en af verdens største offentlige sektorer får lov til at vokse, går det ud over børn og ældre. Hvilke konsekvenser har det så haft, at der har været udgiftsstop på det kommunale område i 2011, 2012 og 2013, sagde Peter Christensen. 

- Venstres finansordfører vælger behændigt kun at se på kommunerne. I samme periode er der brugt flere penge i staten og i regionerne på blandt andet sundhed og uddannelse. Hvis vi havde haft Venstres nulvækst i år, ville der have være 13 milliarder mindre til velfærd, erklærede Jesper Petersen. 

Presset af Peter Christensen måtte den socialdemokratiske ordfører erkende, at kommunernes økonomi har været meget stram under den nuværende regering. 

- Der er ingen tvivl om, at de løber stærkt ude i kommunerne, sagde Jesper Petersen og tilføjede, at man i kommunerne ikke kunne leve med nulvækst år efter år, som Venstre kræver.

Strid om ansvarlighed

Venstre angreb regeringen for at føre en uansvarlig økonomisk politik.

- Finansministeren har kastet forsigtigheden overstyr og går til grænsen ved at øge underskuddet på de offentlige finanser. Der skal ikek meget til, at det går galt, og Danmark risikerer at få en ny henstilling fra EU, fordi vi ikke overholder reglerne, sagde Peter Christesen.

Det fik Jesper Petersen til at komme med en bemærkning om, at det var den tidligere regering, som midt under en krise indhøstede en henstilling fra EU, om at stramme op på økonomien. Det var den henstilling, som førte til blandt andet nedskæringerne på dagpengene.

V vil have loft over kontanthjælp

Dagen før finanslovsdebatten havde Venstre fremlagt sit forslag til fiananslov. Udover nulvækst, skatte- og afgiftslettelser og nedskæring af ulandsbistanden indeholder det blandt andet også krav om genindførelse af kontanthjælpsloftet. Det tidligere VK-regering indførte sammen med Dansk Folkeparti loftet, som er blevet afskaffet af den nuværende regering sammen med den lave starthjælp.

Regeringen og dens støttepartier afkrævede i debatten tirsdag Venstre svar på, hvordan den vil sammensætte et nyt kontanthjælpsloft. 

Det kunne Peter Christensen ikke give. Så langt er Venstre ikke nået i arbejdet med et nyt kontanthjælpsloft. Men det står klart, at det skal begrænse hjælpen i samme omfang som det tidligere kontanthjælpsloft.

- Det skal kunne betale sig at gå i beskæftigelse. De penge, vi sparer, skal bruges på at lette skatten på de laveste indkomster, sagde Peter Christensen.

- Anerkender Venstre, at et kontanthjælpsloft vil betyde flere fattige børn i Danmark, spurgte Pernille Rosenkrantz Theil fra Socialdemokraterne.

- Næh, jeg anerkender slet ikke begrebet fattige i den her sammenhæng. Hvis vi ikke sikrer et loft over de samlede indtægter, en familie på kontanthjælp kan få fra det offentlige, betyder det, at en kontanthjælpsmodtager, hvor partneren også er på kontanthjælp, skal have et job med en løn til op mod 35.000 kroner om måneden, før det kan betale sig at arbejde, sagde Peter Christensen. 

Han brugte også finanslovsdebatten til at slå fast, at Venstre er modstander af at forhøje fradraget på fagforeningskontingent, som den nuværende regering har lagt op til i sin finanslov.