Det borgerlige flertal i Esbjerg har besluttet, at firmaer ikke længere skal ansætte lærlinge for at få del i større kontrakter i kommunen. 

Beslutningen er dårlig for de unge, for kommunen og det danske samfund.
Henning Overgaard, Enhedslisten

På et byrådsmøde i sidste uge besluttede Venstre og de Konservative at skrotte de sociale lærlingeklausuler og i stedet erstatte dem med frivillige Partnerskabsaftaler indgået med arbejdsgiverne i blandt andet Dansk Byggeri og Dansk Industri (DI).

Konsekvensen er, at kommunen fremover kun kan henstille til de firmaer og håndværksmestre, der vil arbejde for skatteborgernes penge, at de skal tage et samfundsmæssigt ansvar og hjælpe de unge med at få en uddannelse.

– Beslutningen er dårlig for de unge, for kommunen og det danske samfund. Men det er selvfølgelig dejligt for de virksomheder, der gerne vil tjene penge på kommunale byggeopgaver uden samtidig at bidrage til uddannelse af morgendagens håndværkere, siger en ærgerlig Henning Overgaard, byrådsmedlem for Enhedslisten, til Arbejderen.

V og K har stemt for klausulerne

Lærlingeklausulerne blev indført i Esbjerg Kommune i forrige byrådsperiode på foranledning af Socialdemokraterne, og med stemmer også fra Venstre og Konservative.

Derfor ærgrer det den socialdemokratiske gruppeformand John Snedker, at belutningen nu er blevet omgjort. 

– Når virksomheder byder på arbejde i Esbjerg Kommune, så skal de udvise et socialt ansvar. De skal sørge for også at tage lærlinge ind, og de skal også overholde danske løn- og overenskomster, siger socialdemokraternes gruppeformand John Snedker til dr.dk.

Inspitationen til Partnerskabsaftaler har de borgerlige partiet hentet i Vejle Kommune, der har haft de frivilige aftaler i cirka to et halvt år.

Viceborgmester Jesper Frost Rasmussen fra Venstre siger, at et fælles partnerskab dækker alle byggeriopgaver i kommunen og derfor vil komme i strid med lærlingeklausuler.

– Hvis vi laver en fælles aftale om, at vi skal have dette partnerskab, jamen så kan vi ikke samtidig gå ind og klausulere, at man i de offentlige byggerier skal det ene og det andet, siger Jesper Frost Rasmussen til dr.dk.

Den forklaring køber John Snedker ikke.

– Når det er kommunale penge, altså dine og mine penge, så vil jeg sikre, at det, vi udbyder, ikke bare er hensigtserklæringer, men at det er noget, vi stiller som klare krav i udbuddene, lyder det fra gruppeformanden.

Vejle havde jo ingenting

At sammenligne Vejle og Esbjerg, mener Henning Overgaard, er upassende.

– I Vejle havde de jo ingenting, inden de fik Partnerskabsaftalen. Vi havde bindende lærlingeklausuler og får nu en frivillig hensigtserklæring. Det er et tibageskridt for Esbjerg, mener Henning Overgaard.

Han kalder de to borgerlige partiers holdningsskifte for løftebrud.

– Under kommunalvalgkampen sidste år og ved samtlige møder, jeg deltog i, sagde V og C, at de ikke ville stemme for kædeansvar, men at de støtter lærlingeklausuler, lyder det fra Overgaard.

At arbejdsgiverne ikke er meget for lærlingeklausuler kommer næppe som nogen overraskelse. DI foretrækker "incitamenter" til at skaffe flere praktikpladser for eksempel ved at give virksomhederne mulighed for at deles om lærlinge.

Arbejdsgiverne hænger i bremsen

Det fik arbejdsgiverne så med den store erhvervsuddannelsesreform fra foråret 2014. Som en del af reformen blev der oprettet praktikcentre, hvor de unge kunne tage deres praktik fordelt på flere virksomheder. Det var en håndsrækning til de virksomheder, der kun kan bidrage med en del af en uddannelse.  

De nyeste tal fra Undervisningsministeriet, der gør status over praktikpladssituationen, tyder imidlertid på, at arbejdsgiverne stadig hænger i bremsen, når det handler om at ansætte lærlinge.

Over 10.000 unge, der er i gang med en erhvervsfaglig uddannelse, mangler fortsat en praktikplads i en virksomhed, og antallet af uddannelsesaftaler er faldet med 2.500 fra august 2013 til august i år, fremgår det af ministeriets tal.