Regeringen vil gøre det sværere for flygtninge at få deres ægtefælle eller børn til Danmark, sagde statsministeren i sin tale ved Folketingets åbning i dag. 

- En flygtning, der er i Danmark under midlertidig beskyttelse, skal ikke have krav på at få familien hertil det første år, efter at han eller hun har fået opholdstilladelse. Hvis konflikten i hjemlandet trækker ud, så kan opholdet blive forlænget. Og så kan man få ægtefælle og børn til Danmark, sagde Helle Thorning-Schmidt.

Udspilllet kommer efter, at Dansk Folkeparti i sidste uge foreslog at fratage alle flygtninge retten til familiesammenføring.

Hun begrundede forslaget med det stigende antal flygtninge, som især skyldes konflikten i Syrien. I august søgte 2287 mennesker asyl i Danmark. 1135 af dem kom fra Syrien. I årets første syv måneder var det samlede antal asylansøgere på 5590 i alt, heraf 2620 syrere.

- Danmark skal selvfølgelig stadig tage imod mennesker, der flygter fra krig og rædsel. Men regeringen vil stramme reglerne og dermed tage noget af presset fra vores kommuner og asylcentre, sagde Helle Thorning-Schmidt.

Udspillet kommer, efter at Dansk Folkeparti i sidste uge var ude med et forslag om, at alle flygtningen skal fratages retten til at få familiesammenføring. Er forslag som Venstre erklærede sig positiv overfor.

Grænsekontrol

Helle Thorning-Schmidt lagde i sin tale op til endnu en stramning af udlændingepolitikken. Regeringen vil begrænse den midlertidige opholdstilladelse til flygtningen til kun at gælde for et år i første omgang.

- Vi indfører en ny midlertidig beskyttelse for de mennesker, som er på flugt fra for eksempel borgerkrig. De vil få en opholdstilladelse, som gælder et år til at starte med. Vi vil sende flygtninge hjem igen, når de værste uroligheder er overstået, sagde statsministeren.

I dag bliver de midlertidige opholdstilladelser til flygtninge vurderet hvert femte år.

Regeringen vil også stramme op omkring udlændingekontrollen ved landets grænser og lufthavne. Blandt andet skal politiet have adgang til automatiske nummerpladescannere.

Frivillige og gymnasier

Der var også en række andre nye tiltag i statsministerens åbningstale. For eksempel vil hun gøre det lettere at lave frivilligt arbejde. 

I dag mister en efterlønner en del af sin indtægt, hvis han eller hun laver frivilligt arbejde i mere end fire timer om ugen. Den grænse vil nu blive rykket til 15 timer. Og det skal ikke længere kræve kursus i fødevarehygiejne at lave mad på for eksempel en café for hjemløse, ligesom der heller ikke skal en arbejdspladsvurdering til, før en frivillig kan træne et hold i en svømmeklub.

Også på gymnasieområdet bebuder regeringen ændringer i den kommende folketingsperiode. Blandt andet skal matematik på mellemniveau være obligatorisk for flere elever, og der skal være flere undervisningstimer i 1. og 2. g, hvor der ikke er så mange eksaminer.

-Der skal være mindre læseferie og mere undervisning, så eleverne bliver endnu dygtigere, sagde statsministeren. 

Det fremgår ikke af talen, om der sættes penge af til det ekstra antal timer.

Naturplan

Helle Thorning brugte også åbningstalen til at bebude en 2020-plan for naturen, efter at regeringen tidligere har lanceret 2020-planer for henholdsvis økonomien og det sociale område.

I modsætning til det sociale område vil regeringen på naturområdet lade lidt penge følge med 2020-planen – 195 millioner kroner ekstra over tre år.

Regeringen vil forbyde sprøjtning og gødning ved heder, søer og moser. Statsministeren varsler hårdere bødestraf for dem, som bryder reglerne om beskyttelse af naturen.

- Og vi skal have nye naturområder, som binder enge og skove sammen, lovede Helle Thorning-Schmidt.

Til gengæld var der ingen løfter om nye tiltag for at hjælpe de mange arbejdsløse, der falder ud af dagpengesystemet. Statsministeren nøjedes i sin tale med at henvise til de tiltag, regeringen tidligere har gennemført for at lappe på reformens konsekvenser, og til at den nedsatte dagpengekommission har fået fremrykket sin deadline med nogle måneder.