18 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Ø degraderer ordfører efter IS-udtalelse

Uenighed

Ø degraderer ordfører efter IS-udtalelse

Efter læserbrev, der foreslår dialog med Islamisk Stat, blev christian Juhl afsat som Enhedslistens udenrigsordfører.

Christian Juhl, nu tidligere udenrigsordfører.
FOTO: PN
1 af 1

Christian Juhl fra Enhedslisten er blevet frataget posten som udenrigsordfører. 

I lighed med fredsforsker Jan Øberg peger Christian Juhl på en række konfliktløsende ikkemilitære midler. 

Det sker efter, at han i et læserbrev i Politiken i fredags argumenterer for, at der er alternativer til bombninger og fortsat krig i Irak og Syrien. I lighed med fredsforsker Jan Øberg peger Christian Juhl på en række konfliktløsende ikkemilitære midler herunder en dialog med Islamisk Stat (IS).

Pernille Skipper, Enhedslistens retsordfører understreger, at det ikke er partiets linje.

- Vi tror ikke på en dialog med Islamisk Stat. Det synspunkt står for Christians egen regning, og det er ikke Enhedslistens holdning, udtaler Pernille Skipper i en skriftlig kommentar til Ekstra Bladet.

Ny udenrigsordfører er Nikolaj Villumsen, der også er forsvarsordfører.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


22. okt. 2014 - 14:54   22. okt. 2014 - 19:31

Krig

ur@arbejderen.dk