Hvordan får Folkebevægelsen mod EU omsat den stigende EU-modstand i befolkningen til flere medlemmer og flere stemmer på Folkebevægelsen? Og hvordan sikrer bevægelsen aktivitet imellem valgene og afstemningerne?

Lad os gå i clinch med Dansk Folkeparti og invitere dem ud på offentlige møder lokalt, hvor vi kan pille skindet af dem.
Karen Sunds.

Disse spørgsmål står i centrum på Folkebevægelsen mod EU's landsmøde i Aarhus i denne weekend.

165 delegerede deltager sammen med 30 gæster fra ind- og udland. Dermed er landsmødet det største i ti år. 

Bevægelsen går til landsmøde med det bedste valg til EU-parlamentet i tyve år. Det var baggrunden for, at Aarhus-komiteen, som står for den praktiske organisering af landsmødet, bød velkommen med pomp, pragt og champagne.

- Selv om vi fik et godt valg, må vi også være selvkritiske, lød det fra Folkebevægelsens nyvalgte parlamentsmedlem Rina Ronja Kari.

- I en situation, hvor modstanden mod den førte politik er så voldsom, burde vi kunne trække mere end 8,1 procent af stemmerne. Vi skal overveje, hvordan vi kan styrke vores organisation.

Og så var bolden givet op til debat om erfaringerne fra EU-parlamentskampagnen, og hvordan Folkebevægelsen kan gøre det endnu bedre næste gang.

Thorkil Sohn fra Holstebro-Lemvig-komiteen påpegede, at vi står i et historisk tidehverv.

- Modstanden breder sig i hele Europa, og ingen ved hvad der sker i Storbritannien, hvis de får en afstemning og trækker sig ud af EU.

 - Vi skal gå på to ben. Vi har været gode til at sætte fokus på EU's overgreb mod lønmodtagere, miljø og forbrugere. Det er vigtigt. Men vi skal have større fokus på Danmarks selvstændighed og vores folkestyre, sagde Thorkil Sohn.

Han slog også til lyd for at styrke det tværpolitiske i Folkebevægelsen:

- Hvis vi skal ud af EU, skal vi være klar over, at et flertal opnås kun med støtte fra hele befolkningen. Heldigvis kan vi se at modstanden breder sig. 

Pil skindet af Dansk Folkparti

- Ni ud af ti af Dansk Folkepartis vælgere skulle have stemt på os. Lad os gå i clinch med Dansk Folkeparti og invitere dem ud på offentlige møder lokalt, hvor vi kan pille skindet af dem, lød opfordringen fra Karen Sunds fra Djursland-komiteen.

Hun mener, at den nationale kamp skal stå i centrum for Folkebevægelsens arbejde:

- Vi skal vise, hvordan den sociale dumping er en katastrofe for arbejderklassen, både i Danmark og de lande, hvor østarbejderne kommer fra. Her bliver de drænet for arbejdskraft, og der er ingen tilbage til at betale skat, uddybede Karen Sunds.

Dansk Folkepartis fremgang fik flere på talerstolen.

- Det lykkedes for Dansk Folkeparti, at overbevise vælgerne om, at partiet er et EU-modstandere. Vores opgave er at gøre op med den vælgerforvirring, der hersker. Vi skal gøre klart for vælgerne, at de ikke får EU-modstand ved at stemme på Dansk Folkeparti, understregede Per Sørensen fra Murersvendenes Stiftelse.

En løbeseddel og en avis ind ad brevsprækken kan give Folkebevægelsen flere stemmer på bekostning af Dansk Folkeparti. Det er i hvertfald erfaringen fra Roskilde:

- I de områder, hvor Folkebevægelsen ikke havde vist sig, gik vi tilbage og Dansk Folkeparti gik op til 30 procent frem. Men i de områder, hvor vi de sidste fem år systematisk har delt aviser og foldere ud, fik Folkebevægelsen faktisk en pæn fremgang. Læren er, at når vi er synlige, giver det resultater, forklarede Sven Erik Christensen fra Roskilde.

Kig udenfor Folkebevægelsen

Det er ikke kun politisk, at Folkebevægelsen skal styrkes. Bevægelsen vil også styrke sig organisatorisk:

- Vi skal erkende, at Folkebevægelsen er en vigtig brik i kampen mod EU. Men stadig kun en brik af at føre unionsmodstanden fremad. For der er heldigvise flere end os, som vi deler interesser med - det er eksempelvis fagforeninger, miljøfolk, ulandsfolk og små erhvervsdrivende. Vi skal tænke bredde som noget mere og andet end bare partipolitisk bredde, lød det fra Karina Rohr Sørensen fra Brønshøj-Husum-komiteen.

Hun henviste til, at kun fire procent af den danske befolkning er medlem af et politisk parti. Men bredde er også tillidsmanden ude på arbejdspladsen, sygeplejersken, der rammes af nedskæringer og den lille vognmand der bliver underbudt af udenlandsk arbejdskraft. De skal alle kunne spejle sig i Folkebevægelsen.

Partier og fagbevægelse skal styrkes

Aarhus er et af de steder, hvor man under EU-parlamentsvalgkampen gjorde sig gode erfaringer med at aktivere de kollektive medlemmer af Folkebevægelsen, nemlig de lokale fagforeninger og partier.

- Vi har fået de partier og fagforeninger, der er kollektive medlemmer af Folkebevægelsen på banen. Vi ansøgte og fik 30.000 kroner fra lokale fagforeninger. Og en række unge aktivister fra partierne meldte sig også på banen. Det gjorde det muligt at lave en ungdomskampagne, hvor 25-30 lokale unge var aktive. De erfaringer skal vi bygge videre på, fortalte Jakob Lindblom fra Aarhus-komitéen.