I den handelsaftale, TTIP, mellem USA og EU, som forhandles nu, er der lagt op til, at virksomheder skal kunne lægge sag an mod stater, hvis de mener, deres profitter bliver ramt af national lovgivning.
Regeringen synes, det er naturligt, at store amerikanske selskaber skal kunne udfordre demokratiske beslutninger ved særdomstole.
Kenneth Haar, CEO
Det drejer sig om den såkaldte investor beskyttelsesmekanisme, ISDS, som betyder, at virksomheder kan få deres klager behandlet ved særdomstole uden for de nationale retssystemer, og med mulighed for at få klækkelige erstatninger, hvis deres fortjeneste bliver ramt af national lovgivning.
Men netop den del af handelsaftalen er blevet mødt af voksende modstand fra fagbevægelsen på begge sider af Atlanten og af græsrodsbevægelser. Det fik i foråret EU-kommissionen til at sætte forhandlingerne om netop den del af aftalen på pause.
I stedet indledte EU-kommissionen en høringsrunde, hvor 150.000 gav deres mening til kende. Svar som kommissionen er i gang med at ”analysere”.
Samtidig har den nye kommissionsformand Juncker skabt usikkerhed om EU’s holdning. Han har antydet, at de kontroversielle særdomstole kan holdes uden for en aftale.
Misforståelser
Det har fået 14 af EU-landenes handelsministre til at skrive et fælles brev til EU-kommissionen, hvor de presser på for at få EU til at fastholde særdomstolene i forhandlingerne. Også den danske handelsminister Mogens Jensen er med i koret.
Kritikken af ISDS bygger på misforståelser, mener ministrene, som minder kommissionen om, at investorbeskyttelsen indgår som en klar del af EU-landenes mandat for forhandlingerne.
– Det er med den danske handelsminister som med den europæiske handelskommissær: For ham handler aftalen med USA om at støtte danske eksportvirksomheder, alt andet ses der stort på. Efter at have lyttet længe til den danske regering, må jeg konkludere, at der synes man, det er en ganske naturlig ting, at store amerikanske selskaber skal kunne udfordre demokratiske beslutninger ved særdomstole under Verdensbanken, siger Kenneth Haar, researcher ved den Bruxelles-baserede lobbykritiske gruppe Corporate Europe Observatory, som har fulgt forhandlingerne tæt.
Voksende modstand
Siden foråret er protesterne mod handelsaftalen og især ISDS vokset. Midt i oktober var der demonstrationer i en række europæiske lande mod handelsaftalen.
Både den Europæiske Faglige Sammenslutning, EFS, og den amerikanske fagbevægelse siger klart nej til en særlig investorbeskyttelse. Fagbevægelsen frygter, at det både kan ramme velfærden og de faglige rettigheder.
Og i en kommentar i Financial Times i dag, gør generalsekretæren for EFS Bernadette Ségol det klart, at fagbevægelsen ikke kan støtte en aftale med investorbeskyttelse.
– EFS er klar til at støtte en handelsaftale uden ISDS, hvis den styrker de faglige rettigheder, og hvis den offentlige service holdes uden for. Vi ønsker ikke at blive bragt i en situation, hvor vi skal bekæmpe en TTIP-aftale, fordi en EU-US aftale, som kunne være i offentlig interesse, bliver overtaget af kapitalinteresser. Dem, som behandler TTIP som en hellig tekst, som ikke kan blive rettet af almindelige mennesker, som ønsker lidt demokratisk input, kan tvinge os til at gå imod, skriver hun.
Svensk LO-formand imod
Selvom svensk LO grundlæggende er positiv overfor handelsaftalen, så melder den svenske LO-formand nu, at man er klar til at lade aftalen falde, hvis ikke investorbeskyttelsen stryges.
– Det er ikke noget, vi gør med let hjerte. Vi ved, at frihandel og fælles standarder for miljø og sikkerhed ville betyde meget for svensk handel. Men det handler om, at demokratiske beslutninger kan ankes, siger den svenske LO-formand Karl-Petter Thorwaldsson.
Artiklen er hentet fra eufagligt.dk
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278