19 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Ingen terrortiltale mod udenrigsminister

Ok at sende våben til PKK

Ingen terrortiltale mod udenrigsminister

Mens helt almindelige herboende kurdere sættes på anklagebænken for at støtte PKK, ser udenrigsministeren ud til at gå fri. Det ærgrer formanden for F.I.R i Danmark.

Udenrigsminister Martin Lidegaard og de øvrige krigstilhængere i Folketinget kan foreløbig ånde lettet op. Københavns Politi afviser at rejse sigtelse for terrorstøtte.
FOTO: Thomas Lekfeldt/Scanpix
1 af 1

Københavns Politi afviser at sigte udenrigsminister Martin Lidegaard for at støtte en "terrororganisation", nemlig den kurdiske oprørsbevægelse PKK, der står opført på USA's og EU's terrorlister.

I september blev udenrigsministeren meldt til politiet af de tidligere modstandsfolk i Horserød-Stutthof Foreningen og F.I.R. i Danmark, den danske gren af den internationale sammenslutning af tidligere modstandsfolk fra Anden Verdenskrig.

Det er ofte meget vanskeligt at sikre, at våben og andet udstyr ikke falder i de forkerte hænder... Martin Lidegaard

Anmeldelsen kom, efter at samtlige partier i Folketinget i august stemte for udenrigsministerens forslag om, at Danmark skal bidrage til kampen mod Islamisk Stat (IS) med transport af våben og ammunition til de kurdiske styrker i Irak. PKK kæmper side om side med den irakiske hær og den kurdiske hær i kampen mod IS.

Vil udstille terrorlove

Modstandsfolkene henviser i sin anmeldelse til, at udenrigsministeren ikke lægger skjul på, at de våben og den ammunition, som det danske transportfly skal flyve med, kan ende hos PKK.

- Hvis jeg kan blive dømt for overtrædelse af terrorloven for at have indsamlet sølle 18.000 kroner til humanitær nødhjælp til børn i Gaza, der har været udsat for Israels bombardementer, så må en mand - minister eller ikke minister - som sender Danmark i krig og allierer sig med en organisation, som han og regeringen selv har erklæret som en terrororganisation, også kunne straffes efter terrorlovene, siger Anton Nielsen til Arbejderen.

Han er formand for foreningen F.I.R i Danmark, og blev selv i juni 2011 idømt to måneders fængsel efter at foreningen havde støttet humanitært arbejde i befrielsesbevægelsen PFLP, som også er på EU's terrorliste. Og han har netop udsendt bogen, "Byd magten trods", om frihedskamp og terrorisme fra 1933 til i dag.

Modstandsfolkene kræver, at udenrigsministeren bliver sigtet for overtrædelse af terrorlovgivningen, fordi ministeren - ifølge modstandsfolkene - støtter den terrorstemplede kurdiske oprørsgruppe PKK.

Den danske udenrigsminister indrømmer, at det kan være "meget vanskeligt" at sikre, at våben og andet udstyr ikke vil komme i de "forkerte hænder".

"Det er ofte meget vanskeligt at sikre, at våben og andet udstyr ikke falder i de forkerte hænder... Vi har fuld tillid til, at USA og Frankrig leverer våben under forsvarlige forhold og i samarbejde med de irakiske myndigheder i Bagdad", skriver Martin Lidegaard i en mail til Arbejderen.

Anker afgørelse

Nu bliver afgørelsen fra Københavns Politi anket til Statsadvokaten.

- Med anmeldelsen vil vi udstille terrorlovene. Vi vil vise det forfærdelige dobbeltspil, som foregår i øjeblikket. Vi vil forsøge at kaste lidt grus i maskineriet: Hvordan kan udenrigsministeren få lov at gå fri, når anklagemyndigheden for nylig besluttede at anke frifindelsen af ti herboende kurdere, der var tiltalt for at samle penge ind til PKK, spørger Anton Nielsen.

I sit afslag på anmeldelsen skriver Københavns Politi - uden uddybning i øvrigt - at der "ikke i anmeldelsen er oplysninger, der giver grundlag for at antage, at der er begået et strafbart forhold".

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


27. nov. 2014 - 14:21   27. nov. 2014 - 14:40

Terrorlove

ml@arbejderen.dk
De danske terrorlove
  • De danske terrorlove blev indført blev indført i 2002 og i 2006.

  • Terrorlovene gør det blandt andet strafbart at støtte befrielsesbevægelser, der kæmper mod besættelse og undertrykkelse.

  • Den kontroversielle terrorparagraf 114b kan giver op til ti års fængsel. Det er den paragraf, som flere danskere er blevet tiltalt efter, fordi de har støttet befrielsesbevægelser, som palæstinensiske PFLP, colombianske FARC og kurdiske PKK.

  • Paragraffen har fået skarp kritik fra rettighedsorganisationer, fordi den kriminaliserer støtte til befrielsesbevægelser, som ikke er forbudt i Danmark.

  • Med terrorlovene har politiet og PET også fået udvidede beføjelser til blandt andet hemmelige overvågninger og hemmelige ransagninger