Regeringens karakterkrav på 02 i dansk og matematik for at komme ind på en erhvervsskole træder i kraft til sommer. Samtidig har undervisningsministeriet indført kvoter på optag på en række af grunduddannelserne med virkning fra 1. august næste år, skriver Politiken,
Det vil betyde færre elever og dermed færre ansatte. Flere af landets største erhvervsskoler risikerer op mod 50 færre undervisere, advarer Danske Erhvervsskoler (DE).
- Det bliver nogle hårde år de næste år, fordi der bliver en aktivitetsnedgang som følge af færre elever, siger Lars Kunov til Politiken. Han er direktør i Danske Erhvervsskoler og har netop fået tilbagemeldinger fra 18 af de godt 60 erhvervsskoler, der er medlemmer af organisationen.
Flere store skoler skal spare op til 25 millioner kroner. Nogle af skolerne melder om helt op mod 30 procent færre elever.
På Teknisk Skole Esbjerg har 30 ansatte fået en fyreseddel, der træder i kraft til sommer. Skolen forudser 18 procent færre elever.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278