Der er lang vej igen, før verden når en ambitiøs klimaaftale.

Sådan lyder vurderingen fra flere ulands- og miljøorganisationer efter at have læst de to udkast til konklusioner, som verdens politikere netop nu debatterer på FN's klimatopmøde i Lima, Peru, der ventes at slutte i morgen.

Nu taler politikerne om relativt uforpligtende og frivillige tiltag, og det er ikke godt nok.
Troels Dam Christensen

Landene er enige om senest til marts næste år at melde ud, hvor meget de vil nedbringe deres CO2-udslip. Men landene er ikke enige om, hvilken metode man vil bruge til at indberette.

Landeplaner

- Det er afgørende, at landenes nye mål meldes på en måde, så de kan sammenlignes og sammenholdes med, hvor langt de bringer os i forhold til målet om at holde de globale temperaturstigninger under de kritiske to grader, siger Søren Dyck-Madsen fra Det Økologiske Råd, som deltager på topmødet i Peru.

Men landene er så splittede, at det bliver svært at sammenligne målene og dermed lægge det nødvendige pres på landene for at øge deres klimamål før næste topmøde i Paris, vurderer han.

Landeplanerne er en central del af den klimaaftale, der skal indgås på COP21 næste år i Paris og gælde fra 1. januar 2021.

- Videnskaben siger, at det er helt afgørende med en langt stærkere indsats frem mod år 2021, hvis det skal lykkes at holde klimaændringerne under de kritiske to grader. Men nu taler politikerne om relativt uforpligtende og frivillige tiltag, og det er ikke godt nok. De rige lande må forpligte sig til øgede mål og konkrete indsatser for at nedsætte deres eget drivhusgasudslip, siger Troels Dam Christensen, koordinator i 92-gruppen, til Arbejderen.

Udgifter ekspoderer

FN har netop fremlagt en rapport, der slår fast, at det bliver to til tre gange dyrere for de fattige lande at tilpasse sig klimaforandringerne end hidtil antaget. Det betyder, at de fattige lande har behov for 200-300 milliarder dollar årligt i år 2050 til at omlægge deres energiproduktion til grøn energi og til at bygge eksempelvis dæmninger, så de kan tilpasse sig klimaforandringerne.

På klimatopmødet i København i 2009 lovede de rige lande, at de fra 2020 ville yde 100 milliarder dollar årligt til ulandene. Men i de foreløbige udkast til sluterklæringer fra dette topmøde nævnes ikke ét ord om, hvordan de rige lande vil nå målet.

- De rige lande - inklusive EU - vil ikke give konkrete mål for den finansiering, de skal yde til ulandene de kommende år. Men ulandene har brug for sikkerhed og forudsigelighed om, hvor mange penge der er til rådighed de kommende år. Derfor har de en berettiget forventning om, at de rige lande kommer med konkrete mål for, hvor mange penge de vil forpligte sig til at levere de næste år, uddyber Troels Dam Christensen.