10 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Flere siger nej til at afskaffe retsundtagelse

Ja-partier taber terræn

Flere siger nej til at afskaffe retsundtagelse

Efter der blev indgået en politiske aftale om en snarlig folkeafstemning om den retslige undtagelse, er flertallet for at afskaffe den skrumpet ind, og nej-fløjen vinder frem.

Folkebevægelsens medlem af EU-parlamentet, Rina Ronja Kari, mener, at formålet med den europapolitiske aftale mellem de fem ja-partier er at give dem fuld råderet over dansk retspolitik.
FOTO: Andrea Sigaard
1 af 1

Hvis danskerne skulle stemme imorgen om at afskaffe Danmarks retslige undtagelse i EU, ville 38 procent stemme ja, og 34 procent ville stemme nej, mens 28 procent ikke ved, hvad de vil stemme.

Jeg frygter, at EU-partierne ved en folkeafstemning får vetoret over dansk retspolitik, fordi de så kan afgive suverænitet uden at være tvunget til at spørge danskerne om det.
Rina Ronja Kari, Folkebevægelsen mod EU

Det fremgår af en Megafonmåling for Politiken og TV 2, som blev offentliggjort lige før jul.

De seneste tre målinger, der er foretaget efter sommerferien, har ellers vist et stort flertal for at afskaffe den retslige undtagelse.

Målingen er foretaget 9.-11. december - umiddelbart efter at regeringen havde indgået en aftale med Venstre, SF og Konservative om at sende danskerne til stemmeurnerne senest ved udgangen af marts 2016.

Ja-partierne ønsker at afskaffe den retslige undtagelse til fordel for en såkaldt tilvalgsordning.

Ifølge juraprofessor Peter Pagh fra Københavns Universitet skurer det dog i ørerne, når politikerne siger, at de vil sikre dansk selvbestemmelse på blandt andet udlændingeområdet ved at erstatte undtagelsen med en tilvalgsordning.

Overfor Altinget påpeger han, at den politiske aftale om en tilvalgsordning udelukkende er en erklæring fra et flertal i Folketinget om, at de lover vælgerne ikke at overlade EU alle de beføjelser, som folkeafstemningen reelt giver hjemmel til.

- En tilvalgsmodel indbefatter, at man siger ja til at afgive suveræniteten på alle områder, der er omfattet. Som den politiske aftale ser ud, smider man derfor hele det retslige samarbejde på bordet til en folkeafstemning, siger Peter Pagh til Altinget.

Folkebevægelsens medlem af EU-parlamentet, Rina Ronja Kari, mener, at formålet med den europapolitiske aftale mellem de fem ja-partier er at give dem fuld råderet over dansk retspolitik.

- Jeg frygter, at EU-partierne ved en folkeafstemning får vetoret over dansk retspolitik, fordi de så kan afgive suverænitet uden at være tvunget til at spørge danskerne om det, siger Rina Ronja Kari.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


27. dec. 2014 - 12:13   27. dec. 2014 - 14:43

EU

bi@arbejderen.dk
Retsundtagelsen
  • Det danske retsundtagelse blev indført i forbindelse med Maastrich-traktaten, fordi et flertal af danskerne stemte nej til traktaten ved en folkeafstemning 2. juni 1992.
  • Undtagelsen sikrer, at Danmark ikke kan blive underlagt EU's overstatslige rets- og politisamarbejde.
  • Retsundtagelsen betyder, at Danmark kan samarbejde med EU mellemstatsligt, men ikke overstatsligt. Dermed sikres det bl.a., at EU ikke kan vedtage nye love på det retspolitiske område uden om Folketinget eller når der ikke er flertal for det i Danmark.
  • EU's retspolitik blev harmoniseret til ét retligt område efter den 11. september 2001.
  • EU's retspolitik omfatter blandt andet flygtninge og indvandrere, strafferet, civilret, politisamarbejde, overvågning og grænsekontrol.
  • Da Lissabon-forfatningen trådte i kraft den 1. december 2009 blev EU's retspolitik gjort overstatslig. Dermed er hele retsområdet omfattet af den danske undtagelse. Danmark og EU vælge at indgå en mellemstatslig aftale for at fortsætte samarbejdet eller Danmark vælge at lave en helt anden lovgivning når det er bedst.
  • Hvis Danmark går med i EU's overstatslige rets- og politisamarbejde vil Danmark kun have 1,1 procent af stemmerne i EU’s ministerråd når der stemmes om retspolitikken og i EU-parlamentet vil danske medlemmer kun have 1,73 procent af stemmerne (13 ud af 751 medlemmer). Det vil kun være embedsmændene i EU-kommissionen, der kan stille nye lovforslag inden for retspolitikken.
  • Den overstatslige retspolitik åbner op for at EU med flertalsafgørelser kan indføre fælles strafferet på en række områder, uden at Danmark kan trække området tilbage eller nedlægge veto mod EU-kommissionens forslag.