1. Overenskomst for en halv million ansatte

I foråret kommer forhandlingerne om de offentligt ansattes overenskomster til at fylde meget i den politiske debat. Overenskomsterne for de i alt 525.000 offentligt ansatte i kommuner, regioner og staten skal fornys senest 1. april 2015.

Det er nødvendigt at samles om konkrete politiske krav for at rykke Danmarks arbejdere ud af deres handlings-lammelse.
Søren Becher, Kommunistisk Parti

Efter planen skal de offentligt ansattes faglige repræsentanter og de offentlige arbejdsgivere være færdige med at forhandle til februar og til marts sendes forhandlingsresultatet til urafstemning blandt de offentligt ansatte. Her bliver et af stridspunkterne om lønstigningen skal være i procenter, så de højest lønnede får mest, eller i kroner og øre.

- FOA forventer, at de bedre vilkår i økonomien fører til, at de nye overenskomster denne gang vil føre til en målbar reallønsstigning for de hundrede tusinder af offentligt ansatte, der leverer velfærd og service hver eneste dag. I både 2011 og 2013 har der været smalle overenskomstløsninger, hvor det handlede om at bevare reallønnen. Nu taler regeringen om vækst og fremgang i økonomien igen. Derfor er der naturligvis også råd til en målbar reallønsfremgang for alle – og ikke bare de bedst lønnede i stat, regioner og kommuner, siger formand for FOA Dennis Kristensen til Arbejderen.

FOA er den største af de 34 fagforeninger og fagforbund, der repræsenterer de offentligt ansatte.

2. Folketingsvalg

På den parlamentariske scene er det største politiske fokus rettet mod det kommende folketingsvalg. Det skal være afholdt senest den 14. september, men kommentatorer har speklueret flittigt i, om vi får et forårsvalg i stedet.

Her tegner flygtningedebatten til endnu engang at blive et af de store emner.

- Vi står over får en kæmpe udfordring. Ifølge de vedholdende meningsmålinger står Lars Løkke til at overtage Statsministeriet. Selvom de borgerlige ikke har talt meget om, hvad de vil bruge regeringsmagten til, kender vi allerede deres dagsorden: Det er skattelettelser til de rige på bekostning af velfærden. Støttepartiet Dansk Folkeparti vil gerne fremstille sig som forsvarere af den lille mand. Men vi ved, at hvis de kommer igennem med stramninger på flygtninge og indvandrere, er de klar til at stemme for velfærdsforringelser, siger næstformand i Enhedslistens folketingsgruppe Finn Sørensen til Arbejderen.

Han peger på, at fagbevægelsen spiller en afgørende rolle, hvis de dystre udsigter skal ændres.

Det er Kommunistisk Parti enig i.

- Det er nødvendigt at samles om konkrete politiske krav, der skal skabe tryghed på arbejdspladserne og blandt de arbejdsløse, for at rykke Danmarks arbejdere ud af deres handlingslammelse, frustration og utryghed, siger medlem af Kommunistisk Partis landsledelse Søren Becher.

3. Valggyser om retsundtagelse

Et andet stort politisk emne bliver den kommende folkeafstemning om Danmarks retslige undtagelse i EU. 

I december aftalte statsministeren med Venstre, SF og Konservative, at danskerne skal stemme om den danske undtagelse fra EU's overnationele rets- og politisamarbejde senest ved udgangen af marts 2016, men allerede nu er de fleste af partierne begyndt at varme op til afstemningen.

I Folkebevægelsen mod EU mener Lave Knud Broch, at de EU-positive politikere forsøger at tegne et billede af, at Danmark ikke kan samarbejde om bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet, hvis vi ikke er med i EU’s overnationale retspolitik.

- Men det passer ikke. Lande, som Norge, Island og Schweiz, der ikke er med i EU, har et godt samarbejde med EU-landene uden, at de bliver underlagt EU’s overnationale retspolitik. Samtidigt kan de også gå andre veje til gavn for retssikkerheden og demokratiet. Norge har eksempelvis valgt ikke at være en del af EU’s terrorliste og Norge er et foregangsland i kampen mod menneskehandel, siger han.

Kapitalismens krise ser ud til at fortsætte med uformindsket styrke i år. I tænketanken Corporate Europe Observatory mener researcher Kenneth Haar, at 2015 bliver kendtegnet af, at EU vil bruge krisen til introducere mere økonomisk og politisk overstatslighed.

- Rådet og Kommissionen har allerede taget syvmileskridt mod regler, som pålægger medlemslandene at føre nyliberalistisk politik, men de er ikke færdige. Blandt de begivenheder, som kan gøre udslag i den ene eller den anden retning er et valg i Grækenland, udviklingen i den italienske og spanske økonomi, og om den nye EU-kommission vil spille med musklerne eller ej, siger han.

Han peger på, at også spørgsmålet om hvorvidt Danmark skal med i EU's bankunion, bliver vigtigt.

4. Krig og kampfly

I løbet af 2014 har dansk deltagelse i blandt andet den USA-ledede bombekrig mod ISIS i Irak fyldt meget, og der er intet der tyder på, at der bliver ændret kurs på den militaristiske udenrigspolitik i 2015.

På de militære område kommer blandt andet debatten om indkøb af nye kampfly til at fylde. Senest den 30. juni skal politikerne vælge, hvem der skal levere de mellem 24 og 30 nye kampfly, der skal erstatte de nuværende F-16 fly i Danmarkshistoriens største våbenindkøb. Kampflyene bliver et af omdrejningspunkterne for fredsbevægelsens kampagner i det nye år, fortæller Lene Junker fra Nej Til Krig.

- De er en central del af den militaristiske udenrigspolitik, som vil foregå i tæt samarbejde med USA, Nato og EU. Desværre har partierne bag forsvarsforliget gået meget stille med dørene, da de tog beslutningen om at bruge milliarder på nye kampfly. Det er på tide at kaste lys over den beslutning, siger hun.