10 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Justitsminister vil give PET mere magt

Mere overvågning på vej

Justitsminister vil give PET mere magt

Justitsminister Mette Frederiksen er klar til at give PET nye redskaber i kølvandet på terrorangrebet i Frankrig.

Mette F. er parat til at give PET og politiet øgede beføjelser til at overvåge vores færden på eksempelvis internettet.
FOTO: Claus Bech/Scanpix
1 af 1

Justitsminister Mette Frederiksen (S) har åbnet for at tilføre PET og politiet flere penge, som følge af et øget trusselsniveau efter terrorangrebet mod det franske satiremagasin Charlie Hebdo onsdag i sidste uge.

Nye redskaber til en efterretningstjeneste vil på en eller anden måde være på bekostning af vores personlige frihed i forhold til overvågning.
Hans Jørgen Bonnichsen, tidligere PET-chef

– Vi kommer til at træffe nogle valg, hvor vi bliver nødt til at give efterretningstjenesten og politiet redskaber, som de ikke har haft før, siger ministeren til Ekstra Bladet.

Det kunne eksempelvis være mere overvågning af internettet og administrativ fratagelse af danske statsborgeres pas, skriver avisen. 

Herudover er ministeren klar til at give flere penge til PET, der i år har fået 555 millioner kroner plus et hemmelig beløb til særlige operationer.

Øget overvågning begrænser den personlige frihed

Tidligere chef i PET, Hans Jørgen Bonnichsen, mener, at PET bedst selv vurderer, om der overhovedet er behov for flere penge.

– Selvfølgelig skal politikerne reagere, men det er kun PET, som kan være i stand til at vurdere, om man har brug for yderligere tilgang af ressourcer.  Og så skal man huske, at nye redskaber til en efterretningstjeneste på en eller anden måde vil være på bekostning af vores personlige frihed i forhold til overvågning. Det gælder uanset, om man tænker i personelle- eller teknologiske redskaber, siger Hans Jørgen Bonnichsen til Ritzau.

Mette Frederiksen mødtes i weekenden i Paris med den franske justitsminister og kolleger fra andre europæiske lande og USA.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


12. jan. 2015 - 18:21   19. jan. 2015 - 17:02

Overvågning

ml@arbejderen.dk