16 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Advarer mod at spare på beredskab

Enhedslisten ovenpå stormen

Advarer mod at spare på beredskab

Vejret bliver vildere og vildere, og samtidig bliver beredskabet skåret ned.

Stormen Egon viste, at det er hovedløst at spare på beredskabet, mener Enhedslisten.
FOTO: Simon Skipper/Scanpix
1 af 1

Stormen Egon får nu Enhedslisten til at kræve, at forsvarsminister Nicolai Wammen forklarer, hvorfor der skal spares 125 millioner kroner på det statslige beredskab.

Det er fuldkommen hovedløst at skære på beredskabet.
Nikolaj Villumsen, Enhedslisten.

– Stormen Egon bekræfter til fulde, at det er fuldkommen hovedløst at skære på beredskabet. Vi mangler seriøse planer fra forsvarsministeren for, hvad han vil gøre for at sikre, at det ikke kommer til at gå ud over borgerne, siger Enhedslistens beredskabsordfører, Nikolaj Villumsen til DR Nyheder.

Udover de 125 millioner kroner, som staten skal spare, er der ifølge Nikolaj Villumsen lagt op til, at kommunerne samtidig skal spare 175 millioner kroner på deres beredskab.

– Vi taler om meget store procentdele af beredskabet, som skal skæres. Og hvor der desværre er en bred politisk opbakning fra DF til SF, som ønsker at skære på området, siger Nikolaj Villumsen.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


12. jan. 2015 - 15:07   12. jan. 2015 - 15:20

Beredskab

ml@arbejderen.dk