Søndagens parlamentsvalg i Grækenland betød et tiltrængt ryk til venstre blandt vælgerne. Millioner af grækere viste deres utilfredshed og frustration med de seneste års nedskæringsmassakre og diktater fra EU og IMF om at spænde livremmen yderligere ind. Folket er træt af at betale regningen for den krise, det ikke har skabt. 

De nye friske vinde fra Athen kan let gå hen og blive et kortvarigt og lunkent vindpust.

Valget betyder, at en del af den internationale storkapitals sydlige bastion er svækket. Grækerne har givet fingeren til EU's centralbank og IMF.

Valgresultatet viser konkret den store utilfredshed med det konservative regeringsparti Nyt Demokrati og dets partner, det socialdemokratiske PASOK, som sammen har kastet den almindelige græker ud i fattigdom under den økonomiske krise. Folk forlader nu de etablerede partier og tager et opgør med establishmentet.

PASOK's nederlag er et tydeligt eksempel herpå: Fra 40,6 procent i år 2000 til blot 4,7 procent i søndags. 

Folket kræver, at Syriza tager et opgør med krisen. De vil have ny regering, der fører en ny politik. Men man kan godt have sin tvivl om, hvorvidt Syriza kan og vil levere det sidste.

For det første har Syriza ikke et opgør med selve det kapitalistiske system, som er årsagen til krisen, på programme og er hverken imod EU, euroen eller NATO.

For det andet ser det ikke ud til, at Syriza får et råderum til at føre en ny politik. EU's centrabank har få timer efter valget sagt, at Grækenland skal holde sig til de "aftalte" brutale nedskæringer. Syrizas leder har da også før valget offentligt udtalt, at den tyske kansler Angela Merkel "intet som helst har at frygte for en Syriza-ledet regering", men at man stadig godt vil genforhandle låneaftalerne med EU og IMF. 

Endelig er Syriza gået i regering med det konservative parti "De Uafhængige Grækere", der står tæt på græsk-ortodokse kirke og ønsker en stram indvandrerpolitik. 

De nye friske vinde fra Athen kan let gå hen og blive et kortvarigt og lunkent vindpust.