Et stort flertal af danskerne vil afskaffe den danske retsundtagelse. I hvert fald hvis man skal tro den meningsmåling, som analyseinstituttet Epinion har foretaget for DR.

Ifølge målingen - der er foretaget blandt 1023 danskere - siger 63 procent ja til at erstatte retsundtagelsen med en tilvalgsordning. 14 procent siger nej. Og 23 procent har ikke taget stilling.

Det er totalt misvisende. Vi kan godt bevare vores retsundtagelse og samtidig være med i Europol. 
Rina Ronja Kari, Folkebevægelsen mod EU

Spørgsmålet lyder: "En tilvalgsordning vil betyde, at Danmark selv kan vælge, hvilke europæiske samarbejder man vil deltage i, og hvilke man ønsker at stå uden for på det retlige område. Det vil eksempelvis betyde, at Danmark kan vælge at deltage i det europæiske politisamarbejde, Europol, men at stå uden for de fælles beslutninger omkring eksempelvis udlændingepolitikken. Støtter du en sådan ændring af retsforbeholdet?"

Som man spørger får man svar

Folkebevægelsen mod EU mener, at spørgsmålet er misvisende, fordi det bliver fremlagt som om, danskerne fra sag til sag kan vælge, hvad - i EU's rets- og politisamarbejde - de vil deltage i. Men hvis regeringen vil have sin tilvalgsordning, må den sende hele retsundtagelsen til afstemning på een gang. Den danske befolkning skal altså kun tage stilling til, om suveræniteten skal afskaffes een gang for alle.

- Retsundtagelsen omfatter hele EU's rets- og politisamarbejde. Hvis vi afskaffer den, siger vi samtidig ja til, at EU får magt over eksempelvis Europol og strafferet. Og så kan vi ikke længere sige fra. Så har EU beslutningskompetencen, siger Folkebevægelsen-s medlem af EU-parlamentet, Rina Ronja Kari, til Arbejderen.

Hun uddyber:

- Det betyder, at beslutninger bliver taget med flertalsafgørelser i EU, og at Danmark skal rette ind og indføre EU's direktiver om eksempelvis, hvad der skal være strafbart i vores nationale strafferet. Hvis DR og Epinion havde spurgt danskerne om, hvad de synes om det, havde vi fået helt andre svar. 

Folkebevægelsen mener også, at målingen er misvisende, fordi det fremstår som om Danmark er nødt til at afskaffe undtagelsen, hvis vi vil være med i EU's politisamarbejde Europol.

- Det er totalt misvisende. Vi kan godt bevare vores retsundtagelse og samtidig være med i Europol. Hvis regeringen ville, kunne den forhandle en parallelaftale med EU om at være med i Europol, sådan som eksempelvis Norge har gjort det. Hvis DR ønsker retvisende svar, må de være mere nuancerede i deres spørgsmål.

Tilvalgsordning er spin

Også Enhedslistens EU-ordfører, Per Clausen, kritiserer målingen:

- Tilvalgsordningen bliver i medier og af politikere solgt som en mulighed for at vælge til og fra i hver enkelt sag. Men det er spin. Retsundtagelsen er det tætteste, vi kommer på, hvis vi ønsker at vælge til og fra. Hvis undtagelsen afskaffes, er der ikke så meget at rafle om. Så har EU overstatslig kompetence på hele området inklusive civilretligt, strafferetligt, strafferammer og politisamarbejde.

Juraprofessor ved Københavns Universitet, Peter Pagh, har tidligere overfor Arbejderen forklaret, at hvis regeringen ønsker en tilvalgsordning må den sende samtlige de områder, som den vil have med i tilvalgsordningen, til folkeafstemning.

Han henviser til, at grundloven sikrer, at politikerne kun kan afgive suverænitet i nærmere bestemt omfang og ikke kun "en gang i mellem". Det betyder, at politikerne ikke kan lave en konstruktion, hvor de afskaffer undtagelsen og senere finder ud af, hvilke områder Danmark skal være med i og ikke være med i.

Arbejderen har forgæves forsøgt at få DR's svar på, om det ikke er misvisende at fremstille det som om, Danmark frit kan vælge, hvilke dele af EU's overnationale rets- og politisamarbejde, vi vil være med i. Og om DR ikke burde have gjort det klart, at Danmark godt kan være med i EU's politisamarbejde Europol og samtidig bevare retsundtagelsen.