Hvis Danmark på grund af det danske retsforbehold forlader Europol, vil landets sikkerhed blive svækket, advarer direktøren for EU's politisamarbejde Europol, Rob Wainwright, skriver Politiken.
Danmark kan uden problemer fortsætte i Europol-samarbejdet, selvom vi bevarer vores retsforbehold.
Rina Ronja Kari
- Det ville være at fjerne noget, som Danmark forlader sig på og har brug for. Hvis man tager dette samarbejde fra en medlemsstat, vil det lands sikkerhedsinteresser blive påvirket af det, siger han til Politiken.
Advarslen kommer få måneder før Danmark skal til folkeafstemning om netop retsforbeholdet. Men faktisk kan Danmark godt bevare retsundtagelse og samtidig lave en såkaldt parallel-aftale, påpeger Rina Ronja Kari, medlem af EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU:
- Danmark kan uden problemer fortsætte i Europol-samarbejdet, selvom vi bevarer vores retsforbehold. Hvis regeringen ville, kunne den forhandle en parallelaftale med EU om at være med i Europol, sådan som eksempelvis Norge har gjort det.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278