De borgerlige partier vrider sig ubekvemt i den aktuelle debat om partistøtte. Skal der være større åbenhed om, hvem der støtter politikere og partier? For højrefløjen er det åbenlyst en ubehagelig udsigt. For det er ikke folket, men den pengemagt, der fodrer dem, de repræsenterer.

Venstres svar på Komiske Ali, Søren Pind, kalder større åbenhed for et indgreb i privatlivets fred.

I 2011 gik tre fjerdedele af partistøtten til højrefløjen med Konservative som topscorer. Erhvervslivet var den glade giver. Her gælder naturligvis kapitalens første lov: Den, der betaler for musikken, bestemmer, hvad der skal spilles.

Derfor er det ikke overraskende, at Venstres svar på Komiske Ali, Søren Pind, kalder større åbenhed for et indgreb i privatlivets fred."

- Partibidrag er en fædrelandskærlig gerning, der tjener til at også andre synspunkter end arbejderbevægelsens kommer frem, udtaler han. Jamen, det siger han virkelig!

Argumentet mod større åbenhed er, at det ikke fanger fagbevægelsens politiske tiltag som for eksempel SKÆVT-kampagnen. Til det er der blot at sige, at de borgerlige mediers ensidige kampagne for reaktionær politik heller ikke hører under begrebet partistøtte, men at fagbevægelsen naturligvis også skal stå til ansvar for sine bidrag til valgkampen.

Pind og Venstre ønsker med alle midler at skjule, hvordan Saxo Bank, Mærsk og Danmarks øvrige re forsøger at betale sig til at bevare deres privilegier. Det sker konkret ved at presse lønnen ned, skære i velfærden og udvide klasseskellene. I nogle tilfælde krydret med et profitabelt krigseventyr.

Støtten kanaliseres typisk gennem lukkede pengeklubber, der under det folkelige udtryk "indsamling" finansierer pengemagtens politiske gren.

Storkapitalens magt i Danmark er rodfæstet, og pengegaverne er kun en lille del af spillet. Men de giver et nyttigt billede af, hvem der profiterer af den førte politik. Lad os få fuld åbenhed over, hvem der støtter hvem.