SF's landsmøde forsøgte i weekenden at finde partiets egne ben at gå til valgkamp på.
Det skete i Falconersalen i København, hvor 257 delegerede nikkede ja til landsledelsens retning for partiets kommende valgkamp.
SF går til valg på at sikre arbejdsløse dagpenge i tre år (mod to år i dag). Og retten til dagpenge skal optjenes efter et halvt år (mod et år i dag).
Det plejer ikke at være vores stil. Vi ville godt have haft en debat i partiet, før folketingsgruppen gik med til at afskaffe retsforbeholdet.
Charlotte Broman Mølbæk, Randers
Herudover lover SF syv milliarder kroner i skattelettelser til de lavestlønnede folk i arbejde.
>> Læs udspillet "Det skal bedre betale sig at arbejde"
Og så skal der sættes en stopklods for nedskæringerne på de ældre og sikres flere voksne i børnehaver, vuggestuer og i de yngste klasser i folkeskolen. Endelig skal der skabes flere job ved at energirenovere skoler, ældrecentre og veje.
Sådan lyder de omdrejningspunkterne for valgkampen, som blev slået fast i den fælles politisk udtalelse - den eneste på landsmødet - som blev vedtaget søndag før SF'erne skildtes til tonerne af Internationale.
Der var ikke mange SF'ere - om nogen - der var uenig i de valgløfter.
Flere afdelinger forsøgte dog at forpligte deres parti på endnu mere velfærd: SF i Randers forsøgte at få rullet dagpengeforringelserne helt tilbage, så de arbejdsløse igen kan få fire års dagpengeret. Men dette forslag forkastede partiets redaktionsudvalg.
- Vi skal klart melde ud, at det er fire år, der er vores udgangspunkt. Udgangspunktet må være en decideret tilbagerulning af dagpengereformen, mente Søren Jensen Lund, formand for SF i Randers, der havde stillet forslaget.
Men det blev fejet af bordet af SF's landsledelse med finansordfører Jonas Dahl i spidsen.
- Tre år er dét der er realistisk, lød det fra Jonas Dahl på talerstolen.
SF Sønderborg forsøgte at komme igennem med et forslag om, at SF ikke skulle nøjes med at kræve "flere voksne" sådan som der står i den politiske udtalelser - men derimod "mere uddannet personale".
Den ide var SF-ledelsen heller ikke med på.
- Det skal være op til kommunerne at bestemme, om de ekstra hænder skal være uddannet personale eller ej, understregede SF's finansordfører Jonas Dahl fra talerstolen.
Kigger fremad - ikke tilbage
SF's landsmøde brugte tiden på at kigge fremad mod folketingsvalget og ikke tilbage på tiden i regering sammen med Socialdemokraterne og de Radikale.
- Vi skal lære af vores dyrekøbte erfaringer. Der er brug for, at vi får talt igennem, hvad vi har lært af samarbejdet med Socialdemokraterne og de Radikale. Men det er vi ikke i stand til lige nu. Striden har haft store personlige konsekvenser for mange. Det er stadig for tæt på. Vi har brug for at træde to skridt tilbage og zoome ud. Det skal på afstand, før vi kan tage en konstruktiv debat om erfaringerne. Det er ikke nu. Og jeg kan ikke sætte ord på, hvornår vi får den debat, siger Pernille Frahm fra SF til Arbejderen.
SF's folketingskandidat på Fyn, Karsten Hønge, tror på at det kan lade sig gøre for partiet at genskabe gejsten ude på arbejdspladserne. Men han mener, at partiet må lære af de dyrekøbte erfaringer fra regeringssamarbejdet.
- Vi må håbe, at vi kommer til at stå så stærkt overfor De Radikale, så de ikke kan diktere politikken, ellers står vi igen med røven på komfuret. Men vi lod os også diktere. Fordi man var så forhippet på at få del i magten, gik vi med til ting, vi aldrig skulle have gået med til: Eksempelvis at sætte topskatten og selskabsskatten ned og forringe forholdene for overførselsindkomster, forklarer Karsten Hønge til Arbejderen.
- Vælgerne kan godt forstå, at vi ikke nødvendigvis kunne komme igennem med den politik, vi havde lovet, fordi vi ikke kunne samle et politisk flertal. Men der opstår problemer, når man gør det modsatte af, hvad man lover - og samtidig forsvarer det.
Tror fortsat på centrum-venstre regering
Karsten Hønge kan godt forstå, hvis folk er skuffede over centrum-vestre regeringen.
- Vi skal ikke gå i regering, hvis vi bliver tvunget til at sælge vores politiske bedstemor. Hvis vi skal i regering igen, skal vi sikre os en styrkeposition, hvor Socialdemokraterne og SF kan leve op til forventningerne fra vælgerne. Ideen om en centrum-venstre regering er ikke død. Den er tværtimod vejen til indflydelse, mener Karsten Hønge.
Inden for i salen forsøgte SF's formand Pia Olsen Dyhr at give partiet lidt mere kant og lægge luft til Socialdemokraterne og de Radikale.
- Statsministeren har ved flere lejligheder slået fast, at den dagpengereform, som blev gennemført af Dansk Folkeparti, De Radikale og de øvrige borgerlige partier i 2010, er noget bras. Det kan vi hurtigt give hende ret i. Men så melder spørgsmålet sig jo: Hvorfor så ikke gøre noget ved det? Flertallet er der jo, hvis Socialdemokraterne har modet.
Kritik af EU-aftale
SF's Christiansborg-politikere indgik kort før jul en aftale sammen med de øvrige ja-partier om at afskaffe retsundtagelsen, som SF i stod fadder til i 1992.
Det vakte kritik fra partiafdelingen i Randers, som havde stillet et forslag om, at formuleringen om, at "SF vil omdanne retsforbeholdet, så Danmark kan fortsætte arbejdet i den fælles politi- og efterretningsindsats i EU", skulle slettes.
SF bør først have en grundig debat før partiet tager stilling til retsundtagelsens skæbne, mente partiafdelingen. Afdelingen trak dog sit forslag efter at et enigt redaktionsudvalg havde indstillet forslaget til forkastelse.
Men det undrer SF i Randers, at folketingsgruppen har indgået en aftale om at afskaffe retsundtagelsen:
- Det plejer ikke at være vores stil. Vi ville godt have haft en debat i partiet, før folketingsgruppen gik med til at afskaffe retsforbeholdet. Det er ingen hemmelighed, at SF er delt på EU-spørgsmålet. Det er ærgerligt, at folketingsgruppen allerede har taget beslutningen, uden at vi har taget debatten i partiet. Især i partiafdelingerne står vi overfor vælgerne, der stiller spørgsmål. Derfor skal vi vide, hvad det indebærer, og hvilke konsekvenser det har at afskaffe forbeholdet, siger Charlotte Broman Mølbæk fra Randers, hvor hun sidder i byrådet for SF.
- Danmark har en høj grad af retssikkerhed. Men udenfor Danmarks grænser gælder helt andre regler. Jeg frygter, at det vil få nogle konsekvenser for vores retssikkerhed, hvis retsundtagelsen afskaffes. Der var jo nogle gode grunde til, at vi tog forbehold over EU's overnationale rets- og politisamarbejde, uddyber SF'eren overfor Arbejderen.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278